Bindende regler om god offentliggørelsesskik
Efter den nye § 9, stk. 2, skal medieombudsmanden fastsætte nærmere regler om god offentliggørelsesskik i en bekendtgørelse. Det tidligere udkast lagde op til, at normen skulle konkretiseres gennem praksis og retningslinjer.
Børnerådet beder ministeriet præcisere i bekendtgørelsen, hvordan børns rettigheder skal indgå, når alternative medieaktører omtaler, afbilder eller anvender børn som kilder. Det gælder også offentliggørelser om børn til et voksent publikum, når indholdet er omfattet af loven. Rådet efterspørger desuden en beskrivelse af, hvordan børn skal inddrages i arbejdet, og hvordan reglerne formidles til eventuelle mindreårige medieaktører. Afvejningen mellem beskyttelse og børns mulighed for at deltage i den offentlige debat bør også fremgå heraf.
Fortrolighed og risiko for genkendelse
Den særlige fortrolighedsregel i § 21 omfatter nu alene forurettedes navn, når navnet ikke nævnes i afgørelsen. Det tidligere udkasts § 22 omfattede alle oplysninger, der kunne identificere forurettede. Bemærkningerne til det nye udkast præciserer, at navnebeskyttelsen ikke beskytter mod identifikation ud fra sagens øvrige oplysninger. Det mener vi er bekymrende.
Et barn kan genkendes gennem oplysninger om skole, familie, billeder eller en bestemt profil. Børnerådet beder derfor ministeriet redegøre for, hvordan barnets privatliv efter Børnekonventionens artikel 16 beskyttes ved indirekte identifikation og fornyet omtale. Det gælder under sagsbehandlingen og ved offentliggørelse af afgørelser.
Sagsbehandling og barnets ret til at blive hørt
Den nye § 19, stk. 1, 2. pkt., undtager beslutningen om, hvorvidt en henvendelse skal undersøges, fra forvaltningslovens kapitel 5, 6 og 7, herunder partshøring, begrundelse og klagevejledning. Undtagelsen gælder den indledende beslutning, ikke generelt afgørelser om god offentliggørelsesskik.
Børnerådet beder ministeriet beskrive, hvordan et barn får en forståelig forklaring og relevant vejledning, når en henvendelse ikke undersøges. Det omfatter, hvor barnet ellers kan få hjælp, og hvordan barnet kan få støtte til at tydeliggøre sin henvendelse, hvis det er nødvendigt for at vurdere den.
I § 20 udgår den udtrykkelige pligt til at indhente en udtalelse fra forurettede i sager, som medieombudsmanden tager op af egen drift. De almindelige forvaltningsretlige regler gælder fortsat. Omvendt indføres med § 35, nr. 6, en pligt for Pressenævnet til at indhente en udtalelse fra forurettede i sager indbragt af medieombudsmanden. Nævnet kan dog ikke undlade at behandle sagen alene, fordi forurettede er imod det.
Børnerådet beder om præcisering af, hvordan barnets synspunkter tillægges vægt efter alder og modenhed, og hvordan barnets bedste indgår, hvis en sag fortsætter mod barnets ønske. Det gælder navnlig før beslutninger, som kan medføre fornyet omtale. Barnets mulighed for at blive hørt og en tilladelse til navneoffentliggørelse er to forskellige ting og skal behandles særskilt.
En præcisering af skadevurderingen er afgørende
Børnerådet så gerne en præcisering af skadevurderingen i børnesager, herunder betydningen for barnets omdømme og sociale relationer. Det er efter bemærkningerne ikke et krav, at skaden allerede er indtrådt. Det er uklart, hvordan skadevurderingen foretages helt præcist.
Børnerådet mener, at vejledningen om rette modtager og frister skal præciseres, herunder at en henvendelse til medieombudsmanden ikke i sig selv sikrer overholdelse af en klagefrist.
Mindreårige medieaktører og udvidet strafansvar
Strafbestemmelsen i § 30 udvides til også at omfatte manglende efterkommelse af rettens pålæg om offentliggørelse efter § 31. Aldersgrænsen på 15 år og strafferammen på bøde eller fængsel indtil fire måneder indgik allerede i det tidligere udkast.
Børnerådet beder ministeriet beskrive den alderssvarende vejledning og bistand til 15-17-årige om pålæg og følgerne af bøde og straf ift. mindreårige. Det bedes belyst i forhold til Børnekonventionens artikel 40 om hensyntagen til blandt andet alder og resocialisering.
Overgang til de nye regler
Ikrafttrædelsen flyttes til 1. januar 2027. Efter den nye § 33, stk. 2, har medieombudsmanden ikke kompetence vedrørende forhold før ikrafttrædelsen. En offentliggørelse efter denne dato kan dog behandles, selv om tidligere handlinger bag offentliggørelsen ikke omfattes.
Børnerådet beder ministeriet afklare grænsen for indhold, der fortsat er tilgængeligt, og for genoffentliggørelse eller ny deling efter ikrafttrædelsen. Vi ser gerne beskrevet, hvordan børn vejledes om andre handlemuligheder, når deres sag falder uden for medieombudsmandens tidsmæssige kompetence.
Afsluttende mener Rådet, at det er afgørende, at børn og unge får mulighed for at få fjernet indhold, de tidligere har givet samtykke til, men ikke længere samtykker til. Det fremgår ikke klart i udkastet, hvilke rolle Medieombudsmanden har i forhold til et barn eller ung, som ønsker materiale fjernet, men det ikke sker. Det bør fremgå, hvor barnet eller den unge kan få konkret hjælp til at finde den rette sletningsadgang, og hvad der sker med materialet, mens sagen behandles.