Forslaget omhandler en udvidelse af antallet af medlemmer i Psykolognævnet. Udgangspunktet bliver, at nævnet er beslutningsdygtigt, når formand eller næstformand er til stede sammen med fire medlemmer. Heraf skal mindst to medlemmer være psykologuddannede og mindst en have børnefaglig baggrund. Så kan der afholdes flere nævnsmøder og dermed afgøres flere sager.
Børnerådets holdning uddybes i det følgende. Rådets overordnede betragtninger går på, at:
- Flere medlemmer i Psykolognævnet vil kunne nedbringe den nuværende sagsophobning. Det finder Børnerådet positivt.
- Der skal sikres tilstrækkelige børnefaglige kompetencer i nævnet, så behandlingen af sagerne kvalitetssikres.
- Der skal ske en passende aflønning af medlemmerne, som modsvarer det meget store tidsforbrug, der er i forbindelse med forberedelse og deltagelse i nævnsmøder.
Flere medlemmer i nævnet
Børnerådet er tilfreds med, at udvidelsen af antal medlemmer effektueres så hurtigt. Der har over længere tid oparbejdet sig sagspukler, hvilket er uacceptabelt for de børn og familier, som sagerne vedrører. En udvidelse vil betyde, at der kan holdes flere nævnsmøder end tidligere, og at sagerne derfor kan behandles inden for rimelig tid.
Øget kontinuitet i nævnets arbejde
Det er afgørende, at der er kontinuitet og en ensartet behandling af sagerne på en måde, så der til nævnsmøderne altid deltager erfarne medlemmer, som kender nævnets praksis og historik. Derfor bifalder Børnerådet, at enten formand eller næstformand skal være til stede for, at nævnet er beslutningsdygtigt.
Flere børnefaglige kompetencer i nævnet
Det er positivt, at antallet af psykologer, der skal have en baggrund som børnesagkyndig, øges fra 1 til 2. Børnerådet vil foreslå, at det præciseres yderligere, hvilke kvalifikationskrav der er til disse. Det kunne for eksempel være dokumenteret erfaring med udarbejdelse af forældreevneundersøgelser eller lignende.
Mere passende aflønning af nævnets medlemmer
Børnerådet mener, det er helt afgørende, at vederlaget afspejler den meget store arbejdsindsats, som medlemmerne yder. Der er tale om meget omfattende sagsakter og længerevarende møder. Det bør som minimum afspejles i vederlaget, så medlemmerne holdes udgiftsfri i forhold til deres øvrige professionelle forpligtelser.