Open menu Close menu

Børnerådet har modtaget en ny høring over udkast til bekendtgørelsen om råd på det sociale område vedrørende den del af bekendtgørelsen, der omhandler Børnerådet selv. Høringen er den anden offentlige høring over bekendtgørelsesændringerne, idet de indkomne høringssvar ved den første offentlige høring, ifølge høringsbrevet, har givet anledning til visse justeringer.

Børnerådet afgav høringssvar i første høringsrunde den 7. januar 2022. I dette høringssvar var rådet særligt bekymret for de foreslåede ændringer i proceduren for udpegning af rådsmedlemmer og i kravene til rådsmedlemmernes kvalifikationer. På denne baggrund er vi positive over for, at der i dette udkast er foretaget en række nye ændringer vedrørende de to elementer, og at uafhængigheden herved er vægtet højere, og at der stilles højere krav til rådsmedlemmernes kompetencer.

For så vidt angår rådets sammensætning og udpegningsproceduren er det i det nye udkast foreslået, at der tilføjes yderligere to medlemmer til rådet, som ministeren kan udpege uden indstilling. De øvrige seks menige medlemmer udpeges som nu efter indstilling. Med henvisning til høringssvaret af 7. januar 2022 mener vi fortsat, at alle rådsmedlemmerne af hensyn til rådets uafhængighed bør udpeges efter indstilling. Vi er dog opmærksomme på, at det følger direkte af aftalen om Børnene Først, at Børnerådets sammensætning skal nytænkes, og vi anerkender derfor, at der med den foreslåede nye sammensætning er søgt et kompromis med rådets tidligere bemærkninger vedrørende denne del.

For så vidt angår kravene til rådsmedlemmernes kompetencer stilles der i det nye udkast nu også krav om, at de seks medlemmer, der udpeges efter indstilling, skal have faglig viden om rådets arbejdsområder. Med henvisning til høringssvaret af 7. januar 2022 mener vi, at det er afgørende, at rådsmedlemmerne besidder netop faglig viden, og vi er derfor positive over for, at dette krav er genindsat. Vi så også helst, at der stilles krav om faglig viden for så vidt angår de to medlemmer, der udpeges uden indstilling, men som ovenfor anerkender vi kompromisset her. Vi noterer os i øvrigt, at disse to medlemmer naturligvis skal leve op til kravene i § 15, stk. 5, og altså have ”indgående indsigt i og viden om forskellige aspekter af børns liv”. Herved stilles der også højere krav til disse to medlemmers kompetencer end efter det første udkast, der var i høring.

Derudover er vi positive over for, at der nu i § 15, stk. 5 stilles krav om, at rådet samlet set skal repræsentere en bred og tværfaglig indsigt i børns liv og børns rettigheder, og at børns retsstilling nu nævnes eksplicit som eksempel på et kompetenceområde. Som angivet i vores høringssvar af 7. januar 2022 mener vi, at det er afgørende, at rådet har faglige kompetencer inden for børnerettighedsområdet.

For så vidt angår de øvrige ændringer i bekendtgørelsesudkastet vil vi henvise til høringssvaret af 7. januar 2022.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.

Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold

I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Børns rettigheder

Seks organisationer: Når børn ikke kender deres rettigheder, bliver det sværere at bryde tavshed om vold

Alt for mange børn kender ikke deres rettigheder. Derfor skal skoler give børn konkrete redskaber til at bruge deres rettigheder, mens lærere og fagfolk skal klædes på til at forebygge vold mod børn.
Børns rettigheder

Børnerådet og Joannahuset til nye ministre: Giv børn ret til selv at kunne søge væk fra voldelige forældre

Det kan lyde vidtgående at give børn og unge ret til selv at flytte på krisecenter. Men ganske som med afskaffelsen af revselsesretten, vil vi en dag spørge os selv: Hvorfor skete det ikke noget før, skriver Bente Boserup og Jette Wilhelmsen.
Børns rettigheder

Hvorfor gælder Børnekonventionen ikke som lov i Danmark?

Selv i en valgkamp er der forslag, som fortjener at blive løftet ud af partipolitikken.  Et af dem er i denne uge kommet fra Radikale Venstre; nemlig spørgsmålet om at gøre FN’s Børnekonvention til en del af dansk lov.  I virkeligheden bør det ikke være et spørgsmål om rød eller blå blok, men nærmere et spørgsmål om, hvilket samfund vi vil være. 
Børns rettigheder