Sådan er det faktisk allerede i dag. Trods børns ret til at kende deres ophav, så er det i dag muligt at bruge anonyme sæd- og ægdonorer.
Og nu er vi i Danmark ved at give barnløse danskere flere muligheder for at starte en familie via altruistisk surrogati. Så skal barnets grundlæggende rettigheder i fokus.
Udfordringer i udlandet
Altruistisk surrogati betyder, at en kvinde bærer et barn for andre, fordi de ikke selv kan, uden at tjene penge på det. Det er altså ikke tale om at sælge et barn, men derimod en aftale om at hjælpe nogen med at blive forældre uden betaling er involveret. Dog kan der være tale om at få dækket udgifter i forbindelse med graviditeten.
Folketinget behandler i øjeblikket et forslag, der vil gøre det muligt for dansk sundhedspersonale at assistere ved altruistisk surrogatmoderskab. Det lyder umiddelbart som en fornuftig modernisering: Altruistisk surrogati er i dag lovligt, men de kommende forældre må ofte rejse til udlandet, fordi sundhedspersonale herhjemme ikke må medvirke ved befrugtningen. Resultatet kan blive uigennemsigtige forløb under udenlandske regler – og dermed større risiko for både barn og voksne.
I Børnerådet ser vi bestemt fordele ved at flytte praksis hjem til Danmark, hvor sikkerhedsprocedurer, sundhedsfaglige standarder og dansk lovgivning kan skabe mere forudsigelige rammer.
Men debatten om surrogati har en gennemgående slagside. For den handler mest om voksnes ønsker og langt sjældnere om barnets tarv og rettigheder. Og det er et problem.
For det er ikke en menneskeret at få børn. Det er til gengæld alle børns ret at vide, hvor de kommer fra. Jeg forstår, at ønsket om at være forælder kan være brændende, og at barnløshed kan være en dyb sorg.
Men retten til at få opfyldt et ønske kan ikke stå over barnets grundlæggende rettigheder. Barnet er ikke et projekt, der skal lykkes. Barnet er et menneske med rettigheder fra første dag.
En dansk model skal tage udgangspunkt i barnet
Derfor må en dansk model for altruistisk surrogati starte ved barnets ret til identitet og ophav. Det er en menneskeret at kende sit ophav og at kunne få adgang til de oplysninger, der er afgørende for identitet, historie og i nogle tilfælde helbred.
Erfaringer fra både donor- og adoptionsområdet viser, hvor galt det kan gå, når systemer tillader fortielser, uigennemsigtighed eller direkte løgne. Ofte med hensyn, som i sidste ende handler om de voksnes behov. Mange donorbørn og adopterede oplever i dag store udfordringer, når de søger viden om deres ophav. Den fejl må vi ikke gentage.
Økonomi og altruisme
Vi bevæger os i gråzoner. Og det er et problematisk udgangspunkt for et børneliv. Selv en ordning, der kaldes altruistisk, kan i praksis skride, hvis lovgivningen ikke er knivskarp.
“Ingen betaling” kan hurtigt blive til “udgiftsdækning” på et niveau, der reelt fungerer som løn. Tabt arbejdsfortjeneste, gaver, kompensation for gener, dyre forsikringer eller private aftaler kan blive en bagdør til betaling. Selv relativt små beløb kan betyde meget for kvinder, der har meget lidt. Eller som måske er i dybe pengeproblemer.
Også uden penge kan en kvinde føle sig bundet af familierelationer, skyld, eller forventninger. Det er ikke nødvendigvis i alle relationer, at det er nemt at sige fra. Heller ikke i noget så indgribende som en graviditet i forbindelse med surrogati.
Hvordan vil man sikre, at frivilligheden er ægte og ikke under pres? Og hvad gør man, hvis kvinden fortryder og skifter mening?
Vi skal også modarbejde en kommerciel infrastruktur. Selv hvis surrogatmor ikke må modtage vederlag, kan der opstå et marked for mellemled og rådgivere, der tager store honorarer og flytter profitten fra kvinden til systemet omkring hende. Hvis Danmark åbner for altruistisk surrogati, må vi sikre, at der ikke etableres en kommerciel industri i periferien.
Knivskarpe regler og rammer
Nogle vil stadig søge udlandet, hvor der tilbydes andre vilkår, hurtigere processer eller decideret kommercielle ordninger. Men en dansk, reguleret mulighed kan mindske strømmen mod udlandet og dermed reducere antallet af børn, der kommer til verden under ordninger, hvor Danmark ikke kan stille krav til etik, sundhed og rettigheder.
Det forpligter. Hvis Folketinget vil gå videre, må barnets rettigheder skrives tydeligt ind som bærende princip. Det bør som minimum betyde: ingen anonymitet, stærk registrering og adgang til ophavsoplysninger, uafhængig rådgivning til alle parter, klare økonomiske rammer med kontrol og gennemsigtighed, samt et værn mod mellemmandssystemer og kommercielle incitamenter.
I ønsket om at hjælpe barnløse voksne, har vi som samfund svigtet børn, der blev adopteret på fejlagtige grundlag. Og vi tillader, at donorbørn aldrig har mulighed for at finde deres biologiske far eller mor. Det er på tide, at vi prioriterer børnenes rettigheder over de voksnes drømme om familie og skriver det ind i den kommende lovgivning.
Altruistisk surrogati kan være den mindst risikable vej i et område, hvor risici altid vil findes. Men kun hvis vi tør sige højt, at barnets tarv kommer først. Og det må ikke være som en fodnote, men som lovens udgangspunkt.
Kronikken er bragt i Avisen Danmark d. 1. februar 2026 og kan læses her.