I lighed med den tidligere lovregulering vedr. sæddonorer, er Børnerådet delt i sin holdning til spørgsmålet om anonym og ikke-anonyme donationer. Dette gælder i spørgsmålet om både af sæd og æg til kunstig befrugtning.
En halvdel af rådet er positiv over for, at de kommende forældre har mulighed for at vælge imellem anonym og ikke-anonym donor, men fremhæver, at valget skal træffes efter grundig vejledning i barnets perspektiv. Herefter bør valget imellem anonym og ikke-anonym donation være op til forældrene.
Den anden halvdel af rådet mener, at børn skal have mulighed for at kende til deres ophav, således at alle donorbørn altid har mulighed for at få kendskab til deres donor, når de når en vis alder. Tidligere er foreslået, at barnet, ved det det fyldte 15. år, selv har mulighed for at få oplyst sin donor, såfremt barnet ønskede det.
Denne del af rådet havde gerne set, at alle sæd- og æg donationer foretages med en ikke-anonym donor, idet forskning peger på, at børn ofte gerne vil kende til deres biologiske ophav og at det for nogle børn og unge opleves som en stor belastning at måtte undvære den viden.
Der henvises i den forbindelse til Børnerådets høringssvar fra 2004, hvori det fremhæves, at Danmark med sin ratificering af Børnekonventionen, har forpligtet sig på at "staten skal sikre barnets ret til at kende og blive passet af sine forældre" (artikel 7), og "at staten skal respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder bl.a. navn og familieforhold" (artikel 8). Ifølge Børnekonventionen må staten altså ikke lægge unødige hindringer i vejen for barnets muligheder for at få oplysning om sit genetiske ophav.
Denne tolkning af konventionen er i tråd med FN's Børnekomité, som i sine afsluttende bemærkninger til Danmarks (og Norges) første periodiske rapport fra 1996 bemærker, at sæddonorers anonymitet muligvis er i strid med artikel 7 i Børnekonventionen.
Der henvises ligeledes til rådets høringssvar af 28. februar 2011.
Lovpligtig vejledning ud fra barnets perspektiv
Børnerådet har tidligere peget på behovet for, at forældre tilbydes oplysning om og vejledning til, hvordan de kan fortælle deres barn, at det er blevet til med hjælp fra en sæd- eller ægdonor, uanset om barnet er kommet til ved hjælp af en anonym eller ikke-anonym donation. Denne oplysning bør barnet have senest, når det er 12 år gammelt jf. Børnerådets høringssvar fra 2004. De steder, hvor vejledning nævnes, er dette i forhold til forældrenes retsstilling.
Rådet anbefaler derfor igen, at det ekspliciteres, at vejledning til de kommende forældre også omfatter barnets perspektiv, så forældrene bliver bevidste om vigtigheden af, at barnet oplyses om dets ophav, da vejledningen er af stor betydning for barnet. Børnerådet efterlyser derfor lovpligtig vejledning af forældrene om barnets perspektiv. Se evt. høringssvar af 28. februar 2011.
Sundhedspersoner
Børnerådet er bekymret over, at det ikke præciseres, hvilke sundhedspersoner der må udføre behandling imod barnløshed. En sundhedsperson er, som det nævnes, defineret efter Sundhedslovens § 6 og som sådan autoriseret til at udføre sundhedsfaglige opgaver – der efter denne definition kan omfatte alt fra jordemoder/sygeplejerske til fx fodterapeut eller bandagist.
Det har sandsynligvis ikke betydning for at udføre den kunstige befrugtning, der er en ret simpel opgave – men det har stor betydning i forhold til vejledningsopgaven. Børnerådet ser derfor gerne, at loven afgrænser, hvilke sundhedspersoner, der kan udføre behandlinger mod barnløshed og på hvilke vilkår.
Børnerådet er positiv over for, at loven åbner op for, at muligheden for at vælge anonym / ikke anonym donor ikke længere afhænger af, hvilken fagperson der udfører behandlingen.