Open menu Close menu

I en undersøgelse om unges brug af medier, som Børnerådet har gennemført blandt 2.000 unge i 7. klasse, fortælle de unge, at de føler, de har kontrol over de oplysninger, de deler på nettet. Spørger man nærmere ind til emnet, viser det sig dog, at der ikke er sammenhæng mellem deres oplevelse af kontrol og den viden, de har om, hvordan nettet fungerer. En stor gruppe unge ved ikke, at de efterlader små spor om dem selv på nettet, som fx kan bruges til at målrette reklamer eller spore deres færden online. De ved ikke nok om, hvad der sker med deres private oplysninger på de sociale medier, og de har svært ved at gennemskue, hvornår noget er markedsføring på nettet.

Undersøgelsen viser også, at de unge oplever, at deres forældre ikke interesserer sig for, hvad de laver, når de er online. De unge fortæller, at de meget af tiden er alene, når de ser film og serier på nettet. De oplever også, at deres forældre sætter meget få rammer for, hvad de må se på nettet, hvilke spil de må spille, eller hvor meget de må være på computer eller tablet.

Undersøgelsens hovedresultater

  • 79 pct. føler, at de har kontrol over de oplysninger, de deler om dem selv på nettet.
  • 29 pct. er ikke opmærksomme på, at deres færden på nettet kan følges – fx via cookies.
  • 37 pct. har ikke hørt om regler for virksomheders brug af private billeder og personlige oplysninger på fx sociale medier.
  • 76 pct. efterlyser mere viden om regler, lovgivning og måder at beskytte sig selv på, når de er på nettet.
  • 92 pct. af de unge ser film/serier på nettet.
  • 72 pct. af dem, der ser film og serier på nettet, gør det sjældent eller aldrig sammen med voksne.
  • 43 pct. oplever sjældent eller aldrig, at deres forældre interesserer sig for, hvilke film, serier og tv-programmer de ser.
  • 81 pct. af de unges forældre har ikke lavet regler for, hvilke computerspil de må spille.
  • 77 pct. har ikke regler derhjemme for, hvilke film de må se.

Om undersøgelsen

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt elever i 7. klasse samt opfølgende gruppeinterview med 20 børn. Spørgeskemaundersøgelsen blev lavet i sommeren 2014.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns digitale liv

Børn skal beskyttes online - uden at miste deres stemme eller ret til information

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester.
Børns digitale liv

Beskyttelsen af børn og unge skal i centrum

Børnerådets supplerende bemærkninger til udkast til forslag til lov om en medieombudsmand. Børnerådet henviser til sit høringssvar af 27. februar 2026, som fastholdes. (Svaret kan ses på vores hjemmeside under datoen 05. marts 2026) Det tidligere høringssvar er også vedhæftet dette svar. Dette supplerende svar behandler alene ændringer og nye præciseringer i det reviderede lovudkast med betydning for børn og unge. Børnerådet finder det positivt, at indholdet af god offentliggørelsesskik skal fastsættes i bindende regler. Samtidig kræver ændringerne om fortrolighed, sagsbehandling og skadevurdering præcisering. En ordning, der skal beskytte børn og unge mod at blive hængt ud, må ikke samtidig risikere at svække deres beskyttelse. Børnerådets bemærkninger tager afsæt i Børnekonventionens principper om barnets bedste, inddragelse, privatliv, ytringsfrihed og adgang til information. De vedrører både børn og unge, der omtales, og børn og unge, der selv formidler indhold.
Børns digitale liv

En medieombudsmand skal have fokus på den særlige beskyttelse af børn og unge, som de har ret til

Børnerådets bemærkninger til forslag til lov om medieombudsmanden.
Børns digitale liv

Lovgivning om mobilfrie politikker og indholdsfiltrering skal tage hensyn til børns ret til inddragelse og digital dannelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers netværk)