Debatindlæg: Puk Elgård til kommende regering: Al dansk lov bør leve op til FN's Børnekonvention

Debatindlæg bragt i Altinget:Børn den 5. september 2022.

Af Puk Elgård, forkvinde for Børnerådet

Danske børn og unge har brug for, at en ny regering vedtager en samlet strategi på børneområdet.

Den skal tage en hel generation af samfundsborgere alvorligt og være bygget på visioner og målsætninger, der rækker langt ud over en valgperiode for at gøre en reel forskel for alle børn i Danmark.

I årevis har skiftende danske regeringer lovgivet på baggrund af emner og enkeltsager, der har haft mediernes og vælgernes bevågenhed.

Paradokset er, at børn er et vigtigt politisk emne med stor identifikationsværdi, fordi den brede befolkning selv har børn og dermed kan relatere. Men børn er ikke high politics, for der er hverken skattekroner eller stemmer at hente hos dem. Lige nu i hvert fald.

Derfor ender indsatserne på børneområdet med at være fragmenterede og kortsigtede, og børns egne synspunkter får sjældent plads i debatten, hvor de voksne diskuterer og varetager deres egne interesser.

Børn er eksperter i deres egne liv

Hvis de grundlæggende problemer på børneområdet skal løses, kræver det en helhedsorienteret tilgang og reel politisk prioritering.

Lovgivning, der har betydning for børns liv, skal være sammenhængende på tværs af ministerier og ressortområder, og børnenes egne perspektiver skal helt ind i udvikling af politik og lovforslag.

Børn er medborgere på linje med voksne og har deres egne selvstændige rettigheder. De skal inddrages, høres og tages alvorligt i alt, hvad der vedrører et børneliv. Fra uddannelse, fritid og familieliv til sundhed, sociale forhold og deres retsstilling.

Derfor er det centralt, at en ny regering tilegner sig et moderne børnesyn, hvor man behandler børn som ligeværdige demokratiske aktører og helt naturligt inddrager dem.

Børn er eksperter i deres egne liv, og de bidrager derfor med værdifuld viden og vigtige perspektiver, som med sikkerhed vil kvalificere de politiske intentioner på børneområdet og medvirke til, at de enkelte indsatser reelt får en effekt i praksis.

Halter langt efter nabolandene

I Danmark har der aldrig været bred politisk opbakning til at gøre FN's børnekonvention til lov, og derfor halter vi langt bag efter vores nordiske naboer, som har foretaget en reel politisk prioritering af børneområdet.

I flere af de lande, vi plejer at sammenligne os med, gennemsyrer børnekonventionen alle strukturelle niveauer, og børns rettigheder er udgangspunkt for både lovgivning og praksis.

I Sverige betød det for eksempel, at man på nationalt niveau besluttede at holde skolerne åbne under coronapandemien for at sikre børns trivsel, udvikling og ret til en god skolegang. Island arbejder målrettet med børneinddragelse i national politikudvikling, og i Norge er det lovpligtigt for alle kommuner og regioner at etablere børne- og ungeråd, som har ret til at udtale sig og blive hørt i sager, som vedrører børn og unge.

Konventionen skal være lov

Med en samlet strategi i Danmark kan vi støbe fundamentet til at sikre sammenhængende lovgivning på tværs af børneområdet, der rent faktisk skaber ændringer til det bedre i praksis og i danske børns liv.

Vi skal sørge for, at al lovgivning lever op til børnekonventionen, udkast til lovgivning skal vurderes i forhold til deres konsekvenser for børns hverdag og trivsel, og lovens funktion i praksis skal monitoreres og evalueres.

For mange er rettigheder en luftig og ubekvem størrelse, men at sikre børns rettigheder handler netop om at sikre et godt liv for børn i alle livets aspekter.

Derfor er det absolut vigtigste for en ny regering at angribe børneområdet ambitiøst og vedtage en national strategi med rødder i FN's børnekonvention.

Når danske politikere ikke vil gøre konventionen til lov, skal rettighederne realiseres på anden vis – det har vi forpligtet os til for mere end 30 år siden, da Danmark ratificerede konventionen.

Læs debatindlægget i Altinget:Børn