Debatindlæg bragt i Altinget:Børn den 4. juni 2020.
Af Hanne Hartoft, Frans Hammer, Pernille Mathiesen, Mette Skovgaard Væver, Tina-Maria Larsen, Preben Siggaard. Medlemmer af Børnerådet.
Coronakrisen har udfordret børns rettigheder på en lang række områder, eksempelvis retten til beskyttelse mod vold og overgreb, retten til sundhed, retten til uddannelse, retten til familieliv, retten til et godt fritidsliv.
Vi er bekymrede for, at den helt særlige situation, som coronavirussen har bragt Danmark i, kan få børns konventionssikrede rettigheder til at skride, og at omkostningerne rækker langt ind i det enkelte barns liv.
Vi er bekymrede for, at den helt særlige situation, som coronavirussen har bragt Danmark i, kan få børns konventionssikrede rettigheder til at skride, og at omkostningerne rækker langt ind i det enkelte barns liv.Hanne Hartoft, Frans Hammer, Pernille Mathiesen, Mette Skovgaard Væver og Preben Siggaard
Medlemmer af Børnerådet
Alle danske børn har været hensat til hjemmeskoling og nødundervisning i flere måneder, og det skal sikres, at børnene indhenter den tabte uddannelse.
De fleste børn har oplevet ensomhed og har savnet venner og sociale fællesskaber. Det er naturligt for mange at vende tilbage til skolens rutiner og fritidslivets faste aktiviteter, men for en del børn kræver det hjælp og støtte.
Især udsatte børn og børn med særlige behov har brug for individuelle indsatser for igen at blive integreret i det sociale liv og hverdagens struktur, som er afgørende både for deres trivsel og deres læring.
Opgave må ikke drukne i håndsprit
Over en lang periode er mange børn ikke blevet set af andre end deres nære familie. Børn i mistrivsel er derfor ikke blevet opsporet i daginstitutioner, skoler eller i sundhedsvæsenet.
For anbragte børn har problematikken været omvendt, da de i høj grad har været afskåret fra den faste kontakt til familie og netværk. Begge dele har konsekvenser.
Nogle børn kan sætte ord på deres oplevelser under nedlukningen og gøre opmærksom på deres behov, men mange børn har ikke mulighed for det på grund af alder, handicap eller sociale problemstillinger.
Derfor har de fagprofessionelle nu en skærpet opgave med at se tegn på mistrivsel og følgevirkninger. En opgave, der ikke må drukne i håndsprit og retningslinjer for de fysiske rammer.
Følgevirkninger forsvinder ikke med genåbning
Det europæiske netværk for Børneombudsmænd (ENOC) har opfordret de europæiske regeringer, EU-Kommissionen og Europarådet til at tage alle forholdsregler for at sikre alle børns rettigheder i forbindelse med covid-19-pandemien.
Som en del af det danske børneombud istemmer vi koret af vores europæiske kolleger.
Der er brug for, at vi ser på de langsigtede konsekvenser fra et børneperspektiv og finder løsninger på, hvordan vi sikrer børns rettigheder i kølvandet på corona.Hanne Hartoft, Frans Hammer, Pernille Mathiesen, Mette Skovgaard Væver og Preben Siggaard
Medlemmer af Børnerådet
Der er brug for, at vi ser på de langsigtede konsekvenser fra et børneperspektiv og finder løsninger på, hvordan vi sikrer børns rettigheder i kølvandet på corona.
Det danske samfund har været lukket ned, og børn har været isoleret og afskåret fra skolegang, venner og fritidsliv. Situationen har påvirket børn generelt og har forværret forholdene for de mest udsatte grupper.
Nu åbner samfundet igen, og hverdagen indfinder sig i en ny form. Men følgevirkningerne af de seneste måneder forsvinder ikke af den grund. Livet for mange børn er ikke det samme som før, og det kræver øget bevågenhed at få øje på de børn, hvor trivslen har taget varig skade.
Vi ved meget om, hvad coronakrisen har kostet erhvervslivet og kulturinstitutionerne. Det er tid til at sætte fokus på, hvad prisen bliver for børn i Danmark, og hvilke forholdsregler der skal til for at sikre deres rettigheder.