Mange af de unge fortæller, at frihedsberøvelsen er meget belastende psykisk, og nogle mener ligefrem, at de bliver psykisk syge af at være frihedsberøvede.
Men de unges oplevelser er ikke entydigt dårlige. Flere fremhæver, at de har lært nye ting om sig selv og opdaget kompetencer, de ikke vidste, de havde. For mange betyder frihedsberøvelsen også, at de bliver motiverede til at starte på en frisk uden kriminalitet. De unges udvikling hænger dog tæt sammen med pædagogikken og det syn på de unge, som hersker på de enkelte institutioner og i fængslerne.
Stort set alle de unge i undersøgelsen har tidligere været i kontakt med det sociale system. Næsten halvdelen har været anbragt, og mange har oplevet, at de ikke har fået den hjælp, de har haft brug for fra kommunen, og som størstedelen af dem har efterspurgt.
Om undersøgelsen
Af de i alt 53 unge, som Børnerådet hartalt med, var 44 unge fordelt på landets otte sikrede institutioner, som tilsammen råder over 126 pladser, mens de resterende ni var fra Kriminalforsorgens tre fængselsafdelinger for unge i både lukket
og åbent regi.
De unge var mellem 15 og 19 år på interviewtidspunktet, og gennemsnitsalderen på de unge var 16,4 år.
Børnerådet talte med i alt seks piger, og 30 af de unge, som alle var drenge, havde anden etnisk baggrund end dansk.
Ifølge de unges oplysninger var langt
størstedelen frihedsberøvede i varetægtssurrogat på en sikret institution, mens 11 af de unge afsonede dom. For seks af de unge var opholdet på sikret institution et led i en dom til ungdomssanktion, og to
af de unge var under pædagogisk observation på en sikret institution. Disse to var ikke en del af projektets formulerede målgruppe, men interviewene blev medtaget af hensyn til de unges ønske om at
give deres mening til kende om frihedsberøvelsen.
