Børnerådet glæder sig over, at barnets behov er sat i centrum i den del af lovforslaget, der vedrører ro og stabilitet for anbragte unge. Skift og usikkerhed udgør alvorlige risikoparametre for barnet. Kommunerne gives med forslaget mulighed for at afvise forældremyndighedshaverens anmodning om hjemgivelse af barnet, når der ikke er sket væsentlige ændringer af forholdene. Det øger muligheden for stabilisering samt for at sikre de optimale udviklingsforhold for barnet.
Forslaget om at give Ankestyrelsen adgang til at træffe afgørelser om samvær, bidrager til muligheden for stabilitet, hvis det betyder, at barnet tidligere i forløbet kan opnå samvær med forældre og netværk, når det er til gavn for barnet.
Med lovforslaget åbnes op for bemyndigelse af kommunen til tvangsmæssigt at fuldbyrde afgørelser om ændret anbringelsessted uden samtykke, herunder med politiets bistand. Når dette bliver muligt, finder Børnerådet det helt afgørende, at sagen i den forbindelse er tilstrækkeligt oplyst. Herunder skal mulighederne for tildeling af ekstra støtte i det nuværende anbringelsessted undersøges først, og der skal gøres en ekstra indsats for at opnå barnets samtykke. Det er således af stor vigtighed, at andre muligheder er afsøgt og dokumenteret, når barnet modsætter sig flytningen.
Sammenhængende valg af anbringelsessted og undervisningstilbud kan nedbringe sammenbrud i anbringelsen og nedbringe den periode, barnet står uden skoletilbud. Derfor skal valget af undervisningstilbud indgå som en naturlig del af processen omkring valg af anbringelsessted. Børnerådet er tilfreds med at se, at dette også fremgår af de særlige bemærkninger.
Den psykologiske undersøgelse til belysning af forældrekompetence er helt central i den samlede oplysning af sagen og kan få betydning for udfaldet af en anbringelsessag. Ensartethed og objektivitet i undersøgelserne skal tilstræbes. Derfor mener Børnerådet, at der, udover krav om brug af autoriseret psykolog ved psykologisk undersøgelse af forældrene, skal stilles krav om dokumenteret erfaring med egnede, solide undersøgelsesmetoder, så udpegningen kvalificeres yderligere. Det er helt afgørende, også set i forhold til barnets retssikkerhed. Da det må være til barnets bedste, at sagen oplyses på bedst mulige måde, så der hverken anbringes unødigt eller ikke anbringes, hvor det efter sagens omstændigheder burde være sket. Børnerådet ser derfor gerne dette tilføjet i bemærkningerne.
Vi vil henlede opmærksomheden på ministeriets egen vejledning, som nævner muligheden for at kvalitetssikre undersøgelsen via supervision og sparring, det vil sige inddragelse af en ekstra fagperson. Dette kan med fordel gøres forpligtende for kommunerne, da det vil kunne kvalitetssikre undersøgelserne yderligere.
Børnerådet ønsker at understrege, at der bør være fokus på, hvordan konfliktniveauet mellem kommune og forældremyndighedshaver kan holdes på et minimum, herunder hvordan kommunen kan kommunikere og inddrage mest hensigtsmæssigt.
Børnerådet vil foreslå en evaluering af forslaget, således at det om nogle år kan belyses, hvorvidt kravene har medført en forhøjelse af kvaliteten af undersøgelserne, så retssikkerheden reelt er blevet forbedret.