Open menu Close menu

Når unge begår kriminalitet, skal samfundet reagere. Men reaktionen skal hjælpe dem videre, ikke spænde ben for den fremtid, vi samtidig forventer, at de skal tage ansvar for.

I dag kan 15-17-årige blive pålagt at betale sagsomkostningerne fra deres straffesag. En regning, der kan følge dem langt ind i voksenlivet. Det risikerer at modarbejde ambitionen for at få unge ud af kriminalitet og tilbage i fællesskabet. For det er vel det vi vil? I så fald giver denne økonomiske ekstra straf ikke mening.

I Børnerådet mener vi, at det er på tide at ændre reglerne. Unge på 15-17 år skal ikke behandles som voksne, når det kommer til regningen for deres kriminalitet. De er stadig børn.

Efter retsplejelovens § 1008 er udgangspunktet, at den dømte skal betale sagens omkostninger. Det gælder også børn. Retten har mulighed for at begrænse ansvaret, hvis det står i åbenbart misforhold til den dømtes skyld og vilkår. Men der er ikke et udtrykkeligt krav om at tage højde for barnets alder, udvikling og livssituation.

Men lad mig understrege, at når den dømte er et barn, bør der ALTID tages særlige hensyn.

For et barn er ikke en lille voksen. Og et barn holder ikke op med at have særlige rettigheder, fordi det har begået kriminalitet.

FN's Børnekonvention forpligter os til at tage hensyn til barnets bedste og til at sikre, at børn, der har begået kriminalitet, får mulighed for at blive resocialiseret. Det perspektiv skal også gælde, når regningen for en straffesag skal gøres op.

Vi ved, at gæld kan være en alvorlig barriere for at få fodfæste i voksenlivet. Forskning peger blandt andet på sammenhænge mellem gæld, dårligere mental trivsel og risikoen for at ende i eller vende tilbage til kriminalitet. Derfor bør vi være særligt varsomme med at pålægge børn en gæld, som kan gøre det endnu sværere at bryde med kriminaliteten eller påfører dem en økonomisk fodlænke, som de skal gå med i både 10 og 20 år efter den egentlige dom er afsonet.

Det er positivt, at der er indført en ordning med mulighed for betinget eftergivelse af sagsomkostninger. Men ordningen efterlader nogle af de unge, der har allermest brug for en ny chance, uden mulighed for at få eftergivet gælden. Unge, der idømmes mindst seks måneders fængsel, eller som begår ny kriminalitet inden for en femårig periode, kan ikke få glæde af ordningen.

Det er svært at forstå logikken. For hvis vi mener alvorligt, at unge skal hjælpes ud af kriminalitet, hvorfor skal netop nogle af dem, der har den længste vej tilbage, så også bære på en gæld, der kan gøre vejen endnu længere?

Lad mig slå fast, at det ikke handler ikke om at fritage børn og unge for ansvar. Det handler om at tage ansvar for, hvordan samfundet møder dem. Der skal være konsekvenser, når unge begår kriminalitet. Men konsekvenserne skal være proportionale, have resocialiserende fokus og tage højde for, at der er tale om børn med et helt liv foran sig.

Derfor opfordrer Børnerådet politikerne til at ændre retsplejeloven, så domstolene forpligtes til konkret at inddrage barnets alder, udvikling og livssituation, når de træffer afgørelse om sagsomkostninger. Vi bør lade os inspirere af Norge og Sverige, hvor der i højere grad tages hensyn til børn og unges særlige situation. Samtidig skal der skabes bedre muligheder for at eftergive den gæld, børn allerede har fået.

Vi skal ikke gøre det sværere for unge at lægge kriminaliteten bag sig. Vi skal give dem en reel mulighed for at begynde på ny.

Bragt i Justitsmonitor d. 13 november 2026: https://justitsmonitor.dk/nyheder/debat/article19827362.ece

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.