Open menu Close menu

Én af de klaresete anbefalinger fra børnene i undersøgelsen er, at der skal være mindre tvang. Og når tvangen er nødvendig, skal den ske på en mere skånsom måde. Her lægger børnene særligt vægt på mere information og støtte før, under og efter tvangshandlingen. De vil forberedes bedre på, hvad de kan risikere at blive tvunget til – fx bæltefiksering og sondeernæring. Og så efterspørger de en uvildig voksen at tale situationen igennem med efterfølgende. 

På baggrund af undersøgelsen og børnenes anbefalinger har Børnerådet udarbejdet en række konkrete anbefalinger til politikere, kommuner, regioner samt relevante institutioner og faggrupper. 

Anbefalinger fra Børnerådet

  • Tvangen over for børn og unge i psykiatrien skal nedbringes. Ambitionen på alle børne- og ungepsykiatriske afdelinger bør være, at man undgår tvang. Særligt bør bæltefikseringer helt undgås.
  • Det bør ikke være op til forældrene at give samtykke til tvangshændelser - det bør bero på en lægefaglig vurdering.
  • Som minimum skal alle tvangslignende hændelser, hvor der foreligger samtykke fra forældre, men hvor børn modsætter sig, registreres.
  • Børn under 15 år skal tilbydes en uvildig patientrådgiver, der er særligt egnet til at tale med børn og unge.
  • Børn under 15 år skal have klageadgang.
  • Børnene og de unge skal i videst muligt omfang inddrages i deres behandlingsforløb og de beslutninger, der bliver taget om dem.
  • Regionerne og kommunerne skal være langt bedre til at samarbejde om indlæggelser af børn og unge.
  • Der skal være særligt fokus på udskrivninger, sådan at alle børn og unge oplever, at der er en plan for dem, når de forlader hospitalet.
  • Børn og unge skal have ensartet, klar og letforståelig information om deres rettigheder under en indlæggelse.
  • Der skal være mere ensartethed i behandlingsmetoder og tilgange afsnittene imellem.
  • Børne- og ungeafsnittene skal i højere grad indrettes på børnene og de unges præmisser, så de føles hjemlige og hyggelige.

Om undersøgelsen

I alt omfatter undersøgelsen 56 børn og unge i alderen 8-19 år. Heraf har fem unge mellem 14 og 17 år med erfaringer fra indlæggelser i psykiatrien deltaget i en ekspertgruppe. Gruppen har været samlet til to halvdagsmøder i Børnerådet, hvor de har drøftet en række emner og dilemmaer samt givet sparring på
tilrettelæggelsen af undersøgelsens besøgs- og interviewdel.
Ved besøg på afsnit i hele landet har 51 børn og unge deltaget i interview, heraf er godt 2/3 piger og de fleste i aldersgruppen 11-12 år samt 14-17 år. 40 af børnene og de unge var døgnindlagte – heraf 7 på afsnit kun for spiseforstyrrede – mens 11 var indlagt på dagsbasis.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Sundhed og trivsel

22 organisationer: Vi skal gøre det nemmere at tale om psykisk sygdom

Flere end 300.000 børn og unge vokser op i en familie med en far eller mor med en psykisk sygdom. Det er afgørende og vigtigt, at vi fastholder fokus på disse børn og sikrer dem den hjælp, de har brug for. Det skriver Børnerådet i denne kronik sammen med 22 andre organisationer.
Sundhed og trivsel

Børn og unge skal beskyttes mod brug af tobak, nikotin og alkohol, og det kræver endnu flere og skrappere tiltag

Børnerådets bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love (Del II af udmøntning af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol)
Sundhed og trivsel

Styrket alderskontrol beskytter børn og unge

Børnerådets bemærkninger til Høring over to ændringsbekendtgørelser – forslag til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (Udmøntning af dele af forebyggelsesplanen målrettet børn og unge – tobak, nikotin og alkohol).
Sundhed og trivsel

Indtil kommunalt tilbud til børn og unge i mistrivsel står klar, skal de sikres hurtig hjælp andre steder

Børnerådets bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven (Etablering af lettilgængeligt kommunalt behandlingstilbud til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse)