Open menu Close menu

Ved at ophæve revisionsbestemmelsen vil børn i børnehaveklasse i udsatte boligområder fortsat skulle bestå en sprogprøve, før de kan fortsætte på næste klassetrin, ligesom det vil gøre sig gældende for elever i 1.- 9. klasse, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Ophævelse af revisionsbestemmelsen vil endvidere betyde, at det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrelsen at standse udbetaling af børne- og ungeydelsen til familier med børn, der har ulovligt skolefravær på 15 % eller mere inden for et kvartal.

Børnerådet var særdeles kritisk over indførslen af disse regler i 2018. Det er dog positivt, at man lod begge dele indføre under en revisionsbestemmelse, så man på baggrund af erfaringer og evaluering nu har en anledning til at genoverveje, om reglerne bør ændres.

Børnerådet har med interesse læst evalueringerne af reglerne om hhv. obligatoriske sprogprøver og kommunalbestyrelsens mulighed for at standse udbetalingen af børne- og ungeydelsen. For Børnerådet er konklusionerne klare. Reglerne virker ikke og kan i værste tilfælde have direkte negative konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling.

Derfor kan Børnerådet selvfølgelig ikke støtte lovforslaget om at ophæve revisionsbestemmelsen og videreføre reglerne i uændret form. 

Sprogprøverne er ikke egnet til at give et validt billede af barnets sproglige kompetencer 
For så vidt angår den del af lovforslaget der omhandler videreførelse af reglerne om obligatoriske sprogprøver, hæfter vi os ved, at evalueringen blandt andet finder, at sprogprøverne ikke giver et validt og pålideligt billede af den enkelte elevs sproglige kompetence, som er nødvendigt for at målrette den efterfølgende sprogstimuleringsindsats til elevens behov.

I Børnerådet er vi optagede af, at elever i børnehaveklassen såvel som elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, støttes kvalificeret og rettidigt i deres sproglige udvikling. Det er vigtigt for barnets forudsætninger for at indgå i skolens fællesskaber og for barnets øvrige sociale- og faglige udvikling.

Evalueringen af obligatoriske sprogprøver konkluderer endeligt, at der ikke er noget, der tyder på, at sprogprøverne har nogen dokumenteret gavnlig effekt på den sproglige udvikling eller trivsel hos hverken elever i børnehaveklassen eller i 1.- 9. klasse.

Skolen skal være til for eleverne, og de bør ikke udsættes for prøver og test, som ikke er egnet til at understøtte deres trivsel og faglige udvikling.

Af disse grunde er Børnerådet særledes ærgerlig over, at man med lovforslaget ønsker, at kravet om obligtoriske sprogprøver videreføres.

Økonomisk straf rammer de udsatte hårdest og kan svække samarbejdet på tværs 
For så vidt angår anden del af lovforslaget om standsning af udbetaling af børne- og ungeydelsen for elever, der har ulovligt fravær på 15 % eller mere inden for et kvartal, hæfter vi os først og fremmest ved det problematiske i, at reglens formål isoleret er at nedbringe ulovligt fravær ved at straffe familier økonomisk. Regler vedr. skolefravær bør i stedet have som hovedformål at bidrage til trivsel og deltagelsesmuligheder i skolens fællesskab. Vi skal styrke tilhør og mindske fravær. Ikke for statistikkens skyld, men for børnenes skyld.

I evalueringen af reglerne om kommunalbestyrelsens mulighed for at standse børne- og ungeydelsen kan vi se, at den økonomiske sanktion oftere rammer børn i i forvejen udsatte familier. Det er typisk familier, der kæmper med at få tingene til at hænge sammen økonomisk, har misbrugsproblematikker, har psykiske vanskeligheder eller sigtelser. Det burde være sund fornuft, at disse familier skal have en ekstra håndsrækning, når det gælder deres børns tilhør i skolen. En økonomisk straf er naturligvis ikke hjælpsom og bidrager på ingen måde positivt til forældrenes overskud og forudsætninger for at hjælpe barnet tilbage i trivsel.

Samtidig viser evalueringen, at de fagprofessionelle tæt på barnet har en oplevelse af, at truslen om den økonomiske sanktion kan modarbejde det arbejde, fx sociale indsatser uden for skolen, der i øvrigt iværksættes for at støtte op om et barn og en familie, der på den ene eller anden måde er udfordret. Tilmed viser evalueringen, at både forældre, lærere og skoleledere kan opleve, at skole-hjem-samarbejdet besværliggøres. Fra Børnerådets perspektiv er det alvorligt, at reglerne har disse afledte konsekvenser, fordi vi ved, at netop et stærkt skole-hjem-samarbejde og evt. samarbejde på tværs af skole- og socialforvaltning er nødvendige redskaber til at styrke barnets tilhør og oplevelse af at kunne være i skolen.

Børnerådet kan derfor ikke støtte en videreførelse af reglerne om standsning af børne- og ungeydelsen.

Børnerådet opfordrer desuden til, at der snarest kigges på de samlede regler for fravær, så de fremadrettet vil tage en mere helhedsorienteret og forebyggende form, hvor straf, disciplin og et individualiseret syn på fraværsproblematikker afløses af en forpligtigelse for skolerne til at arbejde med tilhør, klassemiljøet og deltagelsesmuligheder i et samarbejde med øvrige ressourcer omkring barnet, fx i regi af barnets fritidsliv og/eller øvrige kommunale sociale indsatser.

Børnerådet er bekymret og appellerer til, at børns trivsel og faglige udvikling fremover bliver styrende
For så vidt angår både reglerne om obligatoriske sprogprøver og standsning af børne- og ungeydelsen, mener vi i Børnerådet, at de kan rejse et spørgsmål om indirekte diskriminiation på grund af etnicitet og social status, som ministeriet bør forholde sig til, når man trods evalueringerne ønsker at videreføre reglerne.

Børnerådet vil følge elementerne i indeværende forslag og fortsat skubbe på for, at hensynet til børnenes udvikling og trivsel altid går forud for øvrige dagsordener, fx en ambition om at bekæmpe parallelsamfund. Børnerådet stiller sig desuden meget gerne til rådighed med viden om, hvad der virker, hvis aftalepartierne har et ønske om at styrke elevernes sproglige kompetencer og tilhør i skolen.

Afslutningsvist vil vi blot bemærke den meget korte høringsfrist, og at vi fra Børnerådet er bekendte med, at det har betydet, at flere med faglig viden og indsigter i elementer i forslaget ikke har kunnet nå at svare inden for fristen.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Barnets bedste skal altid veje højest ved et eventuelt skoleskift

Børnerådets bemærkninger til lov om ændring af lov om folkeskolen (Midlertidig fratagelse af en forælders rettigheder efter folkeskoleloven ved en elevs ophold på krisecenter)
Skole og uddannelse

Børnerådet støtter ambitionen om en styrket FGU

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og forskellige andre love (Mere fleksible rammer til at tilrettelægge forberedende grunduddannelse, smidigere overgang til den forberedende grunduddannelse, forbedrede muligheder for elever på erhvervsgrunduddannelsen og bedre rammer om forberedende grunduddannelse)
Skole og uddannelse

Børns faglige og trivselsmæssige udfordringer kan hverken testes eller straffes væk

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Ophævelse af revisionsbestemmelse)
Skole og uddannelse

Debatindlæg: Antifraværs-strategi skal sikre børn og unges ret til undervisning og trivsel

Antallet af børn og unge med langvarigt skolefravær når nye højder. Det er en bunden opgave at få indrettet vores skoler, så alle børn og unge vælger skolen til. Og går det skævt, skal skolen straks stå klar med en hjælpende hånd, så barnet eller den unge kan hjælpes tilbage i fællesskabet.
Skole og uddannelse