Der bør tages særlige hensyn til mindreårige asylansøgere i behandling af klager over afslag på asyl

13-04-2018

Forslag til procedure for Flygtningenævnets behandling af klager over afslag på asyl vedrørende umodne mindreårige asylansøgere.

Flygtningenævnet
Adelgade 11-13
1304 København K

Den 13.04.2018
J.nr. 3.5.10/amc


Børnerådet vil starte med at anerkende Flygtningenævnets initiativ til denne høring vedrørende hensynet til denne gruppe børns helt særlige behov. Det er helt afgørende i forhold til børnenes velbefindende både nu og i fremtiden, at vi beskytter dem og behandler dem så skånsomt som muligt.

Udgangspunktet for en god behandling af børn i forbindelse med en klagesag vil altid være, at de voksne, der er involveret i og har ansvaret i sagen, herunder møder barnet, skal have særlige kompetencer. Det er afgørende, at personerne er uddannede til at have med børn at gøre og forstår, hvor betydningsfuld, uigennemskuelig og stressende sagen er for barnet.

Når Børnerådet har spurgt tidligere asylsøgende børn og unge om asylprocessen og forløbet, er det tydeligt, at flere af dem har oplevet forløbet meget stressende blandt andet på grund af usikkerheden om deres fremtid. Når det som her handler om yngre børn, er det endnu mere afgørende, at det tilstræbes at skabe en situation omkring nævnsbehandlingen, der er så tryg for barnet, som det er muligt under så strabadserende et forløb, som en klagesag er. Børnerådet vil i den forbindelse henvise til FN's Børnekomités Concluding Observations (C.O) til Danmarks 5. periodiske rapport fra 2017, punkt 41 c, hvor komiteen fastslår, at ”uledsagede børn, som ikke bedømmes at være modne nok til at gennemgå asylproceduren, ikke får deres sager behandlet, før de anses for at være blevet tilstrækkeligt modne” (uofficiel oversættelse).

Barnet har på tidspunktet for nævnsbehandlingen allerede været gennem flere møder med voksne myndighedspersoner, som kan betyde, at barnet er utrygt. Nævnsbehandlingen skal så vidt muligt undgå at bidrage til, at barnet bliver mere utrygt og påføres psykiske mén. Der er derfor flere opmærksomhedspunkter at iagttage. Tidsperspektivet er et vigtigt punkt: børns tidsfornemmelse er anderledes end voksnes, og Børnerådet anbefaler derfor så korte ventetider som overhovedet muligt og henviser til Børnekomiteens C.O punkt 42 c, hvor komiteen anbefaler, at Staten sikrer en hurtig vurdering af børns asylansøgninger. Børnerådet mener, dette må gælde alle dele af processen, herunder behandling i Flygtningenævnet.

Asylsøgende børn er potentielt traumatiserede og en del lider under stærkt reduceret mental sundhed, men er endnu ikke diagnosticerede. Dette kalder på et højt niveau af kendskab til børns reaktionsmønstre ved krisereaktioner, herunder kropssprog som stiller store krav til både interviewer og tolk. Børnerådet vil derfor anbefale, at disse har en særlig uddannelse som for eksempel psykologer eller pædagoger med erfaring med arbejdet med traumatiserede børn. Tolkene i asylprocessen blev af børnene i vores undersøgelse kritiseret for ikke at være tilstrækkeligt dygtige, fx til at skelne mellem regionale sproglige forskelle. Desuden problematiserede de, at der ikke er mulighed for at skifte tolk, hvis de var utrygge ved vedkommende. Børnerådet anbefaler derfor, at det sikres, at tolken taler samme dialekt og er uddannet i at læse kropssprog og interviewe børn. Hvis barnet er tilfreds med tolken, bør det så vidt muligt være samme tolk, der bruges i nævnsbehandlingen, og som er med ved forkyndelsen.

Nævnsbehandlingen bør være mundtlig, da det giver barnet mulighed for at kommentere, stille spørgsmål og blive yderligere informeret. I den forbindelse bør det også sikres, at mindst et nævnsmedlem har efteruddannelse og erfaring indenfor børneområdet.

Barnet bør få mulighed for selv at vælge den person, som skal bisidde/ledsage barnet til behandlingen, så det sikres, at barnet har en person med, som han/hun kender, stoler på og føler sig tryg ved. Det kan for eksempel være et familiemedlem eller en kontaktperson fra asylcenteret.

Jo færre personer barnet møder i forbindelse med nævnsbehandlingen jo bedre. Børnerådet vil derfor foreslå videotransmission til nævnet fra et egnet lokale, som er indrettet børnevenligt, at interviewet forestås af en psykolog, som er uddannet til at foretage denne form for interview, og at barnet har en person med, som han/hun stoler på.

Når der er tale om børn, der anses for at være umodne, er det i forbindelse med nævnsbehandlingen overordentligt vigtigt, at nævnets spørgsmål formuleres i et sprog som et barn i den pågældende alder forstår. Herudover skal barnet af sin bisidder/ledsager kunne støttes tilstrækkeligt til at få udtrykt sig, som barnet gerne vil. Det er ikke sikkert, barnet formår at udtrykke sig verbalt i situationen.

Børnerådet mener ikke nødvendigvis, at barnet skal overvære proceduren fra Udlændingestyrelsen, men at det bør gives mulighed for at vælge, om det ønsker at overvære proceduren fra egen advokat. Barnet skal dog altid informeres, i en grad der er baseret på barnets individuelle forhold.

Hvis det skal sikres, at ansøger har det sidste ord, må der nødvendigvis ske en live transmission til nævnet, så vidt intervieweren vurderer, barnet er i stand til dette. Barnet skal dog altid til sidst gives mulighed for at afgive yderligere eller supplerende oplysninger, og i den forbindelse er det som tidligere nævnt væsentligt, at barnets bisidder/ledsager får mulighed for at hjælpe barnet med at forstå og få udtrykt sig. Er barnet ikke trygt eller blot har glemt at udtrykke for barnet vigtige detaljer, bør der også være mulighed for, at barnet kan afgive disse oplysninger lige efter interviewet.

Børnerådet vil anbefale, at forkyndelsen foregår mundtligt til barnet og naturligvis ledsages af en skriftlig udgave. Barnet skal gives mulighed for at stille spørgsmål til afgørelsen, som så besvares af en voksen. Forkyndelsen bør ske samme dag eller så hurtigt som muligt.

Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup
Konstitueret sekretariatschef