Open menu Close menu

Børnerådet træder ind i en ny fase med friske kræfter og stor faglig tyngde. Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen har udpeget syv medlemmer, som fremover skal være med til at sætte fokus på børns rettigheder i Danmark.

Det nye råd samler nogle stærke profiler inden for børns trivsel og rettigheder. Sammen skal de bidrage til at styrke børns stemmer og sikre, at deres rettigheder bliver taget alvorligt – både politik og i praksis.

Anita Ernst og Børnerådets forperson, Bente Boserup, startede i Børnerådet i 2023 og fortsætter således endnu ét år.

Rådets medlemmer

Foruden forpersonen, Bente Boserup, består Børnerådet nu af følgende otte medlemmer:

  • Anita Ernst, afdelingsleder for overbygningen på Tingbjerg Skole (eksisterende medlem – udpeget i 2023)
  • Sarah Alminde, seniorforsker i barndomsforskning ved Roskilde Universitet
  • Louise Klinge, børne- og skoleforsker samt leder af Eduk (genudpeges – udpeget første gang i 2022)
  • David Adrian Pedersen, psykolog i PPR i Køge Kommune, tidligere formand for De Anbragtes Vilkår og næstformand for Rådet for Socialt Udsatte
  • Pernille Juul Darling, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • Rasmus Ladefoged Dinesen, forstander på Holmstrupgaard (genudpeges – udpeget første gang i 2022)    
  • Mads Young Christensen, direktør på bl.a. skole-, dagtilbud- og fritidsområdet i Vordingborg Kommune og formand for Danmarks Basketball Forbund
  • Trine Schultz, professor i socialret og institutleder på Juridisk Institut, Aalborg Universitet

Spændende samarbejde

Børnerådets forperson, Bente Boserup, ser med stor forventning frem til samarbejdet med det nye råd:

"Det nye råd rummer en stærk og bred vifte af viden og erfaring. Det giver et solidt afsæt for rådets arbejde med at beskytte og styrke børns rettigheder. Det er afgørende at have et råd med dyb indsigt og ekspertise i børn og unges liv og behov – og den viden er i høj grad til stede i det nye råd. Jeg ser meget frem til samarbejdet."

Det nye råd samles for første gang efter sommerferien, og vil herefter tage fat på de aktuelle udfordringer og dagsordener.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns rettigheder

Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold

I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Børns rettigheder

Seks organisationer: Når børn ikke kender deres rettigheder, bliver det sværere at bryde tavshed om vold

Alt for mange børn kender ikke deres rettigheder. Derfor skal skoler give børn konkrete redskaber til at bruge deres rettigheder, mens lærere og fagfolk skal klædes på til at forebygge vold mod børn.
Børns rettigheder

Børnerådet og Joannahuset til nye ministre: Giv børn ret til selv at kunne søge væk fra voldelige forældre

Det kan lyde vidtgående at give børn og unge ret til selv at flytte på krisecenter. Men ganske som med afskaffelsen af revselsesretten, vil vi en dag spørge os selv: Hvorfor skete det ikke noget før, skriver Bente Boserup og Jette Wilhelmsen.
Børns rettigheder

Hvorfor gælder Børnekonventionen ikke som lov i Danmark?

Selv i en valgkamp er der forslag, som fortjener at blive løftet ud af partipolitikken.  Et af dem er i denne uge kommet fra Radikale Venstre; nemlig spørgsmålet om at gøre FN’s Børnekonvention til en del af dansk lov.  I virkeligheden bør det ikke være et spørgsmål om rød eller blå blok, men nærmere et spørgsmål om, hvilket samfund vi vil være.