Open menu Close menu

Udkastet til bekendtgørelse om unges arbejde indfrier dele af aftalen om flere unge i fritidsjob og udvider blandt andet reglerne for hvornår, hvor og med hvad børn og unge må arbejde. 

I Børnerådet er vi bekymrede for den politiske ambition om at lempe reglerne for unges fritidsjob. Vi anerkender til fulde, at mange unge kan profitere af at have et fritidsjob, når arbejdet foregår sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og når børn og unge samt arbejdsgivere kender børn og unges rettigheder. Det er imidlertid ikke det billede, der aktuelt tegner sig.

Rettighedskendskabet skal øges og sikkerhedsnettet skal spændes ud under børn og unge
Når vi i Børnerådet er bekymrede for at lempe reglerne for børn og unges arbejde generelt, handler det om, at vi allerede i dag ser, at børn og unges rettigheder ikke beskyttes tilstrækkeligt på arbejdsmarkedet.
 
Det er en bekymring vi også har udtrykt i vores seneste høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov om folkeskolen og lov om kommunal indsats for unge under 25 år, som også udmøntede dele af aftale om flere unge i fritidsjob. Her skriver vi blandt andet at: 

”Tal fra Jobpatruljen viser, at unges rettighedskendskab er lavt, og at deres rettigheder på arbejdsmarkedet ofte ikke efterleves. 80 pct. af unge mellem 13 og 17 år med et fritidsjob oplever brud på deres rettigheder. Fx pålægges hver femte ung mellem 13 og 17 år at finde en afløser ved sygdom, og hveranden ung, der er berettiget til løn under sygdom, får det ikke.

(1)

 I forhold til de unges arbejdsmiljø oplever 30 pct. af de unge ikke at få instruktion i, hvordan arbejdet bør udføres, så arbejdsskader undgås. Det betyder bl.a., at 10 pct. af de unge får en arbejdsskade, og at 20 pct. får fysiske mén, fx hovedpine, udslæt, ondt i ryggen mm. Dertil kommer, at knap 16 pct. af de unge har følt sig utrygge på arbejde.” 

(2)

 

Det er Børnerådets opfattelse, at det er uforsvarligt at lempe reglerne for børn og unges arbejde, hvis der ikke samtidig sættes ind for at rette op på tallene, som refereret her ovenfor. 

Samtidig ved vi, at det i dag kun er 7,1 pct. af unge mellem 13-17 år, der er medlem af en fagforening.

(3)

Børn og unge står dermed som oftest alene – uden faglig og juridisk støtte og rådgivning, når de oplever, at deres rettigheder overskrides.

 

Det er statens ansvar at beskytte børn mod arbejde, der kan skade deres helbred, udvikling eller uddannelse, som fastsat i børnekonventionens artikel 32. Og det er uaccebtabelt, at børn aktuelt oplever flere rettighedsbrud og er dårligre stillet ift. juridisk hjælp end voksne. 

Derfor er det Børnerådets anbefaling, at der snarest iværksættes indsatser, der er egnet til dels at oplyse børn og unge om deres rettigheder, og dels at oplyse arbejdsgivere om børn og unges rettigheder og det ansvar, der følger med, når man har unge ansat. Vi mener også, at man fra politisk hold bør vedkende sig et ansvar for at sikre børn og unge et sikkerhedsnet ved regelbrud. 

Børnerådet kan af disse grunde ikke bakke op om en lempelse af reglerne for børn og unges arbejde på det aktuelle grundlag, men står til rådighed i forhold til at drøfte handlingsveje til bedre beskyttelse af børn og unges rettigheder, når de arbejder.

Børn skal beskyttes mod arbejde, der kan skade deres sikkerhed og sundhed
I Børnerådet har vi ikke de nødvendige forudsætninger for isoleret set at vurdere de konkrete sikkerheds – og sundhedsmæssige risici ved fx at lempe reglerne for unges brug af feje- og rengøringsmaskiner og for børn og unges omgang med materialer, der indeholder mere end 15 % organiske opløsningsmidler. Vi vil derfor bemærke, at det for Børnerådet er forudsat og af fuldstændig afgørende betydning, at disse forhold er blevet vurderet nøje af relevante myndigheder og under skærpet hensyn til børn og unges ret til beskyttelse forud for indeværende forslag om at lempe reglerne. 


Det er positivt at tilladelses- og tilsynskompetencen flyttes til Arbejdstilsynet
Børnerådet undersøgte i 2016 børns oplevelser af at medvirke i film, tv, teater mm. I den forbindelse anbefalede vi, at tilladelses- og tilsynskompetencen skulle overgå fra politiet til Arbejdstilsynet. Vi har løbende rejst dette siden 2016 og bakker derfor fuldt op om, at det nu endeligt indgår i udkastet til ændringer af bekendtgørelse om unges arbejde. 

For Børnerådet er det vigtigt at bemærke, at en tilladelse efter § 43 i bekendtgørelse om unges arbejde er en helt særlig undtagelse til den klare hovedregel om, at børn under 13 år ikke må arbejde. Efter Børnerådets opfattelse skærper det kravene til den børnefaglige vurdering af arbejdets karakter, placering og varighed over for barnets forudsætninger, herunder blandt andet helbred, modenhed, trivsel og skolegang. Det er ikke en kompetence, der naturligt findes i politiet og derfor er det positivt, at tilladelse- og tilsynsopgaven med børns undtagelsesvise arbejde flyttes til Arbejdstilsynet. 

Det er dog Børnerådets opfattelse, at denne opgave kræver, at Arbejdstilsynet besidder de nødvendige børnefaglige kompetencer til at vurdere om arbejdets forhold og rammer er i overensstemmelse med barnets tarv og rettigheder. 


Børnerådet står til rådighed for rådgivning
At have et fritidsjob kan være værdifuldt for mange børn og unge. Det kan give kompetencer, erfaringer, selvtillid og en oplevelse af at være en del af et fællesskab. Det er godt for mange og kan især være godt for børn og unge, der vokser op med udsathed eller er udfordrede i skolens fællesskab.

(4)

 

Af disse grunde er Børnerådet som udgangspunkt åbne over for at kigge på, om der er regler, der i dag modvirker, at børn og unge kan få gode oplevelser med at have et fritidsjob. 

 

Børnerådet vil følge den fortsatte udmøntning og implementering af den politiske aftale om flere unge i fritidsjob med et særligt fokus på at sikre rettighedskendskab og et reelt sikkerhedsnet under børn og unge, der arbejder med henblik på at sikre en reel efterlevelse af deres rettigheder. Og vi står meget gerne til rådighed for uddybende spørgsmål. 

Kilder

  1. Jobpatruljens evalueringsrapport 2023

  2. Jobpatruljens evalueringsrapport 2023

  3. Jobpatruljens evalueringsrapport 2023

  4. Unge og fritidsjob – indsats i kommunale ungeenheder, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Unge med fritidsjob klarer sig bedre til eksamen, TrygFondens Børneforskningscenter (AU)

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold

I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Børns rettigheder

Seks organisationer: Når børn ikke kender deres rettigheder, bliver det sværere at bryde tavshed om vold

Alt for mange børn kender ikke deres rettigheder. Derfor skal skoler give børn konkrete redskaber til at bruge deres rettigheder, mens lærere og fagfolk skal klædes på til at forebygge vold mod børn.
Børns rettigheder

Børnerådet og Joannahuset til nye ministre: Giv børn ret til selv at kunne søge væk fra voldelige forældre

Det kan lyde vidtgående at give børn og unge ret til selv at flytte på krisecenter. Men ganske som med afskaffelsen af revselsesretten, vil vi en dag spørge os selv: Hvorfor skete det ikke noget før, skriver Bente Boserup og Jette Wilhelmsen.
Børns rettigheder

Hvorfor gælder Børnekonventionen ikke som lov i Danmark?

Selv i en valgkamp er der forslag, som fortjener at blive løftet ud af partipolitikken.  Et af dem er i denne uge kommet fra Radikale Venstre; nemlig spørgsmålet om at gøre FN’s Børnekonvention til en del af dansk lov.  I virkeligheden bør det ikke være et spørgsmål om rød eller blå blok, men nærmere et spørgsmål om, hvilket samfund vi vil være. 
Børns rettigheder