Open menu Close menu

Undersøgelsen zoomer ind på på, hvilke udfordringer børnene synes, der er i forbindelse med anbringelse i en plejefamilie. Undersøgelsen dykker desuden ned i, hvad børnene mener, der skal til for at gøre anbringelse i familiepleje så god som muligt for det enkelte barn.

Børnene har en lang række forslag til kommunen, skolen, sagsbehandleren m.fl. om, hvad der skal til for at skabe bedre anbringelser i plejefamilierne. Børnene anbefaler blandt andet, at plejefamilierne bliver endnu bedre forberedt på at få et plejebarn, og at der kommer mere fokus i skolerne på, hvordan det er at være anbragt. De ønsker sig også mere stabile sagsforløb, hvor der f.eks. ikke skiftes ud i sagsbehandlerne.

Ekspertgruppens anbefalinger

Anbefalinger til politikere og kommunen

  • Plejefamilien skal forberedes godt til at modtage plejebarnet.
  • Plejebørnene skal have mulighed for at lære familien at kende før indflytningen og give udtryk for, om de selv mener, at de kan bo i den familie i fremtiden.
  • Plejefamilien skal have kurser før modtagelsen og løbende efteruddannelse.

Anbefalinger til lærerne

  • Vis forståelse, tolerance og rummelighed.
  • Tag hensyn til barnets særlige sårbarhed.
  • Tal om anbringelser og plejefamilier i klassen.
  • Etabler et godt samarbejde med plejefamilien.

Anbefalinger til sagsbehandlerne

  • Lyt til børnene og tag deres mening alvorligt.
  • Sørg for mere stabile sagsbehandlere, som kender barnet.
  • Gør sagsbehandlingstiden kortere.
  • Afklar mulighed for efterværn tidligt og hurtigt.
  • Giv støtte og hjælp til den biologiske familie.

Om undersøgelsen

Børnerådet har inviteret 11 plejebørn i alderen 11-18 år til at deltage i ekspertgruppen ’Børn og unge i plejefamilier’. Børnerådet har i samarbejde med Socialministeriet gjort det muligt for børnene at mødes med ministeren for direkte at fortælle om deres erfaringer og anbefalinger fra ekspertgruppemøderne.

Relateret viden

Her kan du se de seneste nyheder, høringssvar og materialer om samme emne.
Anbringelse

Debatindlæg: Politikerne skal snart forhandle midler til plejefamiliereform. Sådan bruger de pengene klogt

Om lidt skal politikerne forhandle om en årlig ramme på 50 millioner kroner i den kommende plejefamiliereform. Selvom det er småpenge i det store regnskab for anbringelser, kan forhandlingerne blive første skridt i den rigtige retning, skriver Bente Boserup.
Anbringelse

Ny rapport: 18 børn og unge fortæller om at blive anbragt og bo i en plejefamilie

I dag lancerer Børnerådet rapporten Inde fra plejefamilien, hvor 18 børn og unge fortæller om deres oplevelser af at blive anbragt og bo i en plejefamilie. Rapporten viser, at tryghed og stabilitet står øverst på ønskelisten hos børnene, samtidig med at de fortæller, at de bliver påvirket af plejefamiliens vilkår. Udover rapporten præsenterer Børnerådet fem anbefalinger til den forestående reform af plejefamilieområdet.
Anbringelse

Børnerådets anbefalinger til plejefamilieområdet

Plejefamilier skal have en mere stabil og forudsigelig aflønning og have adgang til uddannelse, støtte og supervision i langt højere omfang end i dag. Og så skal en plejefamiliereform tage afsæt i børnenes behov. Læs Børnerådets fem anbefalinger til en reform af plejefamilieområdet.
Anbringelse

Inde fra plejefamilien

Med rapporten Inde fra plejefamilien præsenterer Børnerådet en kvalitativ analyse af interviews med 18 børn og unge, som har erfaringer med at blive anbragt og bo i plejefamilier.