Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget fra 2021 om vold i nære relationer samt genopdragelsesrejser, som Børnerådet afgav dette svar på.
Lovforslaget sigter på at give børn og unge, som har været på genopdragelsesrejse, en forsikring om, at de bevarer deres opholdstilladelse i Danmark. Derudover får kommunerne en udvidet pligt til at videregive oplysninger, som er relevante for udlændingemyndighederne med henblik på at identificere genopdragelsesrejserne, så afgørelser kan træffes på et oplyst grundlag. I forbindelse med udlændingemyndighedernes oplysning af sagen får de med forslaget mulighed for at holde en samtale med barnet/den unge uden forældremyndighedens samtykke og deltagelse, enten på myndighedens eget initiativ eller efter barnets ønske. Denne mulighed for at holde en samtale med barnet, får udlændingemyndighederne henholdsvis i forbindelse med at de skal udstede særlig rejselegitimation før rejsen, samt ved barnets tilbagekomst til Danmark efter rejsen, hvis der er mistanke om genopdragelsesrejse. Endelig indeholder forslaget en ændring af reglerne om familiesammenføring, så udskydelse af familiesammenføring mindskes fra 3 år til 2 år.
Børnerådet ser overordnet tiltagene som relevante, men mener også, at der er behov for justeringer, såfremt de pågældende børn og unge alle skal have samme vilkår. Derudover mener vi, at det er afgørende, at systemet er så børnevenligt som muligt. Det vil vi uddybe i det følgende.
- Alle børn og unge med opholdstilladelse i Danmark, som har været på genopdragelsesrejse skal bevare deres opholdstilladelse, uanset hvor længe de har været i Danmark op til afrejsen.
- Kommunerne skal inddrages aktivt i form af dialog og samtale med barn og familie med henblik på at forebygge genopdragelsesrejser og sikre støtte og vejledning til barnet og familien.
- Familiesammenføring bør altid vurderes ud fra hensynet til barnets bedste.
Alle børn med opholdstilladelse i Danmark skal garanteres, at de efter en genopdragelsesrejse ikke fratages den
Børnerådet mener, at udspillet har flere positive elementer, herunder at opholdstilladelsen ikke skal kunne tages fra et barn eller en ung, som har været på genopdragelsesrejse. Lovforslaget giver barnet eller den unge en forsikring herom, og det er vores klare forventning, at alle børn og unge er omfattet heraf. Derfor bekymrer det os, at det i de særlige bemærkninger er angivet, at hvis barnet eller den unges tidligere ophold i Danmark har været kortvarigt (få år eller kortere), eller hvis tilknytningen til Danmark i øvrigt er ringe, kan disse omstændigheder bevirke, at opholdstilladelsen alligevel bør anses for bortfaldet. Hvis disse børn og unge risikerer at miste opholdstilladelsen, betyder det, at de mister muligheden for at blive en del af det danske samfund, selvom de ønsker det, og selvom de helt uforskyldt er blevet sendt ud af landet. Den danske stat kommer dermed til at støtte forældrene i deres intention om at hæmme barnets integration i Danmark. Hvilket er det modsatte af intentionen bag forslaget. Vi svigter disse børn, hvis ikke vi sikrer dem opholdstilladelsen og muligheden for at blive integreret i Danmark. Vi foreslår derfor, at forslaget om ændring af udlændingelovens § 17, stk. 3 kommer til at omfatte alle børn, som har opholdstilladelse i Danmark, uanset varighed af ophold i og tilknytning til Danmark.
Barnet i fokus
Børnerådet er bekymret for, at omdrejningspunktet for tiltagene så entydigt er opholdstilladelsen, hvad angår de børn, som er i fare for at blive sendt på genopdragelsesrejse. Det gør sig særligt gældende ved Udlændingestyrelsens vurdering efter udlændingelovens § 39a, stk. 3, nr. 5 om udstedelse af særlig rejselegitimation, altså før barnet/den unge sendes på genopdragelsesrejse. Vi mener, at omdrejningspunktet bør være helhedsorienteret på barnet/den unge samt familien. Støtte man massivt op hos dem, kan man forebygge genopdragelsesrejser. Hvis en forælder modvirker barnets integration, vil kommunen være den rette myndighed til at iværksætte dialog med og støtte til familien. Derfor foreslår vi, at Udlændingestyrelsen som minimum sikrer sig, at kommunen også afholder en samtale med barnet/den unge med henblik på nærmere undersøgelse af forholdene i familien.
Kommunen bør tage samtalen med barnet/den unge
Kommunerne får med lovforslaget en udvidet pligt til at videregive oplysninger, der er relevante for udlændingemyndighederne for at kunne identificere genopdragelsesrejserne. Og i den forbindelse får udlændingemyndighederne mulighed for at foretage en samtale med barnet/den unge uden forældrenes samtykke og deltagelse, både på myndighedernes initiativ eller efter barnets eget ønske. Denne samtale kan både foretages før og efter rejsen.
Børnerådet vurderer, at når denne samtale sker på et tidspunkt i forløbet, hvor barnet er i fare for at blive sendt afsted (det vil sige før rejsen), giver det god mening at inddrage kommunen i samtalen. Det må være hensynet til beskyttelsen af barnet og den deraf afledte dialog med forældrene, der skal prioriteres. Kommunen er oplagt, da den har handlekompetencen og pligten til at tage en samtale, ikke udlændingemyndighederne. Man skal være opmærksom på, at udlændingemyndighedernes indblanding risikerer at skubbe til frygten for at miste opholdstilladelse for både barn og forælder og dermed kan medvirke til, at dialogen stopper. Det er ingen interesserede i. Der må til gengæld være en interesse i, at genopdragelsesrejsen undgås, for eksempel ved at kommunen tilbyder relevant familierådgivning samt støtte i forståelsen af det danske samfund og normer, hvis forælderen oplever sig magtesløs og derfor forsøger at hæmme integrationen. Kommunen vil med den udvidede pligt til videregivelse af oplysninger til udlændingemyndighederne formodes at videregive relevante oplysninger, hvorfor samtalen mellem barnet og udlændingemyndighederne kan virke unødvendig.
Når udlændingemyndighederne foretager en samtale med barnet/den unge, er der tale om en ekstra aktør ud over kommunen. At der på denne måde sættes et ekstra led ind i myndighedsbehandlingen i forbindelse med en bekymring for, at barnet sendes på genopdragelsesrejse, er der ikke umiddelbart fordele ved. Tværtimod er der typisk en tidsfaktor, som taler imod det. Børnerådet vil derfor råde ministeriet til at genoverveje dette.
Børnerådet vil igen opfordre til, at myndighederne iværksætter forebyggende tiltag, og at der i den forbindelse støttes op om kommunernes indsats ved at fastholde fokus på barnet i samspil med familien.
Hvis barnet/den unge derimod har været afsted på genopdragelsesrejse og nu er vendt tilbage til Danmark, giver det god mening, at barnet både skal have en samtale med kommunen og udlændingemyndighederne for at undgå, at opholdstilladelsen inddrages, og at barnet/den unge potentielt kan opnå den nye særlige adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse efter gældende betingelser, når den unge bliver myndig.
Barnets bedste bør være tungtvejende hensyn ved familiesammenføring
Til sidst følger lovforslaget op på Danmarks dom ved Menneskerettighedsdomstolen i juli 2021, ved at nedsætte den 3-årige udskydelse af familiesammenføring til 2 års udskydelse. Bestemmelsen om 3-årig udskydelse af familiesammenføring var Børnerådet imod og svarede sådan på forslaget: Vi mener, at nedsættelsen fra 3 til 2 år er positiv, men vi er stadig af den opfattelse af en udskydelse af familiesammenføring er imod barnets bedste på grund af de omfattende konsekvenser udskydelsen risikerer at få for barnet.
Forslaget indeholder også en bemyndigelse til, at udlændinge- og integrationsministeren i tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere til Danmark kan beslutte at forlænge den foreslåede periode på 2 år til 3 år. Det kan Børnerådet ikke tilslutte sig.