Børnerådet kan tilslutte sig intentionen om at give alle børn lige muligheder for at begå sig i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet. Børnerådet finder imidlertid, at lovforslagets indhold er problematisk af flere grunde.
Først og fremmest finder Børnerådet det uacceptabelt, at nogle forældre tvinges til at sende deres børn i dagtilbud. Børnerådet er grundlæggende af den opfattelse, at forældres ansvar bedst støttes via dialog og ikke ved hjælp af tvang og økonomiske sanktioner. Der eksisterer ikke dokumentation for, at tvang og straffende foranstaltninger over for forældre fremmer forældreansvar i en positiv retning. Tværtimod viser erfaringer, at sanktioner over for forældre i de hårdest belastede familier kan føre til forværring af familieforholdene.
Økonomiske sanktioner vil samtidig forværre den fattigdomssituation, som mange af disse familier i forvejen er belastet af. Hvis forældrene mister børneydelsen, straffer det dermed også børnene, da det vil sætte familien, og ikke mindst barnet, i en yderligere udsat situation.
Børnerådet opfordrer i stedet til at iværksætte en aktiv dialog med forældrene så tidligt i barnets liv som muligt. Der eksisterer allerede tidlige indsatser fra bl.a. sundhedsplejen og PPR, som er motiverende, dialogbaserede støttesystemer. Ved at arbejde endnu mere målrettet i denne sammenhæng, vil mange forældre fra udsatte boligområder få tillid og kendskab til det danske dagtilbudssystem.
Det fremgår af lovforslaget, at begge forældre har pligt til at deltage i målrettede læringsforløb om, hvordan de bedst støtter deres barns udvikling. Børnerådet mener som udgangspunkt, at det er godt at inddrage forældrene, at samarbejde med dem og at tilbyde kurser. Her er der dog tale om krav og forpligtelser, som medfører økonomiske sanktioner, hvis de ikke overholdes, hvilket Børnerådet tager afstand fra.
Der stilles krav til, at begge forældre deltager, også selvom de ikke bor sammen. Børnerådet opfordrer til at tage hensyn til, hvem der har forældremyndigheden over barnet, hvordan forældrenes samarbejde er mv. Desuden foreslås det i lovudkastet, at forældrenes læringsforløb strækker sig over seks timer pr. uge i tre uger. Børnerådet vil påpege, at det er vigtigt, at disse forløb harmonerer med forældrenes arbejdsmarkedsforpligtelser og familieliv.
Det står i lovforslaget, at hvis familien fraflytter det udsatte boligområde, så skal barnet meldes ud af det obligatoriske læringstilbud. Børnerådet finder det særdeles uhensigtsmæssigt, at det er familiens adresse, der skal afgøre, at barnet har brug for et obligatorisk læringstilbud. Det bør være en vurdering af familiens situation samt af barnets trivsel og udvikling, der afgør, om der skal iværksættes støtteforanstaltninger.
Det foreslås endvidere i lovudkastet, at lederen i daginstitutionen skal være ansvarlig for at informere kommunen, hvis barnet eller forældrene ikke deltager i de målrettede forløb. Dette sætter lederen og det pædagogiske personale i daginstitutionen i en uhensigtsmæssig rolle som tilsynsførende, hvilket kan skabe mistillid mellem forældre og pædagoger, og dermed hæmme samarbejdet om det pågældende barn. Børnerådet mener, at samarbejdet mellem forældre og pædagoger skal præges af dialog og gensidig respekt. Et godt samarbejde mellem daginstitution og forældre skaber grundlag for et barn i trivsel, og det er lovgivningens ansvar at skabe de bedste rammer for det.
Ifølge lovudkastet skal kommunalbestyrelsen bestemme, hvordan de 25 timer placeres over ugen (§44a, stk. 3). Det skal så vidt muligt være på tidspunkter, hvor barnet aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktiviteter. Under bemærkninger fremgår det, at når barnet har brug for at sove, mens det er i det obligatoriske læringstilbud, skal barnet have mulighed for det. Dette må der aldrig herske tvivl om, jævnfør barnets ret til hvile, Børnekonventionens artikel 31. Derudover er det væsentligt, at rammerne i læringstilbuddet er i orden, så daginstitutionerne og det pædagogiske personale har ressourcerne og kompetencerne til at tage sig af de små børn, så de oplever ro, nærvær og tryghed.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvor ressourcerne til de nye læringsforløb skal komme fra, ligesom der ikke skrives om kvalitetsparametre. Flere studier har peget på, at børn der går i dagtilbud af høj kvalitet senere i livet klarer sig bedre på flere områder, bl.a. uddannelse og job, end børn, der går i mindre gode, eller slet ikke går i dagtilbud. Børnerådet mener derfor, at lovforslaget kalder på efteruddannelse og sikring af det faglige niveau i de institutioner, som skal varetage omsorgen for de børn, der skal tvinges i obligatorisk læringstilbud. Det pædagogiske personale skal både varetage børnenes trivsel, læring og udvikling og skabe et hensigtsmæssigt samarbejde med forældrene, hvilket kræver tilstrækkelige ressourcer og faglige kompetencer. Derforuden er det vigtigt at tage højde for og ruste det pædagogiske personale til de sproglige og kulturelle forskelle, der kan være. Disse forhold burde fylde mere i lovudspillet, således der ikke hersker tvivl om, hvad der skal til for at løfte opgaven og sikre de små børns basale behov, trivsel og udvikling.
Børnerådet bekymrer sig desuden om, hvorvidt det at benævne det et læringstilbud kan medføre, at forhold som omsorg, tilknytning og leg bliver underordnede læringsbegrebet, hvilket ville være yderst uheldigt.
Til slut vil Børnerådet gøre opmærksom på det forhold, at det obligatoriske læringstilbud skal være gratis, fordi det skal opfattes som en udvidelse af den almindelige undervisningspligt i forhold til de børn, der omfattes. Der sker dermed en udvidelse af undervisningspligten for nogle børn, men ikke alle. Denne ændring savner tilsyneladende hjemmel i folkeskolelovens §34.
