Børnerådet finder det positivt, at pilotprojektet om videosamtaler mellem indsatte og deres børn gøres permanent. Rådet støtter samtidig udvidelsen af korttelefonordningen, som blandt andet skal give afsonere, der afventer overførsel fra et arresthus til et lukket fængsel, mulighed for at blive omfattet af ordningen. Begge initiativer kan bidrage til at styrke børns mulighed for at bevare kontakten til en indsat forælder. Dog undrer vi os over, at indsatte i arresthuse ikke er omfattet. For Børnerådet er det afgørende, at ordningerne tager udgangspunkt i barnets behov og rettigheder. Barnet er ikke kun deltager i den indsattes samtale, men en selvstændig rettighedshaver. Muligheden for kontakt skal derfor tilrettelægges med respekt for både barnets tilknytning til forælderen, barnets egne ønsker og barnets behov for beskyttelse. Udkastet indeholder detaljerede bestemmelser om tilladelser, indhentelse af oplysninger og kontrol. Børnerådet efterlyser en tilsvarende tydelighed, når det kommer til hensynet til barnets bedste, barnets inddragelse og den støtte, som skal gøre kontakten tryg og tilgængelig. Særligt kravene om registerkontrol af børn og optagelse af videosamtaler bør ledsages af en nærmere vurdering af indgrebenes nødvendighed og betydning for børnene.
Barnets bedste og barnets egen stemme skal fremgå udtrykkeligt af reglerne
Efter Børnekonventionens artikel 3 skal barnets bedste være et grundlæggende hensyn i alle foranstaltninger vedrørende børn. Artikel 9 beskytter barnets ret til regelmæssig kontakt med sine forældre, medmindre kontakten strider mod barnets bedste. Artikel 12 fastslår barnets ret til at blive hørt og få sine synspunkter tillagt vægt efter alder og modenhed. Efter udkastets § 17 kan indsatte efter en konkret vurdering få tilladelse til videosamtaler med eget barn eller et barn, der kan sidestilles hermed. Bestemmelsen angiver imidlertid ikke, hvordan barnets bedste og barnets synspunkter skal indgå i vurderingen.
Børnerådet anbefaler, at det indarbejdes udtrykkeligt i bekendtgørelsen. Det bør være udgangspunktet, at kontakt understøttes, når den er til barnets bedste, og at eventuelle begrænsninger bygger på en konkret og begrundet vurdering af nødvendigheden. Som et nyt stykke i § 17 kan for eksempel indsættes: »Ved afgørelser om og tilrettelæggelse af videosamtaler skal barnets bedste være et grundlæggende hensyn. Barnet skal have mulighed for at blive hørt på en måde, der er tilpasset barnets alder og modenhed, og barnets synspunkter skal tillægges passende vægt.« Inddragelsen skal vedrøre både barnets ønske om kontakt og rammerne for samtalen. Barnet skal kunne give udtryk for, hvem det ønsker støtte fra, og om samtalen opleves tryg. Barnet må ikke presses til kontakt og skal have mulighed for at holde pause eller afslutte samtalen. Deltager flere søskende, bør hvert barns ønsker og behov tillægges selvstændig betydning. Børnerådet finder det desuden positivt, at § 17 ikke alene omfatter den indsattes eget barn. Det bør præciseres i en vejledning, hvad der menes med en forældrelignende relation, så eksempelvis børn med en social forælder ikke afskæres alene på grund af manglende biologisk eller retligt forældreskab.
Kravet om en voksens deltagelse skal følges af en reel mulighed for støtte
Efter § 17, stk. 2, skal videosamtaler med børn under 15 år ske med deltagelse af den anden forælder, en værge eller en bisidder. For børn over 15 år er deltagelsen frivillig. Børnerådet anerkender hensynet til, at yngre børn får støtte under samtalen. Kravet må imidlertid ikke blive en adgangsbarriere for børn, hvis anden forælder ikke kan deltage, eller som ikke har en egnet voksen i deres netværk. Vi mener, det bør tydeliggøres, hvem der har ansvaret for at hjælpe barnet med at få en bisidder, og hvordan denne støtte stilles til rådighed. Barnets behov bør være afgørende for valget af støtteperson. Her skal der være særlig opmærksomhed på børn, som er anbragt uden for hjemmet, børn med funktionsnedsættelser og børn, hvor forholdet mellem forældrene gør den anden forælders deltagelse vanskelig. Støtten bør omfatte mulighed for forberedelse og opfølgning, ikke kun tilstedeværelse under selve samtalen. Børn på 15-17 år bør også aktivt tilbydes støtte, uden at en voksens deltagelse gøres til en generel betingelse.
Registerkontrol af børn skal være nødvendig og klart afgrænset
Udkastets § 18 gør det til en betingelse for videosamtaler, at der indhentes oplysninger om deltagende børn på 15 år eller derover samt deltagende forældre, værge og eventuel bisidder i Det Centrale Kriminalregister, Det Centrale Personregister og Danmarks Fængslers egne systemer. Ved videosamtaler i lukkede fængsler stiller § 19 yderligere krav om indhentelse af oplysninger hos politiet.
Børnerådet anerkender, at der kan være behov for at kontrollere deltagernes identitet og forebygge misbrug af ordningen. Rådet finder imidlertid, at der bør sondres mellem nødvendig identitetskontrol og indhentelse af oplysninger om barnets eventuelle strafbare forhold eller øvrige registreringer. Det fremsendte materiale redegør ikke nærmere for, hvorfor den beskrevne registerkontrol er nødvendig for alle deltagende børn fra 15 år, hvilke oplysninger der skal indhentes, eller hvordan oplysningerne skal indgå i afgørelsen. Børnerådet anbefaler, at indhentelse af oplysninger om børn ud over nødvendig identitetskontrol knyttes til et konkret og dokumenteret behov. Reglerne bør afgrænse, hvilke oplysninger der er relevante, og sikre, at en registrering ikke i sig selv fører til afslag. Det afgørende bør være, om der foreligger en konkret risiko ved den påtænkte kontakt, og om risikoen kan håndteres med mindre indgribende vilkår. Oplysninger om en ledsagende voksen bør ikke uden videre få den konsekvens, at barnet mister muligheden for kontakt. Før der gives afslag af denne grund, bør muligheden for en anden egnet støtteperson undersøges. Børnerådet bemærker desuden, at udkastets nye § 12, stk. 2, udvider de oplysningskilder, der indgår ved godkendelse til korttelefonordningen. Da reglerne vel også får betydning ved udvidelse af en tilladelse til andre medlemmer af telefonindehaverens husstand efter § 14, bør det præciseres, hvordan kravene anvendes, hvis den person, der skal godkendes, er et barn.
Optagelse af videosamtaler kræver særlig beskyttelse af barnets privatliv
Efter § 20 skal videosamtaler i lukkede fængsler optages med henblik på senere kontrol, og der skal foretages hyppig stikprøvevis kontrol. Efter § 21 skal optagelserne slettes senest tre måneder efter, at de er foretaget. Optagelseskravet er ikke afgrænset til samtaler med børn over en bestemt alder. Det omfatter dermed også samtaler med yngre børn. Børnekonventionens artikel 16 beskytter børn mod vilkårlige eller ulovlige indgreb i deres privatliv og familieliv. Børnerådet er bekymret for, at optagelse bliver et udgangspunkt uden vurdering af, om optagelsen er nødvendig i den konkrete situation. En videooptagelse kan indeholde barnets ansigt, hjem og oplysninger om meget personlige forhold. Børnerådet er samtidig opmærksomt på, at bevidstheden om, at samtalen optages og kan blive gennemgået af andre, kan gøre det vanskeligere for barnet at tale frit med sin forælder. Børnerådet anbefaler, at ministeriet begrunder nødvendigheden af den generelle optagelsesordning og vurderer mindre indgribende alternativer. Reglerne bør give mulighed for at undlade optagelse, når kontrolhensynet ikke gør den nødvendig, under hensyntagen til straffuldbyrdelseslovens regler. Der bør desuden være klare rammer for, hvem der må tilgå optagelserne, til hvilke formål og under hvilke sikkerhedsforanstaltninger.
Det er positivt, at der fastsættes en maksimal slettefrist. Men hvis formålet kan opfyldes på kortere tid, bør optagelsen slettes der. Børnerådet anbefaler, at optagelser slettes, så snart der ikke længere foreligger et konkret behov for opbevaring. Endelig bemærker Børnerådet, at børn ikke er nævnt udtrykkeligt blandt de personer, der efter § 19, stk. 1, nr. 3, skal vejledes om og skriftligt erklære sig indforstået med den særlige kontrol. Børn på 15 år eller derover bør nævnes udtrykkeligt i vejledningskravet. Alle deltagende børn bør desuden modtage alderssvarende information om optagelse, kontrol og sletning. Information til forældrene kan ikke stå alene som information til barnet.
Barnets ret til beskyttelse skal sikres før samtalen
Barnets ret til kontakt skal ses sammen med retten til beskyttelse mod blandt andet fysisk og psykisk vold og seksuelle overgreb efter Børnekonventionens artikel 19. Efter § 18, stk. 3, kan der i de angivne tilfælde, hvor den indsatte afsoner for drab eller grovere volds- eller seksualforbrydelser mod mindreårige, stilles vilkår om samtykke til indhentelse af en udtalelse fra de sociale myndigheder om forhold, der taler imod videosamtalen. Børnerådet finder det relevant, at oplysninger fra de sociale myndigheder kan indgå. Bestemmelsen bør imidlertid suppleres med en tydelig pligt til at sikre et tilstrækkeligt børnefagligt grundlag, når der er konkrete tegn på, at kontakten kan være skadelig for barnet. Denne opmærksomhed bør ikke alene bero på, om den indsattes dom falder inden for bestemte kategorier. Reglerne bør tydeliggøre samspillet med eventuelle afgørelser om samvær, kontaktbegrænsninger og beskyttelsesforanstaltninger samt ansvarsfordelingen mellem Danmarks Fængsler og de relevante myndigheder. Efterfølgende stikprøvekontrol kan ikke erstatte vurderingen af, om samtalen er forsvarlig for barnet, inden den gennemføres. Barnet og støttepersonen skal derfor også vide, hvordan de kan få hjælp, hvis der under samtalen opstår pres, trusler eller anden grænseoverskridende adfærd.
Børn med forældre i arresthuse bør også omfattes af videosamtaleordningen
Børnerådet støtter, at korttelefonordningens anvendelsesområde udvides. Det er væsentligt, at børn får mulighed for at bevare kontakten til deres forældre, også når forælderen afsoner i et arresthus, mens han eller hun venter på overførsel. Adgangen efter den nye § 12 er dog fortsat betinget af, at de tekniske forudsætninger for kontrol er til stede. Udvidelsen bør derfor følges af en plan for den praktiske gennemførelse, så den ikke alene bliver en mulighed på papiret.
Børnerådet undrer sig over, at videosamtaleordningen i § 17 efter sin ordlyd alene omfatter indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i et åbent eller lukket fængsel. Den tilsvarende udvidelse til afsonere i arresthuse fremgår ikke af videobestemmelsen. Børnerådet anbefaler, at også disse afsonere omfattes af videosamtaleordningen. Børn af varetægtarrestanter har samme behov som de øvrige børn, men de stilles urimeligt ved for eksempel at skulle gennemføre besøg fremfor at have muligheden for videosamtale. Ofte vil disse børn stå i en rigtig svær situation, og det at skulle hen til et arresthus, måske i skoletiden kan bidrage til, at barnet får endnu sværere ved at holde fast i gode rutiner. Bekendtgørelsen vedrører strafafsoning og forvaring og etablerer ikke med dette udkast en tilsvarende ordning for varetægtsarrestanter. Rådet opfordrer til, at børns mulighed for videosamtaler med varetægtsfængslede forældre behandles særskilt under hensyntagen til nødvendige efterforskningshensyn.
Økonomi, sprog og praktiske forhold må ikke afskære børn fra kontakt
Børnerådet anbefaler, at der fastsættes fælles rammer for en regelmæssig og børnevenlig adgang til videosamtaler. Tidspunkter, varighed og hyppighed bør tilpasses barnets alder, skolegang og øvrige hverdag. Der bør være mulighed for korte, hyppigere samtaler, når det passer bedre til barnet, og klare procedurer for erstatningssamtaler ved tekniske problemer eller aflysninger. Udkastet viderefører i § 3 et udgangspunkt om, at indsatte betaler for telefonsamtaler, med mulighed for udgiftsdækning i visse situationer. Der er ikke i det nye kapitel om videosamtaler fastsat en særskilt betalingsregel. Børnerådet anbefaler, at det udtrykkeligt fastslås, at videosamtaler med børn er vederlagsfri. Familier, som mangler udstyr, internetforbindelse eller digitale færdigheder, bør kunne få praktisk hjælp og adgang til en egnet løsning. Efter § 20, stk. 4, kan det stilles som vilkår, at samtalen føres på et sprog, som den, der skal kontrollere den, forstår. Der kan anvendes tolk, når forholdene taler derfor. Børnerådet anbefaler, at reglerne sikrer mulighed for at anvende det sprog, barnet og forælderen normalt taler sammen. Nødvendig tolkning til kontrolformål bør tilvejebringes af myndighederne og ikke påføre familien en ekstra udgift. Barnet må ikke pålægges at fungere som tolk. Videosamtaler bør endelig være et supplement til, ikke en erstatning for, fysiske besøg. Dette er også fremhævet i Europarådets anbefaling CM/Rec(2018)5, punkt 25, om børn med fængslede forældre.1
Retssikkerhed og opfølgning skal tage udgangspunkt i børnenes erfaringer
Børnerådet anbefaler, at det tydeliggøres, hvordan barnet eller en repræsentant for barnet kan anmode om kontakt, få oplyst status på en ansøgning og få hjælp ved afslag eller begrænsninger. Det bør fremgå, hvilke klagemuligheder der gælder, og hvordan barnets interesser kan varetages, også når de ikke er sammenfaldende med den indsattes. Den permanente ordning bør evalueres med inddragelse af børn, der har benyttet den, og børn, som ikke har kunnet få adgang. Evalueringen bør ikke alene omhandle antallet af samtaler, men også børnenes oplevelse af tryghed, støtte, privatliv og indflydelse. Børnerådet støtter ambitionen om at forbedre kontakten mellem børn og indsatte forældre. Forbedringen skal imidlertid kunne mærkes af børnene. Derfor bør barnets rettigheder være tydelige både i betingelserne for adgang, i gennemførelsen af samtalerne og i kontrollen med ordningen.
*1 Europarådets Ministerkomités anbefaling CM/Rec(2018)5 om børn med fængslede forældre, punkt 25.