I Lindesnes har arbejdet med kommunens børne- og ungeråd betydet, at kommunen har fået et fornyet fokus på børns og unges perspektiver. Nu påvirker børnenes perspektiver i høj grad alt kommunens arbejde, og børnenes aftryk kan ses direkte i kommunens dokumenter.
Vi lærer dem om den demokratiske akt, fx ved at fortælle, at mindretallet synes dét, og flertallet synes dét. Men det handler mere om demokratisk dannelse end om, at flertallet får ret.Koordinator for ungerådet
Hvorfor inddrage børn og unge?
Lindesnes kommune har et ønske om at give børn og unge en tydeligere stemme i kommunen. Det sker bl.a. gennem kommunens ungeråd og børneråd. Ifølge rådskoordinatoren handler det om at få udbredt en grundlæggende forståelse for, at det er afgørende at høre børn og unge, hvis man vil sikre sig, at kommunen fungerer optimalt for alle borgere.
I Lindesnes kommune har man i mange år haft et veletableret ungeråd, selvom det først fra 2020 er blevet lovpligtigt for kommuner i Norge at have et ungeråd. Ifølge en medarbejder i kommunen har lovgivningen dog betydet, at Lindesnes kommune har fået en bedre struktur omkring ungerådet. Tidligere havde man kun ét råd, men nu har man valgt at opdele rådet i to grupper efter alder: henholdsvis et børneråd for de 10-13 årige og et ungeråd for de 13-18-årige. Ved at opdele rådet fik medlemmerne bedre mulighed for at diskutere på deres præmisser – samtidig med at det enkelte råd fk en størrelse, hvor børnene kunne føle sig trygge.
Børneinddragelse er at inddrage børns egne artikulerede holdninger, oplevelser og ønsker i individuelle såvel som kollektive forhold. Inddragelse rummer samtidig det at give barnet et refleksionsrum, hvor det bliver set, mødt og forstået, og hvor det bliver spejlet, får nye perspektiver og får konkret viden. Det er væsentligt, at børnenes modenhed, evner, livssituation, sårbarhed og/eller udfordringer anerkendes og afspejles i inddragelsen.
For at man kan tale om reel børneinddragelse, er det væsentligt, at de voksne bliver klogere gennem samspillet med børnene ved at lytte til dem og handle på den baggrund. Det kan fx være i forbindelse med udviklingen og evalueringen af kommunale praksisser.
På nogle områder er børneinddragelse skrevet direkte ind i dansk lovgivning. For eksempel fremgår det af serviceloven, at barnet har ret til at blive inddraget i sin egen sag. FN’s Børnekonventions artikel 12 slår dog fast, at børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem. Dermed har børn også ret til at blive inddraget i udformningen af rammerne for deres liv og hverdag.
Hvordan sker selve inddragelsen?
Medlemmerne til henholdsvis børne- og ungerådet vælges primært blandt medlemmerne af elevrådene på kommunens grundskoler og ungdomsuddannelser. Hver skole har to repræsentanter med i rådene. Eleverne bliver valgt til enten børne- eller ungerådet for et år ad gangen. Det er den enkelte skoles ansvar at gennemføre et demokratisk valg. På den måde skabes der en demokratisk linje fra klasserne til elevrådet over børne- og ungerådene og ind i kommunen.
Kommunen afholder altid en opstartsweekend for de nye råd, hvor medlemmerne kan lære hinanden at kende. Det sker dels for at ryste rådenes medlemmer sammen, og dels for at gøre medlemmerne trygge ved at skulle udtrykke forskellige holdninger. I opstartsweekenden får medlemmerne bl.a. viden om FN’s Børnekonvention og øvelse i at argumentere. I forlængelse af weekenden gennemfører rådene sammen med de voksne lokalpolitikere en slags fælles teambuilding, så begge parter bliver trygge ved hinanden, og politikerne får et kendskab til de børn og unge, som sidder i rådene.
HØR GODT EFTER!
Rapporten HØR GODT EFTER! (2021) kortlægger danske kommuners arbejde med børneinddragelse og præsenterer 17 cases med gode eksempler på vellykket kommunal børneinddragelse.
Læs rapportenBegge råd afholder én gang om måneden et tretimers møde i byrådssalen. Det foregår i skoletiden, hvor de unge bliver hentet og afleveret på deres skole. Rådene beskæftiger sig med mange forskellige temaer, fx kollektiv trafik i kommunen og ungdomsklubber. Det er både temaer, som rådene selv kan tage op, og sager, hvor rådene bliver bedt om at komme med inputs til politikerne eller embedsmændene i kommunen. Rådene har også mulighed for at tilkendegive, at de ikke ønsker at komme med indspark til et givet emne, selvom de har mulighed for det.
Ungerådet udarbejder skriftlige indspil og har ret til at stille forslag, og formand og næstformand er til stede på byrådsmøder, hvor de har taleret på lige fod med alle andre i byrådet. De har dog ikke stemmeret. Ifølge rådskoordinatoren deltager de unge aktivt i møderne. Koordinatoren fortæller, at sagerne, som rådene skal tage stilling til, skal beskrives, så børn og unge forstår dem. Desuden bruger medlemmerne deres eget ungdomssprog, når de giver respons til politikere og embedsmænd. Medlemmerne i rådene sidder heller ikke og rækker hånden op på møder, som de voksne politikere gør. De har en mere legende tilgang, fx ved at bruge gule lapper og lave forskellige øvelser.
Jeg ser, at mange af de unge, der har været i rådet, bliver gode politikere. De har fået gennemslag i mange sager. Fx gode politiske retningslinjer. De er vigtige stemmer i udformningen af politikken på vældig mange områder, og deres stemme er savnet, når den ikke er til stede. Den er et frisk pust i kommunestyret.Kommunal medarbejder
Børn som politikudviklere er en fast struktureret inddragelsesform, hvor børnene tager del i demokratiske beslutningsprocesser og derved opnår stor indflydelse. Børnene er med til at skabe de store linjer og sætte retningen for organisationens udvikling og arbejde. Det kan fx være gennem særlige udvalg eller et børne- og ungebyråd, hvor medlemmerne mødes og bidrager kontinuerligt. Børnene er i direkte dialog og samarbejder med kommunens lokalpolitikere. Gennem denne inddragelsesform sikrer kommunen en gruppe borgere, der endnu ikke har stemmeret, indflydelse på lokalpolitikken.
Hvad sker der med børnenes perspektiver?
Kommunens administration og byråd bruger børne og ungerådenes inputs og perspektiver i deres arbejde. Helt konkret har rådenes arbejde ført til, at Lindesnes kommune har implementeret, at alle medarbejdere er ansvarlige for at vurdere, om deres aktuelle sager skal sendes til børne- og ungerådene, så de kan komme med deres inputs tidligt i en proces.
De unge har løbende pointeret, at det er vigtigt for dem at få konkrete tilbagemeldinger på deres inputs, så det er tydeligt, hvor de har haft indflydelse. I Lindesnes kommune har man derfor valgt at markere med et hjerte i kommuneplanen, når der er taget hensyn til de unges inputs.
Rådene har helt konkret påvirket og fået gennemført en række tiltag, fx hvor en skaterpark skulle placeres, og indførelse af mental sundhed på skoleskemaet.
Rådenes arbejde har også vist sig at have andre afledte effekter. En medarbejder fra kommunen vurderer, at det politiske miljø i kommunen er blevet bredt ud, og at aldersgennemsnittet i byrådet er faldet, hvilket blot er med til at gøre byrådet mere repræsentativt for alle kommunens borgere.
Hvert fjerde år arbejder byrådet med en handlingsplan for kommunens og regionens vejnet – herunder også gang- og cykelstier. I den forbindelse blev kommunens børneråd inddraget. Inddragelsen foregik på et af rådets møder, hvor medlemmerne fk forskellige kort over nærområdets veje, alt efter hvilken skole de gik på. Her skulle børnene diskutere, hvilke veje de følte var farlige eller utrygge for dem at færdes på, og hvilke tiltag som kunne forbedre dette.
Børnenes inputs kom med i den videre skriftlige sagsbehandling og var vigtige indspark til arbejdet i en tværfaglig arbejdsgruppe i kommunen. Arbejdsgruppen gennemgik tiltagene fra børnerådet, og om disse kunne passes ind i forhold til projektstørrelse og type af anlæg. Herefter blev en prioriteret liste over tiltag lagt til politisk behandling, hvor børnerådet (og ungdomsrådet) kunne udtale sig igen. Samtidig blev det gjort tydeligt i sagens skriftlige materiale, om der var taget hensyn til børnenes inputs eller ej.
