Børnerådet afgav i august 2024 høringssvar til lovforslaget om indførelse af bestemmelser om samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse i forældreansvarsloven. Børnerådet fastholder de grundlæggende synspunkter fra dette høringssvar og finder det positivt, at vejledningsudkastet på en række centrale punkter imødekommer nogle af de bekymringer, som blev rejst under lovbehandlingen.
Børnerådet vurderer dog, at vejledningen fortsat efterlader en række centrale spørgsmål om anvendelsen af begrebet forældrefremmedgørelse, barnets perspektiv og den fremtidige praksis, som bør adresseres yderligere.
Nogle afgørende begreber er understreget og præciseret i vejledningen
Børnerådet finder det positivt, at vejledningen flere steder understreger, at barnets bedste, jf. forældreansvarsloven og FN's Børnekonventions artikel 3, fortsat er det bærende princip i forældreansvarsloven, og at samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse ikke kan vurderes isoleret fra barnets samlede situation. Det er også en væsentlig præcisering, at det er tilføjet vejledningen, at fordi en forælder har udøvet samarbejdschikane/forældrefremmedgørelse, medfører det ikke automatisk ændring af forældremyndighed, bopæl eller samvær.
Vejledningen præciserer, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i situationer, hvor der er reelle grunde til at begrænse eller afbryde kontakten til en forælder af hensyn til barnets eller den anden forælders sikkerhed, herunder ved vold, psykisk vold, misbrug eller psykisk sygdom. Denne præcisering er afgørende for at mindske risikoen for, at børn eller den ene forælder afholder sig fra at søge beskyttelse af frygt for at blive mødt med anklager om samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse.
Fortsat bekymring over begrebet forældrefremmedgørelse
Børnerådet fastholder sin tidligere bekymring over anvendelsen af begrebet forældrefremmedgørelse. Begrebet er fortsat genstand for betydelig faglig uenighed, og der eksisterer ikke entydig forskningsmæssig konsensus om begrebets gyldighed eller anvendelse.
Børnerådet finder derfor fortsat, at anvendelsen af begrebet indebærer en risiko for, at komplekse familiedynamikker reduceres til én forklaringsmodel, og at andre væsentlige årsager til et barns afstandtagen til en forælder overses. Det gælder særligt i sager, hvor barnet kan have været udsat for vold, grænseoverskridende adfærd, utryghed eller andre belastninger, som ikke nødvendigvis kan dokumenteres gennem politianmeldelser, domme eller lægelig dokumentation.
Når et sådant begreb tillægges vægt i retlig sammenhæng, stiller det efter Børnerådets opfattelse særligt høje krav til klarhed om begrebets anvendelsesområde, dokumentationsgrundlag og den faglige metode, der anvendes ved vurderingen.
Barnets ret til at blive hørt og barnets perspektiv må ikke svækkes
Børnerådet noterer sig, at vejledningen anvender en definition af forældrefremmedgørelse, der tager udgangspunkt i barnets adfærd og udtrykte følelser fremfor alene i forældrenes handlinger. Børnerådet finder det dog afgørende, at denne definition ikke fører til en praksis, hvor barnets udsagn eller oplevelser på forhånd betragtes som udtryk for negativ påvirkning fra en forælder.
Børns holdninger, følelser og relationer formes af en lang række forhold. Når et barn tager afstand fra en forælder, kan der være mange mulige forklaringer, som kræver en bred og nuanceret undersøgelse af barnets situation.
Efter forældreansvarslovens § 5 og FN's Børnekonventions artikel 12 skal barnets egne synspunkter indgå i vurderingen af barnets bedste og tillægges passende vægt i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. Barnets udsagn må ikke på forhånd tillægges en bestemt forklaring som resultat af påvirkning fra en forælder, men skal undersøges åbent, grundigt og indgå som et væsentligt element i den samlede vurdering. Dette gælder ikke alene i situationer, hvor barnet afviser kontakt med en forælder. Også barnets øvrige udsagn om egne oplevelser, ønsker og eventuel utryghed skal undersøges åbent og uden en på forhånd fastlagt forståelse af, at de skyldes påvirkning fra en forælder.
Screening og visitation må ikke foregribe den faglige vurdering
Børnerådet finder derfor anledning til at bemærke, at vejledningen lægger op til, at sager, hvori der indgår forældrefremmedgørelse, skal identificeres hurtigst muligt allerede i forbindelse med screening og visitation. Børnerådet har forståelse for behovet for en tidlig identifikation af sager, der kan være komplekse, men finder det afgørende, at den tidlige identifikation ikke sidestilles med en faglig vurdering af, at der foreligger forældre. Typisk vil screeningen alene basere sig på oplysninger fra den ansøgende forælder.
Barnets perspektiv er på dette tidspunkt som udgangspunkt endnu ikke belyst. Efter Børnerådets opfattelse kan screeningen derfor danne grundlag for en foreløbig visitation og tilrettelæggelsen af sagens videre behandling af sager, hvor der kan være en bekymring for om der foreligger forældrefremmedgørelse. Den tidlige identifikation må imidlertid ikke forstås som en vurdering af, om der foreligger forældrefremmedgørelse. Da der ofte er tale om komplekse konflikt- og relationsdynamikker, som kan være vanskelige at afdække på kort tid og på baggrund af et begrænset antal oplysninger, samtaler eller observationer, stiller det særligt høje krav til det faglige grundlag for vurderingen og til, at eventuel usikkerhed om årsagerne til barnets reaktioner og udsagn anerkendes.
Børnerådet finder derfor, at det bør fremgå tydeligere af vejledningen, at den tidlige identifikation har til formål at sikre en hurtig og korrekt tilrettelæggelse af sagens videre behandling. En vurdering af, om der foreligger forældrefremmedgørelse, bør først foretages, når sagen er tilstrækkeligt oplyst gennem en konkret, individuel og tværfaglig undersøgelse af barnets samlede situation, hvor barnets perspektiv indgår som et selvstændigt og væsentligt element i vurderingen af barnets bedste.
Implementering af bestemmelsen skal følges tæt
Børnerådet finder det positivt, at der med aftalen om et forbedret familieretligt system er iværksat en række initiativer med henblik på at styrke den faglige kvalitet i sagsbehandlingen, herunder en faglig guideline, styrket efteruddannelse af medarbejdere og en øget anvendelse af børnesagkyndige undersøgelser.
Disse initiativer giver et godt grundlag for implementeringen af vejledningen, men det vil være afgørende løbende at følge, om de også omsættes til en praksis, hvor vurderinger af samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse sker på et tilstrækkeligt oplyst og tværfagligt grundlag. Da disse initiativer fortsat implementeres, finder Børnerådet det afgørende, at der følges systematisk op på, om de faktisk fører til den tilsigtede praksis, herunder udviklingen i domstolenes praksis i sager, der overgår fra Familieretshuset til Familieretten. Opfølgningen bør blandt andet belyse, hvilken betydning samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse får for afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær, og hvordan barnets perspektiv inddrages og vægtes i afgørelserne, herunder i forhold til hensynet til barnets kontakt med begge forældre, og om sagen er blevet en gengangersag i systemet med nye ansøgninger og afgørelser osv.
Konsekvenser skal altid bero på en konkret vurdering af barnets bedste
Børnerådet noterer sig, at vejledningen understreger, at ændring af forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær ikke sker automatisk som følge af konstateret samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse. Dette er efter Børnerådets opfattelse en væsentlig præcisering.
Det er afgørende, at særligt indgribende foranstaltninger som bopælsskifte eller overførsel af forældremyndighed kun anvendes efter en grundig og individuel vurdering af barnets perspektiv, trivsel og relationer. Der bør udvises stor forsigtighed med løsninger, som indebærer markante brud i barnets hverdag og tilknytningsrelationer.
Børnerådet anbefaler på den baggrund:
at det præciseres i vejledningen, at screening og visitation har til formål at identificere sager, hvor der kan være en bekymring for samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse, mens vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, først kan ske på baggrund af en tilstrækkeligt oplyst sag, hvor barnets perspektiv er belyst.
at implementeringen af vejledningen følges gennem systematisk monitorering af praksis i Familieretshuset og ved domstolene med henblik på at belyse, hvordan bestemmelserne om samarbejdschikane og forældrefremmedgørelse anvendes, i hvilke sagstyper de bringes i anvendelse, hvilken betydning de får for afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær, samt hvordan barnets perspektiv inddrages i sagsbehandlingen. Endelig bør der følges op på, om sager, hvor der har været identificeret samarbejdschikane eller forældrefremmedgørelse i, er blevet gengangersager i systemet, med nye ansøgninger og afgørelser mv.
at barnets bedste, barnets ret til at blive hørt og barnets ret til beskyttelse fortsat udgør de grundlæggende hensyn i alle afgørelser.
at der sker en generel evaluering af anvendelsen af bestemmelsen med henblik på at vurdere, om den anvendes i overensstemmelse med lovens formål, og om den har haft tilsigtede virkninger eller utilsigtede konsekvenser for børn og familier.