Børnerådet er bekymret over, at vejledningen ikke er handlingsanvisende ved kritiske punkter, herunder hvad den løbende inddragelse under anbringelsen indebærer helt præcist.
Barnets lov indeholder og udmønter mange gode intentioner, men få proceskrav. Børnerådet har tidligere efterspurgt tydelighed og konkrete kriterier for flere af de nye tiltag, og vi er bekymrede over, at de ikke fremgår af vejledningerne, for hvordan bliver loven så forvaltet? Vores bud er, at det bliver med stor usikkerhed, vilkårlighed og manglende retssikkerhed for barnet og dets forældre.
Børnerådet opfordrer derfor til, at vejledningen uddybes med flere eksempler og med fokus på nedenstående opmærksomhedspunkter.
Da serviceloven var gældende, viste både Børnesagsbarometret 2023 og VIVE´s trivselsundersøgelse 2023, at børn og unge ikke oplevede sig inddraget, og at loven ikke blev overholdt i forbindelse med sagsbehandlingen. Børnerådet er derfor meget bekymret for, at med så få konkrete handlingsanvisninger vil forkert praksis fortsætte og eventuelt yderligt udvikle sig, så børn ikke får, hvad de har ret til.
Forklaring til barnet om hvad der er besluttet
Vi kan for eksempel nævne den nye bestemmelse om ret til at anmode om anbringelse, som er gennemgået i vejledningen i punkt 56-59, hvor det tydeligt fremgår helt i overensstemmelse med lovgivningen, at bestemmelsen ikke giver ret til at blive anbragt. Vi mener dog også, at det bør fremgå, at kommunen som del af den løbende inddragelse og et tidssvarende børnesyn, er forpligtet til at holde en opfølgende samtale med barnet om årsagen til, at en anmodning ikke imødekommes. Dette bør faktisk fremgå ved alle punkter, som vedrører beslutninger om barnet, så barnet forklares, hvad der er blevet besluttet, og hvad der i den forbindelse er blevet lagt vægt på, og om barnet kan klage over beslutningen.
Uddybning af god børneinddragelse er nødvendig
Endnu et vigtigt opmærksomhedspunkt er den løbende inddragelse. Hvordan skal en børne- og ungerådgiver vurdere, hvad en god løbende inddragelse er, hvis der ikke gives eksempler på god praksis og på, at løbende inddragelse også handler om, at barnet eller den unge oplever sig inddraget?
God inddragelse kræver kompetencer og opkvalificering i form af præcise anvisninger, sidemandsoplæring eller lignende. Det vil være en fejl at tro, at alle børne- og ungerådgivere og pædagogisk personale på børne- og ungehjem samt plejefamilier er i stand til at lave god inddragelse af alle børn, de taler med. Denne vejledning burde derfor indeholde tydelige begrebsforklaringer, så børne- og ungerådgiverne, plejefamilier og børn- og ungehjem kan læse om dem, når de slår op i Vejledning om anbringelse efter barnets lov.
Laura Lundys model beskriver fire centrale elementer i meningsfuld inddragelse af børn blandt andet i myndighedssagsbehandling efter Børnekonventionens artikel 12, som sikrer børns ret til at få deres synspunkter hørt og vægtet i sager, der vedrører dem. De fire elementer i Lundys model er: Space, Voice, Audience og Influence (Lundy 2007).
Disse fire elementer er oversat til dansk: Rum, Stemme, Tilhører og Indflydelse (Petersen & Kornerup 2021), og elementerne kan med fordel anvendes i kommunernes sagsbehandling som et udgangspunkt for inddragelsen.
God inddragelse er en proces og har nogle kendetegn, ligegyldigt hvilken metode, man bruger:
- Barnet skal have hjælp til at danne og udtrykke sin mening og sine oplevelser, så det kan sætte ord på.
- Processen styres af den voksne, som også kan byde ind med muligheder og perspektivering og som skal sikre sig, at barnet forstår præcist, hvad det kan få indflydelse på.
- Den voksne skal søge at forstå, hvad barnet siger, og løbende lave tilbageløb på, om det, som den voksne har lyttet sig til, stemmer overens med det, barnet gerne vil udtrykke.
- Barnet skal kunne følge med i processkridtene i sagen, hvilket betyder, at orientering af barnet er helt afgørende, så barnet ved, hvad der skal ske og sker.
- Endelig skal barnet have en tilbagemelding om afgørelsen/beslutningen.
Som det ses, er det vigtigt at have fokus på forløbet, for det er som helhed i forløbet, at barnet har brug for at opleve sig set og hørt. Det er den intention, der ligger bag udtrykket løbende inddragelse, og det skal nødvendigvis skrives frem i denne vejledning.
Aktindsigt er et emne, som fortjener øget opmærksomhed
Barnets lov har indført mulighed for aktindsigt for børn helt ned til 10 år. Det kræver øget opmærksomhed, både hvad angår børne- og ungerådgivernes og personalet på børne- og ungehjems sprogbrug i sagens akter og journaler samt i forhold til, hvordan man sikrer, at barnet ikke er alene, når aktindsigten skal læses og forstås, så der kan støttes op om barnet og tages hånd om de mulige følger af, at barnet læser ting, der kan være svære at læse om.
Afsluttende bemærkninger
Når loven er bred og giver frihed til kommunen, vil vejledningen naturligvis også afspejle dette, men der må kunne gives flere eksempler og for eksempel skrives ind, hvordan et tidssvarende børnesyn og løbende inddragelse så vil afspejle sig i og under anbringelsen helt konkret.