Det er 29 år siden, at revselsesretten blev afskaffet. Dermed blev det forbudt at slå børn, og siden da er børns rettigheder, herunder børns ret til ikke at blive udsat for vold, blevet styrket i Danmark.
Det til trods mener mere end hver tiende dansker, at børn ikke tager skade af at blive afstraffet fysisk. Det er dybt problematisk, og denne vildfarelse skal vi gøre alt for at modarbejde.
Der er gode takter i det nye regeringsgrundlag, hvor det fremgår, at regeringen vil udarbejde en strategi for vold mod børn, der tager udgangspunkt i, at børn er selvstændige individer med egne rettigheder og behov. Samtidig slår regeringen fast, at det er vigtigt at styrke respekten for børns rettigheder og deres mulighed for at blive hørt og inddraget.
Vi er meget enige. For hvis de mindste skal gøre brug af deres rettigheder, skal vi øge deres kendskab til deres egne rettigheder, vi skal lytte til dem og give dem handlemuligheder, så de reelt kan sige fra over for krænkelser – uanset hvordan de kommer til udtryk.
Vi har forsømt at lære børn om deres rettigheder
I dag oplever gennemsnitligt et ud af seks børn vold i hjemmet. Men hvordan skal man som barn sige fra over for vold derhjemme, hvis man slet ikke ved, at det er ulovligt, og at man rent faktisk har ret til en barndom uden vold?
Det er et vigtigt spørgsmål. For det er nemlig ikke kun voksne, der mangler viden om børns rettigheder.
Og når det kommer til kendskabet til børns rettigheder generelt, er tallene meget problematiske. En undersøgelse fra sidste år fra Unicef Danmark og Institut for Menneskerettigheder viser, at halvdelen af danske børn i 6.-9. klasse vurderer, at de slet ikke eller kun i begrænset omfang, kender deres rettigheder. Og 57 procent af børnene kan ikke nævne en konkret rettighed, når de bliver spurgt.
Det viser, at vi har forsømt at lære børn i Danmark om centrale dele af vores demokratiske arvesølv. Og det har konsekvenser. Undersøgelsen viser nemlig også, at hvert femte barn med et højt kendskab til sine rettigheder har sagt fra, når barnet selv har oplevet eller set andre få krænket deres rettigheder. For børn med lavt kendskab er det kun hver fjortende.
Det kalder på handling. Og det kræver, at vi løfter opgaven i flok. Derfor er Unicef Danmark, Børns Vilkår, Red Barnet, Institut for Menneskerettigheder, Danske Skoleelever og Børnerådet igen gået sammen for at sende Rettighedsstafetten rundt i landet.
Stafet skal sætte skub i arbejdet
Rettighedsstafetten er skabt for at styrke både børn og voksnes kendskab til børns rettigheder på den lange bane. Hvert år folder stafetten en af Børnekonventionens artikler ud. I år er det artikel 19: retten til et liv uden vold.
Med målrettet og relevant undervisningsmateriale inviterer vi skoler over hele landet til at styrke børns indsigt i og viden om rettigheder, egne grænser, og hvornår man føler sig tryg. Alt sammen fordi viden om egne rettigheder kan være med til at forebygge vold mod børn.
Det her er nemlig noget, vi skal gøre sammen. Og det gør vi kun, hvis vi samtidig styrker rammerne omkring børnenes hverdag. Det handler om, at skoleledelser, lærere og pædagoger skal kunne spotte vold, kende de kommunale beredskaber til forebyggelse og bekæmpelse af vold, og vide, hvornår og hvordan de skal handle ved tegn på vold mod børn. På hver skole skal der være en god og konkret handleplan til at bekæmpe vold, og forvaltningen skal være klar til at sætte ind.
Det er helt afgørende, hvis vi skal vende udviklingen, ligesom det er afgørende, at børn kender deres rettigheder og ved, at de har ret til et liv uden vold, og at vold begået mod dem aldrig er deres skyld.
Lad os sammen få sat strøm til de gode intentioner i regeringsgrundlaget og få gjort en barndom uden vold til mere end en hensigt.
Debatindlægget er bragt i Socialmonitor d. 31. juli 2026