Bøn skal beskyttes online - uden at miste deres stemme eller ret til information

Børn har krav på en langt bedre beskyttelse mod digitale krænkelser, skadeligt indhold og manipulerende design end de har i dag. Beskyttelsen skal samtidig sikre, at børn kan søge viden, udtrykke sig og deltage i fællesskaber. Børnerådet anbefaler derfor, at lovforslaget omarbejdes, så ansvaret ikke placeres hos børnene, og så indgrebet i deres rettigheder begrundes konkret.

Forslaget indfører et forbud for børn under 15 år mod at tilgå bestemte store sociale netværks- og videodelingstjenester med login. Det omfatter også eksisterende profiler og indeholder ikke mulighed for forældredispensation. Børn og forældre kan ikke straffes.

Platformenes alderskontrol forventes som en afledt virkning gennem EU’s forordning om digitale tjenester (DSA), ikke som et selvstændigt krav i lovens bestemmelser.

EU KIDS Act blev fremsat af Kommissionen den 17. september 2026 og får indflydelse på dansk lovgivning. Det er helt afgørende, at betydningen af EU KIDS Act tages i betragtning for dette forslag, og at Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet redegør herfor.

Børnerådet efterspørger en samlet redegørelse for, hvordan lovforslaget og den øvrige regulering tilsammen beskytter børn under 18 år. Redegørelsen bør belyse beskyttelsen af de 15–17-årige, risici på tjenester og funktioner uden for lovens anvendelsesområde samt børn, der udsættes for krænkelser uden selv at være brugere. Børnerådet ønsker desuden belyst, hvordan børn sikres adgang til hjælp, hvordan fejl og databeskyttelsesrisici ved alderskontrollen håndteres, og hvordan virkningerne for forskellige grupper af børn undersøges. Evalueringen bør gøre det muligt at skelne mellem ændringer i debutalderen og ændringer i børns faktiske sikkerhed, trivsel og udøvelse af deres rettigheder.

Spil-, chat- og AI-tjenester samt mindre platforme falder uden for forbuddet, når de ikke opfylder kriterierne. Derudover er indhold, som kan tilgås uden login, udtrykkeligt ikke omfattet. En tjeneste kan dermed have indhold, som børn fortsat må se, selv om de ikke må benytte tjenestens indloggede funktioner. Det er nødvendigt, at børn sikres beskyttelse mod det indhold også.

Børnerådet har tidligere fremhævet behovet for sikkerhed indbygget i tjenesterne, effektiv og privatlivsbeskyttende alderskontrol samt en balance mellem beskyttelse, information og deltagelse. Det er også udgangspunktet for disse bemærkninger.

1. Beskyttelsen skal styrkes – og bygge på præcis viden

Staten skal beskytte børn mod vold, seksuelle overgreb og udnyttelse og understøtte deres sundhed og udvikling. Disse forpligtelser gælder også digitalt. En aldersgrænse kan indgå i beskyttelsen, men må ikke erstatte indsatsen mod de forhold, som gør tjenesterne skadelige.

Red Barnets nye undersøgelse fra september 2026 viser, at 66 procent af de 9-17-årige inden for det seneste år har oplevet mindst én digital krænkelse eller anden ubehagelig oplevelse online. Børn, som oplever ensomhed eller lav trivsel, er særligt udsatte. Opgørelsen omfatter et bredt spektrum af oplevelser og kan ikke læses som, at to ud af tre børn har været udsat for strafbare overgreb.

Digitalt Ansvar dokumenterede i en test i 2025, at Snapchat kun fjernede 10 af 40 anmeldte profiler, der solgte ulovlige stoffer. Testen belyser konkrete svigt i platformens håndtering, selv det ikke er en repræsentativ måling af alle børns oplevelser.

Børnerådet finder, at sådanne svigt understreger behovet for effektiv håndhævelse, hurtig behandling af anmeldelser og ændringer i skadelige anbefalingssystemer.

Forskningen kræver samtidig en nuanceret tilgang. Sala, Porcaro og Gómez gennemgår 24 forskningsoversigter og metaanalyser og peger på både risici og muligheder samt betydningen af forskelle mellem unge og mellem platforme.

Et dansk lodtrækningsforsøg med 181 børn og unge fandt forbedringer i psykiske symptomer efter to ugers reduktion af familiens fritidsskærmbrug. Forsøget undersøgte ikke et socialmedieforbud eller en 15-årsgrænse, og langtidseffekten var ikke afklaret.

VIVEs kortlægning af 6-10-åriges skærmbrug beskriver tilsvarende dilemmaer for børns relationer og trivsel.

Børnerådet anbefaler, at ministeriet skelner mellem dokumentation for skader, virkninger af bestemte funktioner og dokumentation for effekten af den valgte aldersgrænse. De nævnte undersøgelser begrunder handling, men dokumenterer ikke i sig selv, at netop lovforslagets model er den mest effektive og mindst indgribende løsning. I den forbindelse bør der foretages en konkret vurdering af:

• nødvendigheden af netop en fast 15-årsgrænse, som er uden en differentieret adgangsmodel,

• konsekvenserne for særligt de 13-14-årige, som med forslaget er omfattet af forbuddet og

• muligheden for mindre indgribende alternativer, som særligt kan sikre børnenes ret til information og til at ytre sig.

Spil-, chat- og AI-tjenester samt mindre platforme falder som tidligere nævnt uden for forbuddet, når de ikke opfylder kriterierne. Et indhold, som kan tilgås uden login, er ikke omfattet. Men en tjeneste kan have indhold, som børn fortsat kan se, selv om de ikke må benytte tjenestens indloggede funktioner. Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet skal forholde sig til dette, for det er nødvendigt, at børn også sikres beskyttelse mod det indhold.

I den forbindelse nævner forslaget ikke direkte beskyttelse mod chatbots´ skadevirkninger. Der er eksempler på, at chatbots har medvirket til selvskadende adfærd og forværring af psykisk sygdom, fordi chatbots er designet til ikke at sige personen imod. Styrelsen bør forholde sig til, hvordan børn og unge skal beskyttes mod blandt andet chatbots.

2. Ytringsfriheden kræver en selvstændig og konkret vurdering

Efter Børnekonventionens artikel 13 har børn ret til at søge, modtage og videregive information og tanker gennem selvvalgte udtryksformer. Artikel 17 beskytter adgangen til information, og artikel 15 beskytter forenings- og forsamlingsfriheden. Artikel 3 om barnets bedste skal anvendes med blik for alle barnets rettigheder – ikke som en generel begrundelse for at tilsidesætte dem.

Ytringsfrihed giver ikke et ubetinget krav på adgang til enhver kommerciel platform. Begrænsninger skal imidlertid have lovhjemmel, varetage de relevante hensyn i artikel 13, stk. 2, og være nødvendige og proportionale. Det understreges også i Børnekomitéens General comment nr. 25, pkt. 59. Beskyttelsen af børns sundhed er et væsentligt hensyn, men en generel henvisning til digitale risici er ikke tilstrækkelig til at begrunde ethvert indgreb.

Lovforslagets pkt. 4.1 gengiver artikel 13, men indeholder ikke en udfoldet vurdering efter artikel 13, stk. 2. Børnerådet efterlyser navnlig en begrundelse for den faste grænse på 15 år og en vurdering af betydningen for de 13-14-årige, herunder deres gradvise udvikling og behov for vejledning efter artikel 5. At børn fortsat kan læse indhold uden login, erstatter ikke muligheden for selv at ytre sig eller deltage i en debat.

Beskyttelse og ytringsfrihed kan understøtte hinanden. I en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark angav 32 procent af pigerne og 25 procent af drengene i 6.-9. klasse, at de var optaget af, om de kunne dele meninger uden ubehagelige reaktioner. Spørgsmålet omfatter sociale medier, gaming og klassen; tallene måler derfor ikke alene forhold online.

Børnerådet ser dette som et argument for at skabe tryggere deltagelsesmuligheder – ikke alene for at begrænse deltagelsen.

Ministeriet bør sammenligne forbuddet med mindre indgribende alternativer, såsom dokumenteret at sikre, aldersdifferentierede tjenester, private standardindstillinger, begrænsning af kontakt fra fremmede og indgreb mod skadelige funktioner og fastholdelsesmekanismer. Kommissionens DSA-retningslinjer peger også på muligheden for at begrænse risikofyldte dele af en tjeneste frem for hele tjenesten.

Eventuelle undtagelser skal bygge på kontrollerbare sikkerhedskrav, ikke kun på platformens egne erklæringer eller forældres accept af en usikker tjeneste.

3. Ansvaret må ikke placeres hos barnet

Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til § 2, s. 27, at det er barnets eget ansvar at sikre, at forbuddet overholdes. Børnerådet finder dette problematisk. Den, der skal beskyttes mod platformenes skadelige praksis, bliver samtidig gjort ansvarlig for at holde sig væk fra den.

Børnerådet anbefaler, at § 2 og bemærkningerne omarbejdes, så beskyttelsen bæres af myndighedernes og udbydernes ansvar inden for de EU-retlige rammer. Det bør garanteres, at børn ikke straffes eller ansvarliggøres. En aldersgrænse må heller ikke bruges som begrundelse for at afvise hjælp eller svække beskyttelsen af et barn, som alligevel tilgår en tjeneste. Indsatsen skal desuden omfatte de 15-17-årige, der fortsat er børn.

Red Barnets interviews viser, at unge blandt andet undlader at fortælle voksne om ubehagelige oplevelser af frygt for at miste adgang til en platform.

Børnerådet er derfor bekymret for, om et forbud rettet mod børn kan øge denne barriere. Den risiko skal undersøges, og kommunikationen skal tydeliggøre, at barnet aldrig bærer ansvaret for at blive udsat for krænkelser og altid kan få hjælp.

4. Afgrænsningen skal beskytte uden at udelukke unødigt

Efter § 1 skal tjenesten både være en bestemt type social tjeneste

, være udpeget som en meget stor onlineplatform og have adgang med login. Tjenesternes størrelse og loginfunktion er dog ikke i sig selv en tilstrækkelig beskrivelse af risikoen for et barn. Forbuddet omfatter ikke den del af en tjeneste, der kan bruges uden login, jf. bemærkningerne s. 8 og 24. Barnet kan derfor fortsat møde skadeligt indhold, selv om muligheden for deltagelse er begrænset.

Børnerådet anbefaler, at der udarbejdes en konkret vurdering af afgrænsningens beskyttelseseffekt og risikoen for, at brug flyttes til andre tjenester. Mindre tjenester og spil skal indgå i den samlede beskyttelsesindsats, uden at et adgangsforbud automatisk udvides til dem. Den vejledende platformsliste skal være let for børn at forstå, ajourføres og ledsages af tydelig information om ændringer.

Ministeriet bør desuden begrunde, hvorfor professionelle netværk undtages i § 1, stk. 2, mens der ikke er en tilsvarende vurdering af sikkert organiseret børne- og ungefællesskab, elevdemokrati eller adgang til rådgivning. Børnerådet efterlyser ikke en generel undtagelse for al aktivitet med et begrundet og legitimt formål, men en vurdering af, hvordan børns legitime deltagelse kan sikres under dokumenteret trygge rammer.

5. Børn skal inddrages og have sikre alternative kanaler

Børnerådet anbefaler, at der udarbejdes en børnerettighedsvurdering (CRIA) før vedtagelsen, hvor børn under 15 år inddrages direkte. Artikel 12 forpligter til at lytte til børns synspunkter og tillægge dem passende vægt. Komitéens General Comment nr. 25 anbefaler også børnerettighedsvurderinger af digital lovgivning. Inddragelsen skal omfatte forskellige aldre samt børn med handicap, børn i udsatte positioner og minoritetsbørn.

Det skal fremgå, hvordan deres erfaringer har påvirket afgrænsning, overgang og støtte.

Danske Skoleelevers WiFive-materiale er udviklet med elever, som har bidraget til digitale spilleregler.

Denne praksis illustrerer en tilgang, hvor børn deltager i løsningerne. Børnerådet anbefaler, at elevorganisationer og forskellige børnegrupper inddrages i implementeringen, og at digital dannelse prioriteres. Undervisning skal supplere – aldrig erstatte – platformenes ansvar.

Inden ikrafttrædelsen skal skoler, foreninger og rådgivninger kunne tilbyde tilgængelige og sikre kanaler, så deltagelse ikke kræver en profil på en forbudt tjeneste. Det gælder også fortrolig rådgivning uden krav om forældres medvirken. Der skal være særlig opmærksomhed på børn, for hvem digitale kontakter er vigtige eller afgørende, fordi lokale fællesskaber ikke er tilgængelige.

6. Alderskontrol skal også beskytte privatlivet

Lovforslagets pkt. 7 forudsætter, at alle, der ønsker adgang til de omfattede platforme i Danmark, forventeligt møder alderskontrol. Derfor bør privatlivskonsekvenserne vurderes, selv om loven ikke selv fastsætter regler om dataindsamling. AltID nævnes i bemærkningerne som et eksempel på et værktøj.

Med afsæt i artikel 16 og Det Europæiske Databeskyttelsesråds principper for alderskontrol anbefaler Børnerådet, at kontrollen begrænses til nødvendig dokumentation for aldersgrænsen og ikke bruges til reklamer, profilering eller sporing på tværs af tjenester. Platformen bør som udgangspunkt alene modtage et aldersbevis, ikke barnets identitet eller fødselsdato.

Børnerådet anbefaler, at databeskyttelsesrisici, fejl og skæve virkninger for forskellige børnegrupper bliver vurderet og testet inden ibrugtagning. Beskyttelse mod skadelige tjenester må ikke gennemføres ved unødvendig identitetsregistrering eller ved at udelukke børn, som lovligt har ret til adgang.

7. EU-samspil, overgang og evaluering skal være på plads

EU-forordningen om digitale formidlingstjenester- DSA´s artikel 28 pålægger relevante platforme at beskytte mindreårige. Kommissionens retningslinjer beskriver alderskontrol ved nationale minimumsaldre, men forudsætter, at national ret er forenelig med EU-retten.

Børnerådet anbefaler en tydelig redegørelse for, hvordan den forventede alderskontrol faktisk sikres, hvem der fører tilsyn, og hvordan manglende efterlevelse håndteres. En forventet afledt effekt kan ikke stå alene som plan for beskyttelsen.

Efter høringens udsendelse har Kommissionen den 17. september 2026 fremsat forslag til en EU KIDS Act med en fælles, aldersdifferentieret adgangsmodel og krav til tjenesternes sikkerhed. Det er endnu et forslag, ikke gældende ret.

Ministeriet bør opdatere EU-retsvurderingen og forklare samspillet med den danske model, som ikke giver mulighed for forældredispensation.

Forbuddet vil også omfatte eksisterende profiler fra 1. juli 2027. Muligheden for at hente billeder og oplysninger, som nævnes i bemærkningerne til § 3, er vigtig, men ikke tilstrækkelig. Børn skal have praktisk hjælp til en tryg overgang, til at bevare relevante kontakter og til at sikre dokumentation for krænkelser, uden at de skal fortsætte en risikofyldt kontakt eller stå alene med materialet.

Den planlagte evaluering efter cirka to år, jf. pkt. 2.1, bør ikke kun primært måle debutalder. Børnerådet anbefaler en uafhængig evaluering med måling:

• før ikrafttrædelsen,

• en første status efter et år

• og en samlet vurdering efter to år.

Der skal følges op på krænkelser, børns trivsel, deres muligheder for og tryghed ved at søge hjælp, ytrings- og deltagelsesmuligheder, brug af andre tjenester samt fejl og privatlivsproblemer ved alderskontrollen. Resultaterne skal belyse forskelle mellem børnegrupper og give anledning til justering, hvis beskyttelsen svigter eller indgrebene bliver unødigt omfattende.

Samlet anbefaler Børnerådet:

• at der redegøres for hvordan lovforslaget og den øvrige regulering tilsammen beskytter børn under 18 år,

• ansvarsplaceringen i § 2 ændres,

• at rettighedsvurderingen i pkt. 4.1 udbygges med reel børneinddragelse,

• at der sikres en finansieret plan for beskyttelse, trygge alternativer og opfølgning.

Målet skal være færre negative oplevelser og bedre børneliv – ikke kun færre børneprofiler.