Som led i aftalen om finansloven 2017 foretages der med lovforslaget følgende skærpelser af reglerne om tidsubegrænset ophold i udlændingeloven:
- Opholdskravet hæves til 8 års lovligt ophold (mod tidligere 6 år)
- Vandelskravet hæves, så en straf på 6 måneders ubetinget fængsel udelukker tidsubegrænset opholdstilladelse (mod tidligere 1 år)
- Selvforsørgelseskravet hæves, så man ikke må have modtaget visse offentlige ydelser de seneste 4 år (mod tidligere 3 år)
- Beskæftigelseskravet hæves fra 3 år og 6 måneders beskæftigelse inden for de seneste 4 år (mod tidligere 2 år og 6 måneder indenfor de seneste 3 år).
De skærpede regler om tidsubegrænset ophold påvirker udenlandske børns muligheder for at få tidsubegrænset ophold, når de bliver voksne, særligt uledsagede mindreårige flygtninge, der ofte er tæt på voksenalderen, når de får opholdstilladelse i Danmark. Derudover påvirkes børn i udenlandske børnefamilier, da forældrenes muligheder for tidsubegrænset ophold skærpes. Børn er i høj grad afhængige af familiens situation, herunder stabilitet og tryghed, for at kunne trives og udvikle sig.
De skærpede krav vil formentligt ramme de mest udsatte udenlandske familier, særligt flygtningefamilier. Siden december 2015 har flygtninge ikke haft en lempeligere adgang til tidsubegrænset ophold. Flygtninge skal derfor leve op til de samme krav som andre udlændinge for at få tidsubegrænset ophold i Danmark. De skærpede krav vil i praksis enten betyde en udskydelse af tidsubegrænset ophold, eller at det ikke længere vil være muligt at leve op til kravene. Flygtninge kan allerede nu have svært ved at leve op til reglerne på grund af fx traumer eller lavere uddannelsesgrad og deraf følgende vanskeligheder med at lære dansk, finde et arbejde m.v.
Flygtningefamilierne har i udgangspunktet behov for stabilitet og ro til at kunne integrere sig. Endvidere forudsætter rehabiliteringen af flygtninge med traumer en vis forudsigelighed og sikkerhed. Børn, der vokser op i traumatiserede familier, kan være sekundært traumatiserede med lavere trivsel og dårligere udviklingsmuligheder til følge. Det er derfor vigtigt, at der er stabilitet og tryghed i familierne, så traumatiserede flygtninge kan rehabiliteres til gavn for familien og børnene.
Børnerådet er bekymret over de hyppige ændringer af kravene i udlændingeloven, da de mange ændringer gør det vanskeligt for flygtninge og andre udlændinge at forudsige og efterleve det danske samfunds forventninger til dem. En udvidelse af opholdskravet påvirker for eksempel fremtidsudsigterne selv for udlændinge, som har opholdt sig lovligt i Danmark i adskillige år. Tidsubegrænset ophold er endvidere en forudsætning for at få dansk indfødsret. Folketinget bør tilstræbe en forudsigelig retsstilling, som indebærer, at der er et klart formål med de ændringer, der gennemføres i udlændingeloven. Børnerådet anbefaler derfor, at Folketinget fastlægger, hvad formålet med loven er, således at effekten af loven kan måles.
Børnerådet er endvidere bekymret over, at de skærpede krav kan føre til øget usikkerhed om familiernes fremtidsmuligheder i Danmark og derfor til marginalisering blandt sårbare familier. Det kan have negative konsekvenser for børnenes udvikling og trivsel. Børnerådet anbefaler, at der systematisk følges op på, hvilke konsekvenser denne skærpelse har for udenlandske børn og familiernes integration og trivsel i det danske samfund.
Lovforslaget vil påvirke uledsagede mindreårige flygtninges mulighed for at få tidsubegrænset ophold, når de bliver voksne. I 2015 gennemførte Børnerådet en undersøgelse af uledsagede flygtninge i Danmark, hvor der bl.a. var fokus på de unges fremtidsudsigter. Undersøgelsen viste, at de unge ønsker at tage aktiv del i det danske samfund, og de gør, hvad de kan for at leve op til kravene i udlændingeloven, så de kan blive i Danmark på sigt. De unge fortæller desværre også, at usikkerheden omkring deres mulighed for at blive i Danmark på sigt påvirker dem negativt.
Børnerådet mener, at en udskydelse af muligheden for at få tidsubegrænset ophold for personer, der er kommet til Danmark som uledsagede mindreårige flygtninge, kan have negative konsekvenser for de unges motivation til at uddanne sig, finde et arbejde og at blive aktive medborgere. En stor forudsætning for denne motivation er, at de unge oplever en realistisk mulighed for at blive medborgere på lige fod med danske børn og unge.