At blive fastholdt, at få gennemset sine ting eller at blive ført væk.
Listen over, hvad en magtanvendelse kan være, er omfangsrig. Det samme er følelserne for de anbragte børn og unge, der oplever, at personalet udøver magt over dem - enten på egen krop eller på nærmeste hold.
Det viser en ny undersøgelse, som Rambøll har fortaget på vegne af Børnerådet. I undersøgelsen fortæller 17 børn og unge, der er anbragt på seks forskellige børne- og ungehjem, om deres oplevelser med magtanvendelser. Samtidig zoomer undersøgelsen ind på tallene og reglerne bag.
Undersøgelsen viser, at magtanvendelser er en del af børnene og de unges hverdag. De ved udemærket godt, hvad en magtanvendelse er, og følelserne heromkring er mange: Mens nogle magtanvendelserne opleves som udtryk for omsorg, føles andre ubehagelige og voldsomme – også for de børn, der ikke er en direkte del heraf, men som ser det ske.
- Det er en følelse af skuffelse. Jeg føler mig også svigtet lidt en gang imellem, fortæller et barn i undersøgelsen.
- Jeg håber da, at der er en grund til, at de voksne gør, som de gør, for ellers er det uretfærdigt for de børn og unge, som det går ud over. Fordi det kommer til at sætte spor i dem for resten af deres liv, lyder det fra en ung.
Presset personale og pædagogisk praksis
1 procent af alle 0 til 17-årige i Danmark er anbragt. I 2023 var det 12.552 børn. Børnene er anbragt på institution, børne- og ungehjem og i familiepleje. Alene på børne- og ungehjem bliver der hvert år registreret mere end 5000 magtanvendelser. Magtanvendelser, som kan præge børnenes tillid til de voksne, som skal passe på dem – og som i nogle tilfælde øger risikoen for, at børn, som tidligere har oplevet fx vold i hjemmet, bliver traumatiseret på ny.
Et tal og afledte effekter, der både er iøjnefaldende, og som understreger behovet for at hæve bundniveauet for den pædagogiske praksis, lyder det fra Børnerådets forperson, Bente Boserup. Derfor er det også én af de fire anbefalinger til landets politikere, som Børnerådet kommer med i rapporten. For når ressourcerne er knappe, og tiden begrænset, er det børnene, som betaler prisen, forklarer hun:
- At forebygge og håndtere magtanvendelser på en skånsom måde er ikke en evne, som på magisk vis er medfødt hos det personale, der arbejder på børne- og ungehjem. Børnene har ret til beskyttelse og til at blive mødt med omsorg og faglighed. Derfor skal vi stille krav om, at al personale på børne- og ungehjem vedvarende trænes heri. Det kan vi fx gøre gennem en national certificeringsordning, så børne- og ungehjem skal dokumentere, hvordan de arbejder med forebyggelse og håndtering, fortæller Bente Boserup og understreger vigtigheden af, at der tilføres økonomiske ressourcer til at styrke den pædagogiske praksis.
Børnerådets undersøgelse udkommer i kølvandet af, at regeringen er ved at indføre en ny model, hvor man slækker på kravene for tilsyn på bl.a. børne- og ungehjem. Socialtilsynet, der varetager den opgave, skal fremover kun foretage tilsyn, hvis der er mistanke om, at anbringelsesstedet ikke har den kvalitet, som det bør have - eller hvert 3. år. Samtidig viser undersøgelsen, at der på nuværende tidspunkt ikke findes et reelt og fyldestgørende overblik over status på magtanvendelser – og det spænder ben på, at man fra centralt hold kan sætte ind, hvis udviklingen går den forkerte vej.
- Med den lovændring betyder det, at der kommer til at være større kontrol med fødevarer, end med de steder, hvor vi placerer samfundets allermest sårbare børn og unge. Det er vores ansvar som samfund at gribe de børn og unge, som ikke kan bo derhjemme – men på nuværende tidspunkt kan vi ikke kigge dem i øjnene og garantere, at vi også reelt passer på dem. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger Bente Boserup.
