Open menu Close menu

De foreslåede ændringer i ungebekendtgørelsen vedrører udvidelse af mulighederne for at anbringe 15-17-årige kvindelige indsatte og varetægtsarrestanter i kvindefængslet, Jyderup Fængsel, sammen med voksne kvinder. Dette vil ske, når det vurderes at tjene den unge kvindes tarv bedst. Ændringen præciserer, at dette ligeledes gør sig gældende for anbringelse af øvrige 15-17-årige kvindelige afsonere samt varetægtsarrestanter. Ministeriets formål med ændringerne er at kunne tilgodese hensynet til unge kvinders tarv efter en konkret vurdering heraf.

Børnerådet anbefaler, at ændringen ikke gennemføres, da den er forbundet med for store risici for de 15-17-årige piger.

Afsoningssted skal altid være tilpasset den unges behov     
Børnerådet er bekymret for udvidelsen, fordi den strider mod Børnekonventionens artikel 37, der slår fast, at frihedsberøvede børn skal holdes adskilte fra voksne.     
     
Når 15-17-årige piger anbringes i et fængsel for voksne kvinder kræver det helt særlig agtpågivenhed​​. Det kan nemlig potentielt bringe de unge i risiko for skadelig påvirkning og misbrug, hvilket ikke er i overensstemmelse med konventionens bestemmelser. Hvis Jyderup fængsel skal anvendes som afsoningssted, skal det som minimum sikres, at de unge har adgang til en relevant forebyggende socialpædagogisk indsats samt fagligt uddannet personale. Det skal desuden sikres, at de unge på intet tidspunkt under deres afsoning er blandet med voksne indsatte. Det er dermed af afgørende betydning, at kriterierne for barnets bedste i disse tilfælde stilles tydeligt op - ikke mindst at det begrundes grundigt, hvorfor den unge anbringes netop i Jyderup Fængsel. Det er svært at forestille sig, hvornår det er til en ung kvindes bedste at blive anbragt i et fængsel med voksne kvindelige indsatte eller i reel isolation i Jyderup fængsel - frem for med jævnaldrende unge piger. Børnerådet er derfor bekymret for, om ændringen reelt skyldes pladsmangel på sikrede institutioner.     

Børnerådet mener ikke, at der skal anbringes 15-17-årige piger i fængsler for voksne, hvis der findes ungdomsinstitutioner eller afdelinger, der er rettet mod målgruppen. Så skal pladsen på ungdomsinstitutionen vælges! Kompetencerne er forskellige hos hhv. personale i et fængsel for voksne og hos personale, som har med unge kriminalitetstruede at gøre. På sikrede institutioner er personalet uddannet til i højere grad at have fokus på pædagogisk arbejde, hjælp og konflikthåndteringer. På institutioner lavet særligt til børn og unge er der altså bedre forudsætninger for at arbejde forebyggende og socialpædagogisk og med omsorgsarbejde. Det er centralt i arbejdet med frihedsberøvede unge, at der stilles krav til særlige kompetencer til det forebyggende arbejde med fokus på relationer, konfliktnedtrapning og på at understøtte en positiv udvikling, der fordrer muligheden for en positiv fremtid for den 15-17-årige.


Risici ved at lade børn og unge afsone straf blandt voksne     
Der er øget risici forbundet med  at placere en 15-17-årig blandt voksne indsatte: risiko for overgreb og nedværdigende behandling, for dårlig trivsel og udvikling samt risiko for at begå fornyet kriminalitet.

(1)

 

Børnerådet vil her understrege det problematiske i, at:

 

  • risikoen for, at den unge begår kriminalitet efter afsoningen, stiger, når den unge opholder sig blandt dømte indsatte. Det sker dels, fordi den unge med denne placering har øget risiko for at oparbejde et kriminelt netværk. Og dels kommer den unge i ’kriminelskole’ og får inspiration til yderligere kriminalitet. Helt konkret kan den unge få viden om nye teknikker, og arenaer, hvor hun kan begå kriminalitet. Ved at sætte uerfarne unge sammen med de erfarne kriminelle voksne, vil de kriminelle med flere års erfaring fungere som lærere for de mindre erfarne.                               
  • de voksne indsatte er dårlige rollemodeller. Der eksisterer helt særlige, ofte negative, dynamikker mellem indsatte. Konsekvensen af dette kan være, at den unge, for at opnå respekt fra de voksne indsatte, øger konflikter med de voksne indsatte og personalet samt begår kriminalitet i fængslet for at opnå respekt fra de voksne indsatte.     

Børnerådet anbefaler derfor, at udvidelsen af ungebekendtgørelsen ikke gennemføres.

Kilder

  1. Socialstyrelsens rapport – ” VEJE IND OG UD AF KRIMINALITET” s.84-100 untitled (sl.dk)

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold

I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Børns rettigheder

Seks organisationer: Når børn ikke kender deres rettigheder, bliver det sværere at bryde tavshed om vold

Alt for mange børn kender ikke deres rettigheder. Derfor skal skoler give børn konkrete redskaber til at bruge deres rettigheder, mens lærere og fagfolk skal klædes på til at forebygge vold mod børn.
Børns rettigheder

Børnerådet og Joannahuset til nye ministre: Giv børn ret til selv at kunne søge væk fra voldelige forældre

Det kan lyde vidtgående at give børn og unge ret til selv at flytte på krisecenter. Men ganske som med afskaffelsen af revselsesretten, vil vi en dag spørge os selv: Hvorfor skete det ikke noget før, skriver Bente Boserup og Jette Wilhelmsen.
Børns rettigheder

Hvorfor gælder Børnekonventionen ikke som lov i Danmark?

Selv i en valgkamp er der forslag, som fortjener at blive løftet ud af partipolitikken.  Et af dem er i denne uge kommet fra Radikale Venstre; nemlig spørgsmålet om at gøre FN’s Børnekonvention til en del af dansk lov.  I virkeligheden bør det ikke være et spørgsmål om rød eller blå blok, men nærmere et spørgsmål om, hvilket samfund vi vil være. 
Børns rettigheder