Piger, der afpresses online og tvinges til at gøre ubeskrivelige ting, mens deres gerningsperson kigger på.
Kvinder, der forsøges truet til tavshed ved at generere ydmygende manipuleret seksuelt materiale af dem og kvinder, der nedgøres og trues på livet i hurtigt voksende kvindehadende netværk online, blot fordi de er kvinder.
Online trives volden mod piger og kvinder. Ifølge tal fra sidste år fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) har hver tredje kvinde været udsat for fysisk og/eller seksuel vold i EU.
Samtidig må vi konstatere, at lovgivningen og dermed beskyttelsen af piger og kvinder halter efter den teknologiske udvikling. Det gælder ikke mindst i lyset af kunstig intelligens, som i disse år skaber særlige udfordringer for piger og kvinders sikkerhed på nettet.
Udviklingen viser også, at digital vold mod piger og kvinder ikke alene er et spørgsmål om dem, der deler voldsomt indhold, men også handler om teknologiens muligheder og tech-virksomhedernes forretningsmodel, der bidrager til at udbrede og normalisere kvindehad.
Skærp EU-lovgivningen
Vi har i årevis bedt børn, unge og voksne om at lære at begå sig sikkert online. Men ingen kan alene bære ansvaret for at beskytte sig mod digitale miljøer, der er designet til at fastholde, påvirke og eksponere os.
Nu er det på tide at stille de samme krav til de virksomheder, der designer de digitale rum, vi alle færdes i.
Det voksende kvindehad online er med andre ord ikke længere noget, vi kan regulere med den lovgivning og de virkemidler, der var effektive i går.
Derfor nedsatte Europarådet i 2024 en ekspertgruppe, som Digitalt Ansvar blandt andre har været en del af, med formålet om at pege på, hvordan medlemslandene kan styrke indsatsen mod digital vold mod piger og kvinder.
"Når platformenes algoritmer bliver ved med at anbefale mere og mere af det samme, risikerer de at suge drenge og mænd ind i kaninhuller af kvindehad."
20 organisationer
Resultatet er 45 anbefalinger, der peger i samme retning: Vold mod kvinder må ikke accepteres, tolereres eller ignoreres, bare fordi den foregår online.
Og de aktører, der muliggør, faciliterer eller forstærker digital vold mod piger og kvinder, skal kunne holdes ansvarlige.
Hvis EU mener det alvorligt, at piger og kvinder skal kunne færdes frit og trygt online, mener vi, at især tre af anbefalingerne er afgørende for at skærpe lovgivningen. Det skriver vi også om i et nyt holdningspapir.
Risiko for digital vold mod kvinder skal være målepunkt
Først og fremmest må sikkerhed på platformene ikke være noget, digitale tjenester først forholder sig til, når skaden er sket.
Alt for længe har nye mekanismer, der udvikles til at fastholde vores tid og nye funktioner, eksempelvis billedmanipuleringsværktøjer, kunnet blive udviklet og udrullet uden tilstrækkeligt blik for, hvordan de kan misbruges til chikane, afpresning, stalking og andre former for digital vold mod piger og kvinder.
Derfor bør EU indføre krav om, at digitale tjenester skal følge konkrete sikkerhedsstandarder for at forebygge digital vold mod piger og kvinder.
Der skal stilles krav om, at sikkerhed bygges ind fra starten og ikke efter skaden er sket. Ligesom biler skal have sikkerhedsseler og bremser, før de kommer på vejene, bør digitale tjenester være forpligtet til at tænke forebyggelse af misbrug og beskyttelse ind, før nye funktioner bliver lanceret.
For eksisterende platforme skal der stilles krav om, at platformene bliver opdateret efter standarden. Det skal ikke være op til den enkelte virksomhed selv at definere, hvad der er sikkert nok.
Standarden skal bygge på regelmæssige risikovurderinger, hvor risikoen for digital vold mod piger og kvinder er et centralt målepunkt.
Ansvaret for sikre platforme skal ikke være brugernes
Når skaden derimod er sket, skal ofre ikke også kæmpe med at få fjernet ulovligt indhold, som eksempelvis intime billeder delt uden samtykke. Det skal være enkelt at anmelde ulovligt indhold til platformene og få det fjernet hurtigt.
Den nuværende EU-lovgivning stiller allerede krav til de store sociale medier om at fjerne ulovligt indhold, når de bliver gjort opmærksomme på det.
De skal have klare og brugervenlige måder at anmelde ulovligt indhold på, de skal behandle anmeldelser hurtigt og effektivt. Og de skal være åbne om, hvordan anmeldelserne bliver håndteret.
"Ansvaret for sikre platforme må ikke blive skubbet over på den enkelte bruger."
20 organisationer
Men i praksis er klagegangen på flere platforme så besværlig, at den nærmest kræver, at man er jurist for at kunne anmelde. Digitalt Ansvar har tidligere vist, at mange danskere ikke kender deres rettigheder på sociale medier.
En tredjedel ved slet ikke, hvordan de anmelder ulovligt indhold på det sociale medie, de bruger mest. Blandt brugere over 50 år ved kun knap hver anden, hvordan man gør.
Det betyder, at mange giver op undervejs, og at ulovligt indhold får lov at blive liggende til stor skade for ofrene og dem, der eksponeres for indholdet.
Man skal kunne anmelde chikane, trusler, deling af intime billeder og andet ulovligt indhold uden først at kende paragrafferne. Anmeldelsesfunktionen skal være enkel, tydelig og til at bruge.
Men bedre anmeldelsesmuligheder kan ikke stå alene. Ansvaret for sikre platforme må ikke blive skubbet over på den enkelte bruger. Platformene skal selv blive bedre til at opdage, vurdere og fjerne ulovligt indhold.
Derfor bør EU også kræve, at digitale tjenester har nok menneskelige moderatorer med de rette sprogkundskaber og viden om digital vold.
Kunstig intelligens kan løfte en stor del af arbejdet, men den kan ikke altid forstå kontekst, ironi, trusler, sprog og kultur. Her er mennesker nødvendige.
Indfør mærkning af problematisk indhold
Derudover bør EU stille krav om, at platforme tager ansvar for det kvindehadske indhold, der ikke nødvendigvis er ulovligt nok til at blive fjernet, men som stadig kan gøre skade, når det indgår i en større strøm af indhold.
For når især drenge og mænd over tid møder indhold, der nedgør piger og kvinder, bagatelliserer vold eller gør had til underholdning, kan det rykke ved grænserne for, hvad der opleves som normalt.
"Hvis EU vil være et fællesskab, hvor piger og kvinder også skal have retten til et trygt liv, skal sikkerhed bygges ind fra start på digitale tjenester."
20 organisationer
Og når platformenes algoritmer bliver ved med at anbefale mere og mere af det samme, risikerer de at suge drenge og mænd ind i kaninhuller af kvindehad. Det taber vi alle på.
Derfor bør platforme mærke den type indhold tydeligt og bruge mærkningen i deres sikkerhedsarbejde. Det skal være klart, at indholdet er problematisk, uden at mærkningen bliver en undskyldning for at lade ulovligt indhold blive liggende.
Algoritmer må ikke gøre kvindehad lukrativt
Næste år skal EU’s forordning om digitale tjenester (DSA’en) evalueres og revideres. Dermed er der en gylden mulighed for at skærpe lovgivningen og styrke den digitale beskyttelse af piger og kvinder i EU.
Vi anbefaler derfor, at den danske regering målrettet arbejder for, at EU følger Europarådets anbefalinger.
For hvis EU vil være et fællesskab, hvor piger og kvinder også skal have retten til et trygt liv, skal sikkerhed bygges ind fra start på digitale tjenester.
Platformenes anmeldelsessystemer skal være enkle og virke i praksis. Og algoritmer må ikke gøre kvindehad til en lukrativ del af deres forretningsmodel.
Kronikken er bragt i Altinget d. 22. juni 2026.