Open menu Close menu

37 pct. af de unge, som er blevet udsat for digital mobning, har også selv mobbet andre på nettet inden for det seneste år. Det bakker op om ”det nye” mobbesyn, der fokuserer på negative fællesskaber og gruppedynamikker, frem for på enkeltindivider, siger Børnerådets formand Per Larsen:

Når så mange unge har prøvet både at mobbe og blive mobbet på nettet, bekræfter det, at mobning er et komplekst problem, der ikke bare kan bekæmpes ved at fokusere på én mobber og ét offer i klassen. Per Larsen
Formand for Børnerådet

”Når så mange unge har prøvet både at mobbe og blive mobbet på nettet, bekræfter det, at mobning er et komplekst problem, der ikke bare kan bekæmpes ved at fokusere på én mobber og ét offer i klassen. For de roller kan pludselig blive byttet rundt. Det stiller nogle andre krav til, hvordan fagfolk og forældre skal gribe mobning an, end det tidligere mobbesyn gjorde. Det har vi taget hul på med Aktionsplan mod mobning, der blandt andet stiller konkrete krav til, hvordan skolerne skal arbejde med forebyggelse og håndtering af mobning.”

""

Læs Børnerådets Børneindblik: Mere end hver tredje ung, som er blevet udsat for digital mobning, har også selv mobbet andre på nettet

Hente Børneindblik

Undersøgelsen viser også, at nogle unge er i større risiko for at blive udsat for digital mobning end andre. Det gælder unge, der lever i en familie med færre penge end gennemsnittet, samt unge anbragt uden for hjemmet.

De unge, der er blevet udsat for digital mobning mange gange inden for det seneste år, opsøger sjældnere hjælp, end de unge, der har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år. Det får Børnerådets formand til at efterlyse mere forebyggelse og synlige tilbud:

Noget tyder på, at der kan være tale om en social slagside, så fagfolk skal altså være ekstra opmærksomme på denne gruppe børn og unge. Per Larsen
Formand for Børnerådet

”Det er jo paradoksalt, at de unge, der er hårdest ramt af mobning, er dem, der er mindst tilbøjelige til at opsøge hjælp. Og det er rigtigt uheldigt, for de har jo i den grad brug for, at nogle voksne træder til. Noget tyder på, at der kan være tale om en social slagside, så fagfolk skal altså være ekstra opmærksomme på denne gruppe børn og unge.”

Hovedresultater fra undersøgelsen

  • Flere unge, som lever i en familie med færre penge end gennemsnittet samt unge anbragt uden for hjemmet, bliver udsat for mobning end andre unge.
  • 17 pct. af de unge, som har været udsat for mobning, oplever 5-8 former for mistrivsel mindst ugentligt. Det samme gælder for 5 pct. af de unge, som ikke har været udsat for mobning.
  • 47 pct. af de unge, som har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år, har søgt hjælp eller rådgivning. Det samme gælder for kun 14 pct. af de unge, der har været udsat for mobning mange gange inden for det seneste år.
  • 15 pct. af de unge i 9. klasse har mobbet andre på nettet inden for det seneste år. Der er flere drenge (21 pct.) end piger (10 pct.), der svarer, at de har mobbet andre på digitale medier.
  • Unge, der er anbragt uden for hjemmet, udsætter oftere andre for mobning på digitale medier, end andre unge.
  • 12 pct. af de unge, som har mobbet andre på nettet, har 5-8 tegn på mistrivsel mindst ugentligt. Det samme gælder for 6 pct. af de unge, som ikke har udsat andre for mobning. 

Om undersøgelsen

Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.390 elever i 9. klasse i Børnerådets Børne- og Ungepanel samt en række kvalitative uddybende interview. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i november-december 2015, og 93 pct. af de unge, der deltog, var mellem 15 og 16 år. Undersøgelsens metoder er beskrevet bagerst i notatet.

Analysen er en del af et samarbejde mellem Børnerådet og Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet og Rasmus Kræmmer Rendsvig, ph.d.-stipendiat ved Lund Universitet og Center for Information og Boblestudier (CIBS) på Københavns Universitet.

 

Kontaktoplysninger

Souschef Lisbeth Sjørup, e-mail: lis@brd.dk

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Børns digitale liv

Børn skal beskyttes online - uden at miste deres stemme eller ret til information

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om en aldersgrænse for børn og unges adgang til visse digitale tjenester.
Børns digitale liv

Beskyttelsen af børn og unge skal i centrum

Børnerådets supplerende bemærkninger til udkast til forslag til lov om en medieombudsmand. Børnerådet henviser til sit høringssvar af 27. februar 2026, som fastholdes. (Svaret kan ses på vores hjemmeside under datoen 05. marts 2026) Det tidligere høringssvar er også vedhæftet dette svar. Dette supplerende svar behandler alene ændringer og nye præciseringer i det reviderede lovudkast med betydning for børn og unge. Børnerådet finder det positivt, at indholdet af god offentliggørelsesskik skal fastsættes i bindende regler. Samtidig kræver ændringerne om fortrolighed, sagsbehandling og skadevurdering præcisering. En ordning, der skal beskytte børn og unge mod at blive hængt ud, må ikke samtidig risikere at svække deres beskyttelse. Børnerådets bemærkninger tager afsæt i Børnekonventionens principper om barnets bedste, inddragelse, privatliv, ytringsfrihed og adgang til information. De vedrører både børn og unge, der omtales, og børn og unge, der selv formidler indhold.
Børns digitale liv

En medieombudsmand skal have fokus på den særlige beskyttelse af børn og unge, som de har ret til

Børnerådets bemærkninger til forslag til lov om medieombudsmanden.
Børns digitale liv

Lovgivning om mobilfrie politikker og indholdsfiltrering skal tage hensyn til børns ret til inddragelse og digital dannelse

Børnerådets bemærkninger til udkast til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (obligatorisk mobilfri politik og implementering af indholdsfiltrering på skolers netværk)