Med efteråret kommer Folketingets åbning og SSA- og finanslovsforhandlinger. Altså det tidspunkt, hvor vores politikere for alvor sætter handling og økonomi bag ordene og de politiske ambitioner.
I år er det med en ny regering på de forreste pladser i salen og med et nyt regeringsgrundlag under armen. Et regeringsgrundlag, som indeholder mange ambitioner på blandt andet børnenes vegne. Det er godt.
Og som forperson for Børnerådet ser jeg ekstra meget frem til at få sat skub i arbejdet.
Regeringspartierne har nemlig skrevet under på, at de deler samme ambition som Børnerådet: At respekten for børns rettigheder og muligheden for at blive hørt og inddraget skal styrkes. Og at Børnerådet i den sammenhæng skal styrkes i samspil med blandt andet Folketingets Ombudsmand og relevante ngo’er.
Og det er så vigtigt for børnene i Danmark.
Da jeg for tre år siden sagde ja til posten som forperson for Børnerådet, var det med et opdrag om at gentænke Børnerådet og styrke børns rettigheder.
Det var opgaven. Og det bakker regeringen nu også op om. Det er et kæmpe skridt i den rigtige retning.
Men hvad skal der til, hvis vi skal sætte handling bag ordene?
På baggrund af en analyse, hvor vi både har talt med børn, ngo’er, samarbejdspartnere, politikere og mine nordiske kolleger i de svenske og norske børneombud, er mit bud klart.
Det er tid til at Danmark, ligesom vores nabolande Sverige og Norge, etablerer et nationalt børneombud. Og med det mener jeg, at vi skal samle og styrke indsatsen for børns rettigheder i en uafhængig institution under Folketinget.
"Det momentum, som det er lykkedes at skabe for børns rettigheder, må vi ikke tabe på gulvet nu"
Bente Boserup, forperson i Børnerådet
Et nationalt børneombud skal være en tydelig stemme for børns rettigheder og rådgive regeringen og Folketinget.
Ombuddet skal kunne føre et stærkere tilsyn med børns rettigheder i samarbejde med Folketingets Ombudsmand og undersøge, hvor børn systematisk svigtes - og samtidig sikre børnerettighedsvurderinger af ny lovgivning og politiske initiativer.
Et stærkt børneombud vil desuden kunne løfte opgaven med at sikre systematisk inddragelse af børn og unge, når der træffes politiske beslutninger, der vedrører dem.
Og ombuddet skal styrke børns retssikkerhed ved at afdække, om børn reelt kan bruge deres klagemuligheder. Og så skal det hele selvfølgelig ske i et tæt samarbejde med organisationer og andre, der er i kontakt med børn og unge.
Men hvis Børnerådet skal have muskler til at kunne antage en ny form og en stærkere rolle, kræver det tilstrækkelige ressourcer.
Det er i de her dage, regeringen har mulighed for at sætte økonomi bag ambitionen om at styrke børns rettigheder og Børnerådets rolle. For lige nu lægges næste års budget.
Det bliver sidste gang, at jeg som forperson ser, hvad der bliver fundet plads til, når statens husholdningsbudget skal gå op. For til årsskiftet bliver jeg byttet ud med en ny forperson.
Det gør tidspunktet vigtigt.
Dette debatindlæg blev bragt i Altinget d. 7 oktober 2026: https://www.altinget.dk/boern/person/bente-boserup