Indledning
Overordnet set er Børnerådet positivt over for lovforslaget. Det er rådets opfattelse, at de foreslåede ændringer vil forbedre forholdene for de unge på ungdomsuddannelserne. Børnerådet er dog af den opfattelse, at lovforslaget medfører en uheldig forringelse af udskolingselevernes ret til vejledning hos UU-vejlederne.
Børnerådet er desuden bekymret for, om de ændringer, som her foreslås i forlængelse af aftalen om ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, samlet set kan sikre, at alle unge får reel mulighed for at vælge ungdomsuddannelse, som de kan trives i.
Det er rådets opfattelse, at der bør være et særligt fokus på, om det nye erhvervsrettede spor i 10. klasse (EUD10) sammen med den nye kombinerede ungdomsuddannelse og den nuværende produktionsskole til sammen udgør et fuldt dækkende tilbud til gruppen af unge, som ikke er uddannelsesparate efter 9. klasse.
En enklere og mere overskuelig struktur (ad. 2.1)
Det er Børnerådets opfattelse, at unge uddannelsessøgende vil være bedre stillet med den foreslåede ordning med et todelt grundforløb, hvor der træffes beslutning om uddannelsesretning efter grundforløbets første del. Det giver de unge mulighed for at træffe beslutning på et mere informeret grundlag.
Adgangskrav (ad. 2.3)
En del af debatten om reformen har drejet sig om, hvorvidt adgangsbegrænsning i form af adgangskrav vil kunne gøre uddannelserne mere attraktive at søge ind på.
Efter Børnerådets opfattelse er en sådan effekt ikke dokumenteret, og derfor stiller rådet sig tvivlende over for forslaget om at indføre krav om et karaktergennemsnit på mindst 2 i dansk og matematik. En sådan begrænsning af adgangen til uddannelserne kan ramme unge, der i forvejen er i risiko for ikke at få en uddannelse, og derfor er det afgørende, at der er tilbud, der støtter denne gruppe.
Sådanne foranstaltninger er i vid udstrækning indeholdt i den netop vedtagne folkeskolereform, der blandt andet sigter på at skabe et generelt fagligt løft blandt folkeskolens afgangselever.
Børnerådet er enig i, at der på sigt kan forventes en sådan effekt af folkeskolereformen , men rådet anbefaler, at der er særlig opmærksomhed på, om folkeskolereformen reelt får denne effekt – også for de særligt sårbare/udsatte børn.
Rådet anbefaler ydermere, at man har fokus på, hvilke afledte konsekvenser det i så fald måtte have på mulighederne for at realisere ambitionerne med den foreslående reform af erhvervsuddannelserne.
Rådet lægger således vægt på, at der sikres opmærksomhed på de elever, der har problemer med at opnå karakteren 2 i dansk og matematik. Derfor støtter rådet etableringen af en ny erhvervsrettet linje i 10. klasse (EUD10) til de elever, der har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg.
Børnerådet mener, at det kan være gavnligt at placere EUD10 på erhvervsskolerne og herved give eleverne mulighed for at indgå i nye sociale- og læringsmæssige relationer samt stifte bekendtskab med andre – erhvervsfaglige – felter.
Mere og bedre undervisning – en del af et attraktivt uddannelsesmiljø (ad. 2.5)
Det er fra forligspartiernes side blevet fremhævet, at reformen lægger særligt vægt på at øge de studerendes trivsel med det formål at begrænse frafald og øge dygtiggørelsen. Som det fremgår af forslaget på side 20, skal det således være mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse ”ved at de unge møder et fagligt og stærkt ungdomsuddannelsesmiljø”.
En undersøgelse, Børnerådet har foretaget blandt ca. 4.000 unge i Roskilde Kommune, viser, at unge i udskolingen mener, at trivsel og læring går hånd i hånd; eleverne lærer mere, når der er god stemning i klassen. Børnerådet savner derfor en beskrivelse af tiltag, der kan styrke det sociale miljø på erhvervsskolerne.
Børnerådet er tilfreds med, at der indføres flere timer med lærerstyret undervisning.
En undersøgelse, Børnerådet har gennemført blandt knap 2.000 elever i udskolingen, viser, at de unge lægger stor vægt på at have varieret undervisning .
Derfor savner Børnerådet en uddybning af, hvad de resterende ikke-lærerstyrede timer skal bruges til. Det er vigtigt, at de 11-12 ugentlige timer gennemføres med variation i undervisningsformerne.
Børnerådet bakker op om den overordnede idé om kompetenceløft til lærerne. Både i forhold til pædagogik og kontinuerlig ajourføring med det faglige felt samt pædagogiske kompetencer på ledelsesniveau.
Børnerådet bakker også op om forslaget om elevdifferentiering – herunder talentudvikling. Rådet savner dog tilbud rettet mod de elever, som ikke kan deltage i talentudvikling. Det er vigtigt, at elevdifferentiering tager hensyn til alle elever og tilgodeser alle elevers særlige behov og forudsætninger, så der ikke udvikles A- og B-hold på uddannelserne.
Børnerådet bakker op om, at skolerne forpligtes på at afsætte tid til at arbejde med koblingen mellem praktik og skoleforløb. Børnerådet anbefaler, at denne del af undervisningen inddrager de unges egne oplevelser af både praktik- og skoleforløb.
Fortsat indsats for praktikpladser
Børnerådet er umiddelbart positivt over for den foreslåede enklere organisering af erhvervsskolernes struktur og håber, at det vil medføre gode praktikpladser til alle unge. Børnerådet anbefaler, at udviklingen følges tæt med henblik på at sikre den ønskede effekt om flere praktikpladser.
Fokusering af vejledningsindsatsen (ad. 2.7)
Introkurser til elever i 8. klasse i heltidsundervisningen
Børnerådet er tilfreds med, at det med forslaget bliver obligatorisk for alle elever i 8. klasse og den kommunale heltidsundervisning at deltage i fem dages introkurser, og at kurserne omfatter både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser.
Fremrykning og forbedring af uddannelsesparathedsvurdering
Børnerådet er positivt over for at fremrykke uddannelsesparathedsvurderingen fra 9. til 8. klasse, og at vurderingen skal dække alle elever. Børnerådet bakker dog ikke op om fremrykningen af uddannelsesparathedsvurdering i sig selv, men om de muligheder for indsatser til barnets bedste, som denne tidligere opsporing kan give.
Det er afgørende, at den tidligere uddannelsesvurdering bruges på at lokalisere den enkelte elevs eventuelle faglige, sociale og personlige problemområder, så der kan sættes ind med løsninger med henblik på at sikre, at den unge sendes videre i et godt og trygt uddannelsesforløb efter folkeskolen.
Børnerådet understreger, at uddannelsesparathedsvurderingen skal give den unge muligheder og ikke begrænsninger.
Børnerådet savner en uddybning af “de nærmere kriterier for, hvad der som minimum skal indgå i vurderingen af de sociale og personlige forudsætninger, fx samarbejde, social ansvarlighed, mødestabilitet, motivation, selvstændighed og ansvarsfuldhed” (s.52).
Ifølge Børnerådet er disse faktorer mindst lige så vigtige som den faglige vurdering, når elevernes uddannelsesparathed skal vurderes. Det undrer derfor Børnerådet, at disse ikke er udfoldet i loven.
Børnerådet er positivt over for målet om at identificere gruppen af unge med særlige vejledningsbehov så tidligt som muligt med henblik på at hjælpe de unge med at afklare deres ønsker og muligheder.
Alle får vejledning, alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg (ad. 2.7.4)
Børnerådet er meget betænkeligt ved, at begrænsningen i muligheden for individuel vejledning vil medføre, at en del unge får forringet vejledning. Det er Børnerådets opfattelse, at vejledningen først og fremmest bør tilrettelægges af hensyn til de unges ønsker og behov.
Børnerådet anbefaler, at de goder erfaringer fra Ungepakke II samt viden fra evalueringen heraf bruges i endnu højere grad, end lovforslaget lægger op til.
Børnerådet er enigt i, at der bør være særligt fokus på ikke-uddannelsesparate unge, men rådet lægger vægt på, at det ikke må være på bekostning af de øvrige uddannelsessøgende unge. Det er Børnerådets opfattelse, at disse unge stadig har brug for oplysning og vejledning, så de kan træffe valg om ungdomsuddannelse på et velinformeret grundlag.
Det gælder ikke kun om at komme i gang med en ungdomsuddannelse, det gælder om at komme i gang med dén ungdomsuddannelse, som er den rigtige for den enkelte unge. Det er derfor Børnerådets opfattelse, at det skal være op til den unge selv at vælge, om han eller hun har brug for individuel vejledning. Alle unge bør have ret – men ikke pligt – til individuel vejledning.
Børnerådet mener, det er godt med en styrkelse af UddannelsesGuiden. Børnerådet anbefaler, at udviklingen følges og evalueres med inddragelse af unge, som har erfaring med valg eller fravalg af tilbuddet.
Børnerådet er enigt i de refleksions- og diskussionsfordele, som gruppevejledning kan have for de unge (s.56). Det er dog ikke ensbetydende med, at gruppevejledning altid kan erstatte den individuelle vejledning. Det er derfor Børnerådets opfattelse, at alle unge skal tilbydes individuel vejledning.
Konsekvensændringer i uddannelsesplanene som følge af fokusering af vejledningsindsatsen
Børnerådet er betænkeligt ved, at ansvaret for udarbejdelse af en uddannelsesplan flytter fra UU-vejledningen til forældrene, når det gælder de uddannelsesparate unge. Børnerådet mener, at det for alle unge er vigtigt, at deres uddannelsesplan har en høj faglig kvalitet. Det er afgørende, at alle unges uddannelsesplaner fortsat følges op.
Bortfald af øvrige kommunale tilbud til ikke-uddannelsesparate unge
Børnerådet savner dokumentation for, at der ikke er nogen unge, der vil falde uden for uddannelsessystemet, hvis kommunernes forpligtelse om tilbud om særlige forløb ophæves. Det er afgørende, at de mange reformer og nye uddannelsestilbud (EUD10 og kombineret ungdomsuddannelse) er dækkende, så alle unge kan få et uddannelsestilbud, som passer til dem.