Børnerådets bemærkninger til ændring af gymnasielov m.v.
Skærpede adgangskrav må ikke skabe øget ulighed i unges muligheder for uddannelse.
Det fremgår af lovforslaget, at unge fremover vil skulle opfylde et karakterkrav på 6,0 i stedet for 5,0 for at få retskrav på optagelse på en treårig gymnasial uddannelse. Samtidig gives en særlig mulighed for optagelse efter optagelsesprøve og -samtale.
Børnerådet finder det væsentligt, at det skærpede adgangskrav ikke medfører, at fx børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller børn og unge i længerevarende skolefravær stilles uforholdsmæssigt ringere i deres muligheder for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse.
Børnerådet bemærker i den forbindelse, at den danske folkeskole for 11,6 pct. af elevernes vedkommende ikke formår at klæde dem godt nok på til at bestå dansk og matematik
(1)Det understreger vigtigheden af, at skærpede adgangskrav ikke begrænser uddannelsesmulighederne for unge, som af forskellige årsager ikke har fået de nødvendige karakterer med fra grundskolen. Staten har i den forbindelse et stort ansvar for at sikre, at alle unge har reelle muligheder for at fortsætte i uddannelse inden for rammerne af deres evner og med alle passende midler, jf. Børnekonventionens artikel 28, litra c.
På den baggrund anbefaler Børnerådet, at konsekvenserne af de skærpede karakterkrav for forskellige grupper af unge belyses særskilt, og at det sikres, at alle unge reelt har lige muligheder for at opnå optagelse på ungdomsuddannelserne og at de har adgang til nødvendig støtte i den forbindelse.
Udelukkelse fra uddannelse skal være proportional og tage hensyn til barnets bedste
Med den foreslåede § 17 b får institutionerne mulighed for i særlige tilfælde at nægte en elev optagelse, såfremt eleven tidligere er blevet bortvist fra en uddannelse på en institution eller et uddannelsessted pga. forhold af særlig grov karakter.
Børnerådet anerkender behovet for at beskytte andre elever og ansatte samt sikre trygge undervisningsmiljøer på alle uddannelsessteder. Det er dog rådets opfattelse, at dette hensyn i langt de fleste tilfælde skal tilgodeses på andre måder end at udelukke en elev fra optagelse og at karensperioden aldrig må få karakter af en sanktion mod barnet/den unge.
Rådet bemærker i den forbindelse, at en karensperiode på tre år er meget lang tid i et børne- og ungdomsliv. At nægte en elev optagelse på en uddannelsesinstitution risikerer derfor at have vidtrækkende konsekvenser for den unge. Det gælder særligt, hvis der er begrænsede alternative uddannelsesmuligheder i den unges geografiske nærområde. Og hvis den unge ikke samtidig støttes i at ændre den adfærd, der har været årsag til bortvisningen.
Rådet bemærker desuden, at en beslutning om at nægte en elev optagelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, som dermed skal ledsages af almindelige retssikkerhedsgarantier, herunder partshøring af barnet/den unge, begrundelse og klagevejledning.
På den baggrund anbefaler Børnerådet, at det tydeliggøres i bestemmelsen, at beslutning i medfør af § 17b betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og at der i alle tilfælde skal foretages en konkret vurdering af barnets bedste i overensstemmelse med børnekonventionens art. 3, at den unge skal høres i overensstemmelse med børnekonventionens art. 12, og at beslutningen skal være nødvendig og proportional. Det bør desuden overvejes, hvordan den unge har adgang til at få afgørelsen prøvet og til nødvendig vejledning og støtte til alternative uddannelsesmuligheder.
Inddragelse af elevrådet ved beslutning om sammenlægning eller spaltning af institution
Det fremgår af lovforslagets § 25c, stk. 3, at bestyrelsen og lederen skal inddrage elevrådet efter en beslutning om sammenlægning eller spaltning af en institution er truffet.
Beslutninger om institutionslandskabet kan have stor betydning for unges hverdag, herunder deres transporttid, undervisningsmiljø, sociale fællesskaber og oplevelse af tilknytning til uddannelsesstedet. I lyset af børns ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem i børnekonventionens art. 12, finder Børnerådet det uhensigtsmæssigt, at lovforslaget først kræver elevinddragelse når beslutning om sammenlægning eller spaltning er truffet.
Rådet vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at retten til at blive hørt ikke er ensbetydende med, at elevernes bidrag til beslutningsgrundlaget skal vægte højere end andre legitime hensyn, men at det er afgørende, at eleverne får anledning til at gøre deres perspektiver gældende forud for at beslutningen træffes med henblik på at disse kan indgå og kvalificere det samlede beslutningsgrundlag.
Børnerådet anbefaler derfor, at § 25c, stk. 3, ændres, så bestyrelsen og lederen forpligtes til at inddrage elevrådet, inden der træffes beslutning om sammenlægning eller spaltning af en institution. Desuagtet om denne beslutning er en indstilling fra ministeren eller bestyrelsen selv. Det bør samtidig sikres, at eleverne får tilstrækkelig information, understøttelse og tid til at udtale sig, og at det fremgår af den endelige beslutning, hvordan elevernes perspektiver har indgået.
Børnerådets bemærkninger til forslag om ny institutionslov
Omlægningen af institutionslandskaber skal sikre lige adgang til uddannelse
Lovforslaget fastlægger rammerne for et nyt institutionslandskab, hvor institutioner bl.a. kan sammenlægges og spaltes, og hvor der i en overgangsperiode bliver mulighed for ministerielle beslutninger om institutionsændringer. Omlægninger af uddannelsesinstitutioner kan få betydning for den geografiske tilgængelighed af ungdomsuddannelser. Længere transporttid eller færre lokale uddannelsestilbud kan være særligt udfordrende for unge i yderområder og unge i udsatte positioner.
Børnerådet finder det afgørende, at institutionsomlægningen ikke medfører, at nogle grupper af unge får væsentligt vanskeligere adgang til relevante ungdomsuddannelser.
Børnerådet anbefaler derfor, at der ved beslutninger om ændringer i institutionsstrukturen foretages en konkret vurdering af konsekvenserne for børn og unges adgang til uddannelse, herunder transporttid, geografisk tilgængelighed og betydningen for unge i udsatte positioner. Børn og unge, der berøres af ændringerne, bør desuden inddrages i konsekvensvurderingen med henblik på at sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag.
Økonomi må ikke stå i vejen for unges deltagelse i faglige og sociale fællesskaber
Børnerådet anerkender, at lovforslaget fastholder udgangspunktet om vederlagsfri uddannelse og undervisning.
Rådet bemærker dog, at adgangen til at opkræve betaling for eksempelvis ekskursioner kan skabe økonomiske barrierer for børn og unges deltagelse i uddannelsens faglige og sociale fællesskaber. For unge fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer kan det betyde, at de må blive hjemme, mens deres klassekammerater tager på studietur eller deltager i andre fælles aktiviteter. Selvom de unge tilbydes alternativ undervisning, risikerer de at gå glip af de oplevelser, relationer og fællesskaber, som også er en vigtig del af et ungdomsuddannelsesforløb. Alternativ undervisning er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med lige deltagelsesmuligheder.
Børnerådet opfordrer derfor til, at det sikres, at ingen elever i praksis afskæres fra deltagelse i uddannelsens aktiviteter på grund af deres families økonomiske forhold.
Styrket ansvar for elevernes trivsel og udvikling på kostafdelinger
Børnerådet finder det positivt, at lovforslaget mere eksplicit tydeliggør institutionernes ansvar for at sikre forsvarlige forhold på kostafdelingerne, herunder opsyn, voksenkontakt og personale med de nødvendige kompetencer til at understøtte elevernes trivsel og udvikling.
Det er vigtigt, fordi kostafdelingerne ikke alene danner ramme om elevernes uddannelse, men også om deres hverdagsliv og sociale fællesskaber. Mange af eleverne bor langt fra deres forældre eller andre nære omsorgspersoner og er derfor i særlig grad afhængige af, at institutionerne sikrer trygge rammer og tilgængelige voksne, som tager ansvar for deres trivsel og udvikling.
Det er Børnerådets anbefaling, at der laves vejledningsmateriale, der tydeliggør, hvordan kostafdelingerne efterlever kravet om, at de voksne er tilgængelige og er i stand til at understøtte elevernes trivsel og udvikling.