Open menu Close menu

Undersøgelsen viser, at børn, der kommer fra familier med flere penge end gennemsnittet, er mere opmærksomme på, at der indsamles oplysninger om dem, fx via cookies, når de er på nettet. De har også bedre styr på end andre børn, at virksomheder deler og bruger de informationerne, som de indsamler om dem.

Undersøgelsen viser også, at unge fra økonomisk ressourcestærke familier har bedre adgang til digitale medier og tv end unge fra mindre ressourcestærke familier. Fx har flere unge deres egen tablet eller computer.

Børnerådets undersøgelse viser, at de unge i mange henseender får noget positivt ud af at bruge medier. 83 pct. siger fx, at de lærer nye ting af at være på nettet, og 40 pct. er enige eller meget enige i, at de sociale medier gør dem mere sociale.

 

Undersøgelsens hovedresultater

  • Unge fra økonomisk ressourcestærke familier har oftere adgang til tablets, computere og spillekonsoller derhjemme end unge fra økonomisk ressourcesvage familier.
  • Unge fra økonomisk ressourcestærke familier har mere viden om, hvad der sker med deres personlige oplysninger på nettet end unge fra økonomisk ressourcesvage familier.
  • 94 pct. af de unge har adgang til mindst én medieplatform på deres værelse.
  • 83 pct. af de unge mener, at de lærer mange nye ting på nettet.
  • 40 pct. af de unge synes, at sociale medier gør dem mere sociale.
  • 17 pct. af de unge synes, at sociale medier gør dem mindre sociale.
  • Jo mere populære de unge føler sig, jo mere positivt vurderer de sociale medier.

Om undersøgelsen

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt elever i 7. klasse samt opfølgende gruppeinterview med 20 børn. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i sommeren 2014.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns digitale liv

Børn skal beskyttes online - uden at miste deres stemme eller ret til information

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester.
Børns digitale liv

Beskyttelsen af børn og unge skal i centrum

Børnerådets supplerende bemærkninger til udkast til forslag til lov om en medieombudsmand. Børnerådet henviser til sit høringssvar af 27. februar 2026, som fastholdes. (Svaret kan ses på vores hjemmeside under datoen 05. marts 2026) Det tidligere høringssvar er også vedhæftet dette svar. Dette supplerende svar behandler alene ændringer og nye præciseringer i det reviderede lovudkast med betydning for børn og unge. Børnerådet finder det positivt, at indholdet af god offentliggørelsesskik skal fastsættes i bindende regler. Samtidig kræver ændringerne om fortrolighed, sagsbehandling og skadevurdering præcisering. En ordning, der skal beskytte børn og unge mod at blive hængt ud, må ikke samtidig risikere at svække deres beskyttelse. Børnerådets bemærkninger tager afsæt i Børnekonventionens principper om barnets bedste, inddragelse, privatliv, ytringsfrihed og adgang til information. De vedrører både børn og unge, der omtales, og børn og unge, der selv formidler indhold.
Børns digitale liv

En medieombudsmand skal have fokus på den særlige beskyttelse af børn og unge, som de har ret til

Børnerådets bemærkninger til forslag til lov om medieombudsmanden.
Børns digitale liv

Lovgivning om mobilfrie politikker og indholdsfiltrering skal tage hensyn til børns ret til inddragelse og digital dannelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers netværk)