13. juni er det 29 år siden, at revselsesretten blev afskaffet i Danmark. I dag virker det absurd, at vold som en del af børneopdragelse først så sent blev gjort ulovlig.
Men dengang gik bølgerne højt i debatten.
Mange politikere havde svært ved at forestille sig, hvordan børneopdragelse skulle praktiseres uden råb, et hårdt greb i armen, rusk, lussinger eller en endefuld.
Før afstemningen om lovforslaget i 1997, sagde en politiker i folketingssalen blandt andet:
"Dagen i dag, som er den 28. maj 1997, er en sort dag. Den vil overgå i historieskrivningen som værende dagen, hvor de danske børn blev nationaliseret. Med dette forslag fratages forældrene deres børn og retten til at opdrage deres egne børn."
Lovændringen blev en retspolitisk milepæl, og den markerede et grundlæggende skifte i opfattelsen af børns retslige position i et moderne samfund: At børn på lige fod med voksne har ret til trygge liv uden vold.
I dag finder man næppe en politiker, der vil betegne lovændringen som en skamplet på dansk historie.
Opsporingen svigter
Alligevel er problemet langt fra løst næsten 30 år senere. Mellem hvert femte og sjette barn i Danmark er udsat for vold i dag.
I 2024 pegede 67 procent af underretninger om overgreb mod børn på, at børnenes egne forældre begår overgrebene. I 2023 var over 12.000 børn registreret i alvorlige sager om svigt, vold eller misbrug.
"Børn udsat for vold har få steder at henvende sig på egen hånd."
Bente Boserup og Jette Wilhelmsen
Forperson, Børnerådet og leder, Joannahuset
For mere end 66 procent af børn med formodet vold i familien, får barnet ikke hjælp af kommunen i året efter, mistanken lander hos kommunen. Og hvert tredje barn får ikke hjælp fra kommunen det første år efter en forældresigtelse for vold.
Dette finder sted, på trods af et betydeligt politisk fokus på området de senere år, hvor blandt andet Barnets lov og en handlingsplan med 18 initiativer mod vold mod børn og vold i hjemmet er lanceret.
Derfor er vi i Børnerådet og Joannahuset glade for at se, at regeringen i sit nye regeringsgrundlag, lægger op til at styrke børns selvstændige rettigheder.
Regeringen vil blandt andet udarbejde en "strategi mod vold mod børn og vold i hjemmet, der tager udgangspunkt i børn som selvstændige individer med egne rettigheder og behov." Det er et vigtigt skidt.
For en del af udfordringen er, at Danmarks indsats mod vold mod børn fortsat er indrettet efter, at voksne skal finde børnene, frem for at børnene selv kan finde hjælpen. Det betyder, at børn stadig er afhængige af både forældre og myndigheder for at få hjælp.
Det er bekymrende, når vi i Danmark kun opsporer et ud af ti børn udsat for vold i hjemmet. Når opsporingen svigter, har børn udsat for vold få steder at henvende sig på egen hånd.
Ret til selv at søge væk
I lovgivningen er der en række ting, der ikke giver mening. Voksne kvinder og mænd har ret til at tage deres børn med på krisecenter, hvis de er udsat for vold. Men hvis begge forældre udøver vold overfor barnet eller på anden måde svigter, har barnet meget få handlemuligheder.
Børn har ret til anonym rådgivning, men de har ikke ret til at "lægge fysisk afstand" mellem sig selv, volden og voldsudøveren ved for eksempel at tage ophold på krisecenter.
De børn og unge, der opsøger Joannahuset har ventet forgæves på at blive opdaget af myndighederne eller få relevant og tilstrækkelig hjælp.
Når politikerne med børne- og socialministrene i spidsen skal udarbejde en strategi mod vold mod børn, bør de give børn flere muligheder til selv at bryde med vold.
Her er muligheden for selv at opsøge et børne- og ungekrisecenter vigtig.
"De børn og unge, der opsøger Joannahuset har ventet forgæves på at blive opdaget af myndighederne eller få relevant og tilstrækkelig hjælp."
Bente Boserup og Jette Wilhelmsen
Forperson, Børnerådet og leder, Joannahuset
Når vi foreslår en lovfæstet ret til ophold på børne- og ungekrisecentre, er det for at sikre, at børn og unge får en konkret adgang til akut beskyttelse i den fase, hvor de selvstændigt rækker ud efter hjælp og ønsker at bryde med vold. Opholdet skal ikke erstatte kommunernes ansvar, men sikre at barnet ikke står alene, mens myndighederne undersøger situationen i tæt samarbejde med barnet.
Når den nye regering skal udarbejde en strategi mod vold mod børn, beder vi dem derfor huske på dette:
For mange var afskaffelsen af retten til at "revse" et utænkeligt skridt i 1997. I dag kan det også lyde vidtgående at give børn og unge et større handlerum i deres eget liv.
Men ganske som med afskaffelsen af revselsesretten, vil vi en dag spørge os selv: Hvorfor skete det ikke noget før?
Debatindlægget er bragt i Altinget d.15. juni 2026.