Debatindlæg: Børnefamilier skal kunne flytte ud af Sjælsmark

Fælles debatindlæg bragt i Politiken den 11. januar 2019.

Af Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår, Mette With Hagensen, formand for Børnerådet, Dorthe Ploug Hansen, national chef i Red Barnet og Per Schultz Jørgensen, professor og tidl. formand for Børnerådet

Vi ser i disse dage et uværdigt spil om børnene i Udrejsecenter Sjælsmark. Børnene i centret lever under forhold, som truer deres udvikling, og de befinder sig i lejren på ubestemt tid. Det er forældrenes eget ansvar, siger regeringen og Dansk Folkeparti. Hvis de er truet i deres udvikling, må de anbringes ’uden for hjemmet’, siger Socialdemokraterne, eventuelt tvangsanbringes. Begge synspunkter er uværdige og i virkeligheden en krænkelse af børnenes ret til et godt liv. Det er dobbelt tragisk, at det bliver nødvendigt at anbringe børn, alene fordi politikerne har vedtaget nogle rammer om deres liv, som resulterer i mistrivsel.

Men hvad er så løsningen? For os er der ingen tvivl om, at vi skal anlægge en børnevinkel på problemet. Vi anerkender, at politikerne står med en politisk udfordring og et problem, fordi børnene sammen med deres forældre er nægtet opholdstilladelse, og forældrene ikke vil rejse til deres hjemland.

Det fritager imidlertid ikke Danmark fra at handle ud fra barnets tarv.

Danmark tilsluttede sig FN’s Børnekonvention i 1991, og dens artikler taler utvetydigt om børns ret til tryghed, omsorg og ikke-diskrimination. Ordlyden er klar: Barnets tarv skal komme i første række. Tilslutningen til Børnekonventionen er ikke ophævet, og derfor skal børn i Danmark leve under vilkår, der lever op til konventionen.

Vi mener ikke, at Danmark med forholdene for børnene og opholdslængden på Sjælsmark lever op til konventionens forpligtelser til at sikre børn omsorg og beskyttelse. Børnene frarøves muligheden for at leve et almindeligt børne- og familieliv, der understøtter deres trivsel og udvikling. Derfor er vi helt på linje med ombudsmanden, når han vurderer, at forholdene er ’egnede til væsentligt at vanskeliggøre børnenes opvækst og begrænse deres muligheder for naturlig udvikling og livsudfoldelse.’

Vi kan ikke være det bekendt. Regeringens og Dansk Folkepartis kurs er uacceptabel og en nedbrydelse af børnenes sundhed. Børnene på Sjælsmark og andre udrejsecentre i Danmark er fanget i ingenmandsland. De lever en angstfuld barndom i en hverdag præget af usikkerhed om fremtiden. De mange underretninger taler deres eget sprog, og de kan suppleres af undersøgelser af børn i asylcentre, der viser børnenes mistrivsel – med konsekvenser, der rækker langt ind i voksenlivet. Vi er enige med Socialdemokraterne så langt, at Servicelovens beskyttelse af børn skal gælde for alle – også dem på Sjælsmark. Men skal vi tage Serviceloven alvorligt, skal børn slet ikke bo på Sjælsmark i måneder og år.

Vi skal tage udgangspunkt i børnenes tarv, og så er der reelt kun to løsninger. Den ene er, at forholdene for børnene i Sjælsmark bringes op på almindeligt dansk børneniveau med fuld mulighed for omsorg for børnene i deres egen familie. Den anden og meget bedre løsning er, at børnefamilierne skal kunne flytte ud af Sjælsmark og leve et normalt hverdagsliv, indtil de kan rejse til deres hjemland.

Vi kender godt argumentet fra politikerne om, at Danmark skal føre en stram udlændingepolitik for at kunne sende det signal til omverdenen. Derfor må børn betale prisen, og det er forældrenes skyld. Det er vi grundlæggende fuldstændig uenige i. Børnene skal aldrig tages som gidsler i de voksnes spil. Så længe de er i Danmark, har de ret til at trives, udvikle sig og glæde sig over de små og store ting i tilværelsen. Deres fremtid tegner sjældent så lys som den, vi ønsker for vores egne børn. Derfor bør vi gøre mere for dem, ikke mindre.

En strammere kurs bør ikke indebære en politik, der går ud over børnene. Vi skal værne om en humanistisk børnevinkel, der bygger på Danmark som et retssamfund.

Læs debatindlægget i Politiken