Børnerådet anerkender regeringens og aftaleparternes ønske om, at børn i Danmark skal vokse op under ordentlige forhold med mulighed for at være en aktiv del af fællesskabet uanset baggrund og forældrenes situation. Derfor undrer det Rådet meget, at der er sat en grænse på 15 år. Efter Børnekonventionen og dansk lovgivning er man barn, indtil man fylder 18 år. Teenagere på 15 år og opefter har et stort behov for for eksempel pc, telefon, fritids- og sociale aktiviteter for at kunne opretholde en uddannelse, et socialt liv samt for at kunne trives. Det er fejlagtigt at tro, at børn på 15 år og opefter ikke har brug for økonomisk støtte fra forældrene. Der er forsørgerpligt, indtil barnet fylder 18 år. Aldersgrænsen bør derfor ændres til 18 år, eller når barnet er fraflyttet forsørgeren/forsørgerne.
De pågældende familier har været ramt af nedsættelser af deres ydelser ad flere omgange og har særdeles få økonomiske ressourcer, hvilket har haft og har stor betydning for børnene, som lider afsavn og har gjort det i en periode nu. Det er positivt, at ordningen får tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Af hensyn til børnenes trivsel og udvikling bør udbetalingen dog fremskyndes så den sker så tidligt som muligt og gerne tidligere end januar 2020.
Børnerådet bemærker, at der ikke i forslaget fremgår et ekstra tillæg til børn med handicap og/eller kroniske sygdomme/smerter, som kræver medicin. Det kan for eksempel være hjerte-, lunge- og muskelsygdomme. Børn med handicap har oftere større udgifter, og det bør imødekommes med et sådant tillæg.
Af forslaget fremgår ikke, at personer omfattet af 225 timers reglen, skal modtage børnetilskud. De personer modtager reduceret kontanthjælp og er svært stillet økonomisk. Det undrer derfor Børnerådet, hvorfor de ikke er omfattet af personkredsen?
Børnerådet finder det afgørende, at regeringen og aftaleparterne garanterer et nyt ydelsessystem pr. 1. juli 2021, så der ikke er risiko for, at familierne til den tid kommer til at stå i en situation, hvor de ingen tillægsydelser modtager. Der kan med fordel tilføjes i teksten, at det midlertidige børnetilskud gælder indtil et nyt permanent ydelsessystem træder i kraft.
Slutteligt vil Børnerådet udtrykke sin store bekymring over ikke at være på høringslisten til dette forslag. Heller ikke andre organisationer, som har børnene som hovedfokusområde findes på listen. Når man skal sikre en fyldestgørende høringsproces omkring et lovforslag, der vedrører og får betydning for børn, skal børneperspektivet indhentes som en del af processen for at kvalificere lovforslaget. En høringsfrist på 11 dage (med frist i skolernes efterårsferie) er for kort. Disse to ting tilsammen øger risikoen for lovgivning, der er fejlbehæftet, og som ikke opfylder intentionen.
Børnerådet tager forbehold for yderligere kommentarer, grundet den ekstremt korte frist for udarbejdelse af høringssvar.