Open menu Close menu

Undersøgelsen viser, at de Facebook-aktive har mere social selvtillid, end dem der ikke er på Facebook. Der er dog ingen forskel på de to gruppers generelle trivsel.

97 procent af de 13-årige har mindst én profil på et socialt medie, som de bruger flere gange om ugen. Det viser en undersøgelse blandt ca. 2.000 13-årige fra Børnerådets Børne- og Ungepanel, der handler om deres brug af nettet og sociale medier. Selvom Facebook er det sociale medie, som klart flest 13-årige har en profil på (86 procent), er Snapchat, YouTube og Instagram også populære.

Undersøgelsens hovedresultater

  • 97 pct. har mindst én profil på et socialt medie.
  • Drengene er underrepræsenterede på de fleste sociale medier.
  • Facebookbrugerne har mere social selvtillid end dem, der ikke er på Facebook. 58 pct. af de 13-årige giver udtryk for, at de altid eller ofte er én af dem i klassen, som de andre gerne vil være sammen med. Det siger blot 48 pct. af ikke-Facebookbrugerne.
  • Der er ingen sammenhæng mellem brug af Facebook og 13-åriges generelle trivsel, faglige selvtillid, oplevelse af stemning i hjemmet eller ensomhed.

Om undersøgelsen

Analysen er et resultat af en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel i 7. klasse. 2.055 børn har besvaret spørgeskemaet.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns digitale liv

Børn skal beskyttes online - uden at miste deres stemme eller ret til information

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester.
Børns digitale liv

Beskyttelsen af børn og unge skal i centrum

Børnerådets supplerende bemærkninger til udkast til forslag til lov om en medieombudsmand. Børnerådet henviser til sit høringssvar af 27. februar 2026, som fastholdes. (Svaret kan ses på vores hjemmeside under datoen 05. marts 2026) Det tidligere høringssvar er også vedhæftet dette svar. Dette supplerende svar behandler alene ændringer og nye præciseringer i det reviderede lovudkast med betydning for børn og unge. Børnerådet finder det positivt, at indholdet af god offentliggørelsesskik skal fastsættes i bindende regler. Samtidig kræver ændringerne om fortrolighed, sagsbehandling og skadevurdering præcisering. En ordning, der skal beskytte børn og unge mod at blive hængt ud, må ikke samtidig risikere at svække deres beskyttelse. Børnerådets bemærkninger tager afsæt i Børnekonventionens principper om barnets bedste, inddragelse, privatliv, ytringsfrihed og adgang til information. De vedrører både børn og unge, der omtales, og børn og unge, der selv formidler indhold.
Børns digitale liv

En medieombudsmand skal have fokus på den særlige beskyttelse af børn og unge, som de har ret til

Børnerådets bemærkninger til forslag til lov om medieombudsmanden.
Børns digitale liv

Lovgivning om mobilfrie politikker og indholdsfiltrering skal tage hensyn til børns ret til inddragelse og digital dannelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers netværk)