Børnerådet støtter forslaget om udskydelse af forældelsesfristen i sager om vold mod børn i hjemmet med visse bemærkninger

28-03-2018

Børnerådets kommentarer til forslag om ændring af straffeloven
(Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet mv.)

Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K

28. marts 2018
J.nr. 3.7.27/sgh


Børnerådet er ikke på ministeriets høringsliste i forbindelse med dette forslag. Vi minder om, at rådet efter sit lovgrundlag skal afgive høringssvar i forbindelse med lovgivningsinitiativer og andre initiativer, der har betydning for børns opvækstvilkår. Det vil derfor glæde os, hvis justitsministeriet fremover husker at sætte Børnerådet på høringslisten i emner som dette.

Med forslaget udskydes forældelsesfristen i sager om vold mod børn i hjemmet, så den først begynder at løbe, når barnet fylder 21. Ministeriets argumentation er den samme, som da fristen ved seksuelle overgreb for nogle år siden blev udskudt til det fyldte 21. år: Det kan være svært for et barn at fortælle til andre om volden eller overgrebet, mens det stadig bor hjemme. Børnerådet finder dette forståeligt og rimeligt og kan derfor isoleret set tilslutte sig forslaget.
Det foreslås endvidere, at straffen for gentagen simpel vold i familien skærpes, så den kan stige til fængsel indtil 6 år. I bemærkningerne til lovforslaget (pkt. 2.1.2) nævner ministeriet som eksempler slag ”med flad hånd i bagdelen mange gange” og ”lussinger, skub og spark” som dele af det område, der nu ønskes straffet. Børnerådet finder det påfaldende og ikke uproblematisk, at gerningsindholdet, som er kernen i det, der også kaldes ”revselse”, nu skal straffes med en ramme på op til 6 år, og at dette sker som led i regeringens såkaldte ghettoplaner. Det har hidtil været almindeligt accepteret, at revselse bedst bekæmpes ved forebyggelse og oplysning. Dette har logisk sammenhæng med, at forbuddet mod revselse er at finde i forældreansvarsloven, ikke i straffeloven, men dette synspunkt gøres der altså nu op med i indsatsen mod parallelsamfund. Børnerådet minder om, at vold i hjemmet, herunder vold mod børn, ikke alene foregår i etniske miljøer i de såkaldte ghettoer, men også i etnisk danske familier. Dette er dokumenteret i Børnerådets undersøgelse af emnet i september 2016. Et hovedresultat i undersøgelsen blandt godt 4000 børn i 7. klasse er, at 19 pct. af drengene med ikke-vestlig baggrund har været udsat for grov vold i hjemmet. For gruppen af drenge med etnisk dansk baggrund er tallet 9 pct. Undersøgelsen viser også, ud over sammenhængen med barnets etnicitet, at der er en signifikant sammenhæng mellem en række forhold, og hvorvidt børnene har været udsat for grov vold i hjemmet. Disse forhold er: Alkohol- og/eller stofmisbrug i familien, at barnet har en diagnose (ADHD, ADD, autisme, Aspergers syndrom, OCD, Tourette), og familiens dårlige økonomiske situation. Også i disse familier introduceres nu en straframme på op til 6 års fængsel. Dette aktualiserer det synspunkt, som Børnerådet fortsat taler for, at straf sandsynligvis ikke er løsningen på sociale problemer, og at de ramte børn vil være bedre tjent med sociale eller sundhedsfaglige indsatser, der søger at løse problemerne, end med at have en far/mor i fængsel.

Børnerådet minder endvidere igen om, at psykisk vold i familierne fortsat er et problem, der savner at blive adresseret i regeringens initiativer.


Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Lisbeth Sjørup
Konst. sekretariatschef