Open menu Close menu

FN's Børnekomité

Path 2

FN's Børnekomité er oprettet for at holde øje med, at de lande, der har tiltrådt Børnekonventionen og tillægsprotokollerne, opfylder deres forpligtelser. Komitéen vurderer om de enkelte lande gør fremskridt i forhold til at forbedre børns rettigheder, og om de realiserer konventionen i landets love og praksis. FN's Børnekomité består af 18 uafhængige eksperter, som vælges af deltagerstaterne.

Læs mere om Børnekomitéen hos FN's højkommissariat for menneskerettigheder

Deltagerstaterne skal til eksamen hos Børnekomitéen

Hvert femte år skal deltagerstaterne afgive en rapport til komitéen om, hvordan de implementerer konventionens rettigheder i landet, og hvilke fremskridt, deltagerstaten har gjort for at forbedre disse rettigheder. Det er deltagerstatens regeringer, der skriver og afgiver rapporten. Andre aktører har også mulighed for at indgive supplerende rapporter (skyggerapporter) til komitéen, hvor de uafhængigt kan gøre opmærksom på andre relevante forhold end dem, som staten selv fremhæver.

Læs Børnerådets rapporter til Børnekomitéen

Deltagerstaterne indkaldes efterfølgende til eksamination ved Børnekomitéen på baggrund af rapporterne. Komitéen kommer derefter med en række anbefalinger (Concluding Observations) til hver enkelt stat, som beskriver hvilke bekymringer og anbefalinger, komitéen har. Komitéens anbefalinger er ikke juridisk bindende for deltagerstaterne, og komitéen kan derfor ikke håndhæve dem. Selv om anbefalingerne ikke er bindende, kan regeringen dog stadig føle sig forpligtet til at tage dem i betragtning.

Læs Børnekomitéens Concluding Observations til Danmark

Hvis regeringen ikke på eget initiativ handler på anbefalingerne fra komitéen, kan andre organisationer som fx Børnerådet bruge dem til at lægge pres på regeringen til at gennemføre de foreslåede ændringer. Eksempelvis blev det danske børneombud, som består af Børnerådet, Børns Vilkårs rådgivningsfunktion og Folketingets Ombudsmands Børnekontor, oprettet i 2012 som modsvar til en anbefaling fra Børnekomitéen i 2011.

Børnekomitéen behandler klager

FN's Børnekomité fungerer som klagemekanisme for deltagerstaternes borgere. Det er den tredje tillægsprotokol til Børnekonventionen (OPIC), som har givet mulighed for individuel klageadgang. Det betyder, at deltagerstaternes borgere, herunder børn, kan klage til Komitéen, hvis de mener, at deres rettigheder efter Børnekonventionen eller tillægsprotokollerne er blevet krænket. Der gælder en række krav til en klage for, at komitéen kan behandle den. Fx skal alle klagemuligheder i deltagerstaten være udtømt.

Når komitéen har behandlet en klage, vil den komme med en udtalelse til den stat, som klagen vedrører. Deltagerstaterne er ikke juridisk forpligtet til at efterleve komitéens udtalelser, men de er forpligtede til hurtigst muligt og seneste inden seks måneder at indgive et skriftligt svar på udtalelsen, som oplyser om enhver handling, der er truffet og planlagt i lyset af komitéens synspunkter og anbefalinger. Derudover er deltagerstaterne forpligtede til at facilitere adgang for voksne og børn til information om udtalelser og anbefalinger fra komitéen. Børnerådet har bl.a. formidlet information om klagemuligheder og klageprocessen til børn på Børneportalen, som er Børnerådets hjemmeside til børn og unge.

Generelle bemærkninger til Børnekonventionen

Børnekomitéen kan løbende udarbejde generelle bemærkninger til Børnekonventionen (General Comments). De generelle bemærkninger uddyber, hvordan konventionens nogle gange brede bestemmelser skal fortolkes, og de vejleder staterne i, hvordan konventionen kan implementeres nationalt. De generelle bemærkninger er ikke bindende for deltagerstaterne, men organisationer som Børnerådet eller ngo'er kan bruge dem til at påpege over for folketing og regering, hvor der i lovgivningen eller praksis er problemer med implementeringen af Børnekonventionen. Børnerådet anvender fx ofte de generelle bemærkninger i høringssvar.

Der er 25 generelle bemærkninger til Børnekonventionen. Nr. 26 er under udarbejdelse.

Nr. 1 om formålene med uddannelse (2001)
Børnekomitéen understreger, at retten til uddannelse både handler om adgang og om, at indholdet i uddannelsen skal understøtte barnets bedst mulige udvikling samt fremme af tolerance og respekt for andres rettigheder.

Nr. 2 om uafhængige menneskerettighedsinstitutioners rolle i at fremme og beskytte børns rettigheder (2002)
Børnekomitéen opfordrer medlemsstaterne til at oprette uafhængige institutioner, der fremmer børns rettigheder på nationalt niveau – fx børneombudsmænd eller nationale menneskerettighedsinstitutioner med mandat ift. børn.

Nr. 3 om HIV/AIDS og børns rettigheder (2003)
Børnekomitéen opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en børnevenlig og rettighedsbaseret tilgang til bekæmpelsen af HIV/Aids.

Nr. 4 om unges helbred og udvikling (2003)
Børnekomitéen opfordrer medlemsstaterne til at fremme en kultur, der støtter børn og unges bedst mulige udvikling.

Nr. 5 om generelle tiltag til implementering af Børnekonventionen (2003)
Her uddyber Børnekomitéen, hvilke generelle skridt medlemsstaterne skal tage i forhold til at implementere Børnekonventionen.

Nr. 6 om behandlingen af uledsagede og separerede børn, der opholder sig uden for sit hjemland (2005)
Børnekomitéen uddyber, hvilke rettigheder separerede og uledsagede børn har ret til – herunder særligt retten til ikke at blive diskrimineret, retten til at blive hørt og princippet om barnets bedste.

Nr. 7 om implementeringen af børns rettigheder i den tidlige barndom (2005)
Her understreger Børnekomitéen, at Børnekonventionen også har stor relevans i den første del af barndommen og uddyber, hvordan medlemsstaterne kan fremme de helt yngste børns rettigheder.

Nr. 8 om barnets ret til beskyttelse mod fysisk afstraffelse og andre former for umenneskelig eller nedværdigende behandling og straf (2006)
Børnekomitéen understreger, at medlemsstaterne er forpligtet til at forbyde og udrydde alle former for fysisk afstraffelse af børn som et første skridt til at beskytte alle børn mod vold.

Nr. 9 om børn med handicaps rettigheder (2006)
Her bliver det understreget, at børn med handicap har samme rettigheder som alle andre børn, og at konventionen ikke kan opfyldes, uden at staten har et særligt fokus på børn med handicap.

Nr. 10 om børns rettigheder inden for strafferetsplejen (2007)
Børnekomitéen opfordrer medlemsstater til at udvikle en omfattende politik for børn inden for strafferetsplejen.

Nr. 11 om oprindelige børns rettigheder i henhold til konventionen (2009)
Her understreges det, at børn, som tilhører et oprindeligt folk, har samme rettigheder som alle andre børn, og at konventionen ikke kan opfyldes, uden at staten har et særligt fokus på at fremme denne gruppes rettigheder.

Nr. 12 om barnets ret til at blive hørt (2009)
Børnekomitéen understreger, at retten til at blive hørt både er en individuel rettighed og en ret for grupper af børn. Børnekomitéen udfolder retten til at blive hørt ift. indhold, og hvordan medlemsstaterne i en lang række situationer kan sikre det.

Nr. 13 om barnets ret til et liv uden vold (2011)
Børnekomitéen understreger, at der finder for meget vold mod børn sted, og at al vold mod børn kan undgås. Vold omfatter alle former for fysisk og psykisk vold, tilskadekomst, overgreb, vanrøgt, mishandling, udnyttelse og seksuelt misbrug.

Nr. 14 om barnets bedste (2013)
Børnekomitéen fremlægger her en ramme for at vurdere barnets bedste og minder om, at staten er forpligtet til at sikre, at barnets bedste vurderes i relation til lovgivning, politikker, budgetlægning, i konkret sagsbehandling og i retssystemet.

Nr. 15 om barnets ret til den højest mulige levestandard (2013)
Denne bemærkning fremhæver, hvordan børns sundhed bør anskues ud fra et rettighedsperspektiv. Barnets ret til sundhed hænger bl.a. sammen med barnets bedste, retten til ikke at blive diskrimineret og retten til at blive hørt.

Nr. 16 om staters forpligtelser i forhold til virksomheders påvirkning af børns rettigheder (2013)
Børnekomitéen uddyber, hvordan stater skal arbejde for at skabe et miljø, hvor virksomheder ikke negativt påvirker børns rettigheder. Dvs. at skabe et miljø, hvor virksomheder kan bidrage til at opfylde børns rettigheder og sikre, at børn har klageadgang i tilfælde, hvor virksomheder har krænket deres rettigheder.

Nr. 17 om barnets ret til hvile, fritid, leg, kultur og kreative aktiviteter (2013)
Her uddyber Børnekomitéen konventionens artikel 31 om retten til fritid, leg og hvile.

Nr. 18 om barnets ret og skadelige praksisser (2014)
Børnekomitéen og FN’s kvindekomité understreger medlemsstaternes forpligtelser i forhold til at udrydde skadelige praksisser over for kvinder og børn, herunder omskæring af kvinder og æresrelateret vold.

Nr. 19 om budgetlægning til realisering af børns rettigheder (2016)
I bemærkningen uddyber komitéen staters forpligtelser i forhold til at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at indfri børns rettigheder i de offentlige budgetter på alle niveauer, dvs. både nationalt, regionalt og kommunalt. Budgetlægningen skal være målrettet, effektiv, uden diskrimination, gennemsigtig og langsigtet.

Nr. 20 om implementering af rettighederne i ungdommen (2016)
Komitéen lægger i denne generelle bemærkning vægt på unges rolle som forandringsagenter, der kan bidrage til en positiv samfundsudvikling. Staten er ansvarlig for at sikre rammer, der muliggør unges aktive deltagelse og medbestemmelse, som er forudsætninger for, at unge til fulde kan udøve sine rettigheder.

Nr. 21 om børn, der ikke har et hjem (2017)
Børnekomitéen guider medlemsstaterne til, hvordan de kan hjælpe børn, der lever og/eller arbejder på gaden, i parker eller andre offentlige steder. Bemærkningen indeholder forslag til, hvordan man kan undgå, at børn ender på gaden og konkrete værktøjer, der kan få børn væk fra gaden igen.

Nr. 22 og 23 om børn på flugt (2017)
Børnekomitéen har i disse sammenhængende bemærkninger fokus på børn, der er på flygtet fra deres hjemland alene, sammen med deres familie eller er opvokset i et land, hvortil deres forældre er flygtet. Komitéen forklarer, hvorfor der er særlig risiko for, at disse børns menneskerettigheder bliver krænket og kommer med forslag til, hvordan dette kan undgås.

Nr. 24 om børns rettigheder inden for strafferetsplejen (2019)
Denne bemærkning erstatter bemærkning nr. 10 (2007). Mange stater har på baggrund af bemærkning nr. 10 implementeret særlige producerer, lovgivning mv. for børn, der er i konflikt med loven. Bemærkningerne indeholder erfaringer fra disse stater og den nyeste forskning på området.

Nr. 25 om børns rettigheder i den digitale verden (2021)
I denne bemærkning forklarer Børnekomitéen, hvordan deltagerstaterne overholder Børnekonventionen i forhold til den digitale verden, og vejleder om muligheder, risici og udfordringer med at fremme, respektere, beskytte og opfylde alle børns rettigheder i den digitale verden.

Nr. 26 om børns rettigheder og miljøet med særligt fokus på klimaforandringer (under udarbejdelse)
Børnekomitéen er ved at udarbejde en bemærkning, som handler om børns rettigheder I forhold til miljø og klimaforandringer.

Læs alle bemærkningerne hos FN's højkommissariat for menneskerettigheder