Høringssvar: ændringer af pædagoguddannelsen

28-08-2013

Vedr. forslag til høringssvar om ændring af pædagoguddannelsen og deraf følgende konsekvensændringer.

Att.: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte.
J. nr. 3.3.6/AMC.

Børnerådet vil gerne kvittere for baggrunden og formålet med de påtænkte ændringer, særligt det påtænkte fokus på det hele menneske og deraf følgende tværfaglige indsats. Disse emner er Børnerådet stor tilhænger af.

Tidlig indsats, gennemført og succesfuld skolegang og en helhedsorienteret kompetent indsats, hvor børn medinddrages, kan være afgørende for børns muligheder for et godt liv.

Børnerådet bifalder den påtænkte ændring af pædagoguddannelsen og den deraf følgende øgede specialisering af pædagoger indenfor de tre overordnede områder.

Børnerådet finder det afgørende, at pædagogerne, som har kontakt med børn i så overvejende og betydningsfuld grad, er specialiserede indenfor netop det særområde, da socialfaglige kompetencer kan være altafgørende i forhold til børnenes trivsel og udvikling uanset hvilket af de tre områder, der er tale om.

Det er vigtigt, at der både i førskolespecialiseringen og skolealderspecialiseringen indskrives en mere direkte undervisning i forhold til de mest almindelige risikoprofiler såsom socio-emotionelle, social-kommunikative, opmærksomhedsmæssige vanskeligheder, sårbare/udsatte og autisme/ADHD.

Det nævnes under før-skolespecialiseringen, at man skal" opspore og forebygge mistrivsel", mens der under skolealderspecialiseringen er angivet, at man skal kende til "sociale kompetencer og forebyggelse".

Hvis inklusionsarbejdet skal lykkes, så skal de studerende vide, hvad de skal lægge mærke til adfærds- og trivselsmæssigt, samt hvad de skal gøre pædagogisk, herunder hvilke pædagogiske strategier de kan anvende.

Det bør være gældende for samtlige specialiseringer, at der tilstræbes klare målsætninger for en grundig og faglig kompetent undervisning i, hvorledes man afdækker problemer både på de adfærdsmæssige og trivselsmæssige områder, samt i handlingsstrategier og pædagogiske tiltag, til gavn for det enkelte barn. Særligt med tanke på, at der er store krav til pædagoger i forbindelse med integration af børn med alsidige problemstillinger og behov.

Under emnet social og socialpædagogik står at den studerende "skal kende serviceloven". Det er af afgørende betydning, at den studerende også kender folkeskoleloven. Da de pædagoger, som skal arbejde i relation til skolebørn med særlige behov, skal arbejde inden for begge disse lovområder.

Andre relevante love kan med fordel nævnes: herunder dele af integrations- og udlændingeloven, sundhedsloven samt retssikkerhedsloven og forvaltningsloven.

I samme afsnit om specialiseringen inden for specialpædagogik, nævnes inklusion ikke. Det kan med fordel nævnes, at de studerende undervises i og udfordres i forhold til inklusion, herunder rettigheder, fællesskab, udfordringer og muligheder. Dette tema kunne være placeret før og i første praktikperiode, for at øge muligheden for at afprøve dette afgørende tema i praksis.

I forbindelse med emnet Udbud og dimensionering, vil Børnerådet gerne understrege betydningen af, at de studerende er rustet til arbejdet med børn og unge, herunder at den faglige og menneskelige ballast sikres.

Her kunne med fordel overvejes at stille adgangskrav til pædagoguddannelsen, så det sikres, at den studerende besidder de nødvendige kompetencer til at kunne medvirke til at opnå den mest hensigtsmæssige udvikling for barnet.

Hvad angår praktik, så viser Børnerådets anbringelsesundersøgelse, at børn knytter sig til praktikanter på anbringelsesstedet. Det må formodes at være gældende, uanset hvilken type praktiksted, der er tale om, og om det er normal- eller specialområdet.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af praktikperioderne, er det vigtigt at sikre, at uddannelsesstedet forholder sig til, at børnene knytter sig til praktikanten, og at praktikanten og praktikstedet sammen planlægger afslutningen af praktikken. Her tænkes særligt på, at der skabes en for barnet meningsfuld overgang og afsked, herunder have fokus på opbygning af den studerendes kompetence til at planlægge, indgå i og afslutte en professionelt funderet relation

Det er af afgørende betydning for udbyttet af praktikperioderne, at der formuleres tydelige læringsmål samt tydelige krav til såvel praktikstedernes som uddannelsesstedernes opfølgning og kvalitetssikring i forhold til læringsmål og krav.

Den ekstra praktikperiode fordrer således også øget planlægning af, hvorledes børnene sikres en god oplevelse af praktikforløbet.

"Forældresamarbejde" bør være et tema på uddannelsen på alle specialiseringer, således at der under dette tema er tydelige læringsmål, og at der sikres en grundig faglig indsigt og træning på et område, som mange finder vanskeligt. Et andet tema kunne være "Svære samtaler", da det også er et område, som udfordrer.

Børnerådet forventer, at den øgede fokusering på krav i fagligheden vil fremgå af uddannelsesbekendtgørelsen.

Uddannelse af de studerende i konfliktløsning og konfliktnedtrappende adfærd bør prioriteres i de tre specialiseringer. Børnerådet vil her særligt fremhæve behovet for uddannelse i brugen af og minimering af magtanvendelse overfor børn og unge med særlige behov.

Det er essentielt set fra barnets perspektiv, at det også fremadrettet sikres, at der er tid og ressourser til at give de studerende en grundig faglighed, indsigt og inspiration, så de bliver rustet til at være sammen med en mangfoldig gruppe af børn.

De kompetencer, de studerende bør tilegne sig, har nøje sammenhæng med, at man fremadrettet sikrer en høj prioritering af de studerendes muligheder for undervisningstimer, vejledning mv. i studieforløbet.

Det er derfor af afgørende betydning, at der er sat et tilstrækkeligt antal timer af til undervisning af de studerende.

Med venlig hilsen

Per Larsen                                              Søren Gade Hansen
Formand for Børnerådet                    chefkonsulent