Open menu Close menu

Lovforslaget tilbageruller de skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, som blev indført tilbage i 2022, og som gælder til udgangen af 2025. Danmarkskortet viser kommuners tal og data på socialområdet, herunder omgørelsesprocenten. Omgørelsesprocenten viser, hvorvidt de, der klager til Ankestyrelsen, enten har ret i deres klage, eller har ret til at få genbehandlet deres sag.

Konkret foreslås det:

  1. At kommunalbestyrelser fremadrettet ikke skal tage stilling til, hvorvidt de vil udarbejde en handlingsplan i forlængelse af kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet.
  2. At Ankestyrelsen ikke længere vil kunne pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan, hvis kommunalbestyrelsen selv vurderer, at det ikke er nødvendigt.
  3. At Ankestyrelsen fremover alene vil have mandat til at pålægge kommunalbestyrelser at behandle praksisundersøgelser og ikke andre typer af undersøgelser.

Det indgår videre i lovforslaget, at kommunalbestyrelser fremadrettet kan beslutte, at behandlingen af Ankestyrelsens praksisundersøgelser kan uddelegeres til et udvalg under kommunalbestyrelsen, samt at kommuner fremover selv kan aftale, hvordan kravet om mellemkommunal refusion til hjælpemidler skal opgøres.

Børnerådet er bekymret for, at flere af de foreslåede ændringer vil svække retssikkerheden for børn og unge, når kommunalbestyrelser ikke har samme forpligtelse til at følge op på fejl og mangler i sagsbehandlingen. Børnerådet anerkender, at de fleste kommuner gør en stor indsats for at overholde lovgivningen på det sociale område, men danmarkskortet viser desværre, at Ankestyrelsen i alt for mange tilfælde omgør kommunernes afgørelser ved enten at hjemsende, ændre eller ophæve beslutningerne.

I nedenstående tabel er omgørelsesprocenten på tværs af landets kommuner opgjort for de seneste fem år for henholdsvis børnehandicapområdet og socialområdet. Heraf fremgår det, at i fire ud af de seneste fem år er tæt på 50 % af sagerne på børnehandicapområdet blevet omgjort af Ankestyrelsen, mens der på socialområdet, som bl.a. inkluderer nogle af de mest indgribende foranstaltninger i børns liv, sker omgørelse i mere end en tredjedel af sagerne. 

Tabel 1: Ankestyrelsens omgørelsesprocent på børnehandicapområdet og socialområdet
År201920202021 20222023
Børnehandicapområdet50,6%52%35,8% 48,8%48,4%
Socialområdet40,9%36,2%31,8% 37,5%38,5%

Kilde: Danmarkskortet med kommunale sammenligninger, Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Omgørelsesprocenterne er alt for høje og giver anledning til store bekymringer om børns retsstilling og -sikkerhed. Man kan spørge sig selv, om der ville være samme villighed til at give frihed til egenkontrol, hvis man på kræftområdet konstaterede fejl eller mangler i næsten hvert andet forløb. Tallene understreger, at der er et tydeligt behov for en instans, der kan kontrollere kommunalbestyrelsernes egne vurderinger af retssikkerheden i den kommunale sagsbehandling. Ønsket om at sætte kommunerne fri til at tage ansvar må ikke resultere i frihed fra at tage ansvar.

Børnerådet mener derfor, at man bør fastholde de skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet, og at Ankestyrelsen fortsat skal have mandat til at pålægge kommunalbestyrelser at behandle andre undersøgelser end praksisundersøgelser.

Da de skærpede krav til kommunalbestyrelsernes behandling af danmarkskortet står til at udløbe ved udgangen af 2025, opfordrer Børnerådet til, at man snarligt får evalueret ordningen med henblik på at vurdere, om ændringerne skal indarbejdes i lovgivningen permanent.

I relation til danmarkskortet vil Børnerådet gerne udtrykke bekymring over, hvorvidt Ankestyrelsen fortsat kan opgøre kortet fyldestgørende efter indførelsen af Barnets Lov, hvor form og krav til den kommunale sagsbehandling er blevet gjort mindre konkrete.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold

I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Børns rettigheder

Seks organisationer: Når børn ikke kender deres rettigheder, bliver det sværere at bryde tavshed om vold

Alt for mange børn kender ikke deres rettigheder. Derfor skal skoler give børn konkrete redskaber til at bruge deres rettigheder, mens lærere og fagfolk skal klædes på til at forebygge vold mod børn.
Børns rettigheder

Børnerådet og Joannahuset til nye ministre: Giv børn ret til selv at kunne søge væk fra voldelige forældre

Det kan lyde vidtgående at give børn og unge ret til selv at flytte på krisecenter. Men ganske som med afskaffelsen af revselsesretten, vil vi en dag spørge os selv: Hvorfor skete det ikke noget før, skriver Bente Boserup og Jette Wilhelmsen.
Børns rettigheder

Hvorfor gælder Børnekonventionen ikke som lov i Danmark?

Selv i en valgkamp er der forslag, som fortjener at blive løftet ud af partipolitikken.  Et af dem er i denne uge kommet fra Radikale Venstre; nemlig spørgsmålet om at gøre FN’s Børnekonvention til en del af dansk lov.  I virkeligheden bør det ikke være et spørgsmål om rød eller blå blok, men nærmere et spørgsmål om, hvilket samfund vi vil være. 
Børns rettigheder