I Danmark er hovedreglen, at man skal være over 18 år for at blive gift. I særlige tilfælde kan kommunen dog give dispensation vedr. alderskravet, så en mindreårig part mellem 15-17 år kan blive viet. En mindreårig under 15 år kan ikke få dispensation til at blive viet.
Børnerådet ønsker indledningsvis at gøre opmærksom på, at personer i aldersgruppen 14-17 år normalt omtales som unge og ikke som børn. Ud fra de oplysninger, der har været fremme i medierne, er det Børnerådets indtryk, at det i gruppen af mindreårige asylansøgere primært er unge mellem 15-17 år, der kommer til landet med en ægtefælle. Høringssvaret er skrevet med dette in mente, da dansk praksis som nævnt giver mulighed for at give dispensation til vielser af denne gruppe af mindreårige.
Børnerådet vil gerne kvittere for, at vejledningen på mange områder er veludbygget, præcis og specifik. Når en afgørelse er overladt til skøn, er det hensigtsmæssigt, at der gives en udførlig vejledning for at beskytte mod vilkårlighed.
Herunder følger først Børnerådets kommentarer til de ændrede punkter i vejledningen og til sidst Børnerådets generelle overvejelser på baggrund af vejledningen.
Vedr. punkt 2.2.
Det fremgår af vejledningen, at kommunen bør give afslag på dispensation, hvis en part mellem 15-17 år er umoden, selv om betingelserne for at dispensere er opfyldt. Hvis en part er tvunget til at indgå ægteskabet, skal kommunen altid give afslag.
Børnerådet støtter, at der kun kan gives dispensation til at blive viet til modne mindreårige, der forstår konsekvenserne af at indgå et ægteskab. Det relevante menneskeretlige princip er, at ægteskabet indgås med fuldt, frit informeret samtykke af begge parter, jf. Børnekomiteens generelle bemærkning nr. 18. I princippet indgår både et modenhedskriterie, samt at der ikke må være nogen tvang involveret i beslutningen. På den baggrund støtter Børnerådet ændringerne i vejledningen.
Det specificeres, at kommunen bør afholde en samtale med parterne, hvis kommunen er i tvivl om, hvorvidt der bør meddeles dispensation, fx hvis der er tvivl om en parts modenhed. Modenhedsvurderingen er central for, om der kan gives afslag på dispensation, selv hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Børnerådet anbefaler, at myndighederne altid holder en samtale med parterne i tilfælde, hvor der er tvivl om en ansøgers modenhed eller tvivl om, hvorvidt der er tvang. Børnerådet anbefaler også, at det i vejledningen yderligere specificeres, hvordan modenhedsvurderingen skal foretages.
Vedr. punkt 2.7.
Som følge af de foreslåede ændringer i vejledningen anbefaler Børnerådet, at det i punktet ’forudgående tilknytning til hinanden’ specificeres, at dispensationsmuligheden også omfatter tilfælde, hvor den ene eller begge parter er mindreårig asylansøger mellem 15-17 år og i øvrigt opfylder betingelserne for at få dispensation.
Vedr. punkt 9.2.4.3.2.
Vielsestidspunktet er afgørende for, om et udenlandsk ægteskab kan anerkendes i Danmark.
Ifølge vejledningen kan udenlandske ægteskaber, hvor en part var under 15 år ved vielsen, aldrig anerkendes i Danmark, da det strider mod ordre public. Var en part mellem 15-17 år på vielsestidspunktet, bør myndighederne være agtpågivende, belyse sagen grundigt og tage særligt hensyn til den mindreårige.
Vedr. ægteskaber, hvor en part var mellem 15-17 år på vielsestidspunktet, specificerer vejledningen, at hensynet til den mindreårige bør veje tungt, hvilket Børnerådet er enig i. Børnerådet anser socialforvaltningerne i kommunerne som rette myndighed til at foretage vurderingen af, hvorvidt et udenlandsk ægteskab, hvor en eller begge parter er 15-17 år, skal anerkendes. De socialfaglige kompetencer i forvaltningen skal bl.a. inddrages for at sikre, at parrets behov overvejes, fx at det stilles som en betingelse for anerkendelse af ægteskabet, at parret skal bo på en familieinstitution og modtage støtte efter serviceloven.
Børnerådet anbefaler, at det understreges, at den mindreåriges syn på ægteskabet skal vægtes højt i vurderingen af, om det udenlandske ægteskab skal anerkendes. Dette skal altid afklares ved personlige samtaler, med mindre ganske særlige grunde taler imod. Afholdelse af personlige samtaler vil også sikre barnets ret til at blive hørt (Børnekonventionens artikel 12).
Vedr. ægteskaber, hvor en part var under 15 år på vielsestidspunktet, er vejledningen kortfattet. Disse personer har på den ene side et stort beskyttelsesbehov samtidig med, at de har ret til at blive hørt, ligesom de 15-17 årige. Børnerådet mener, at sådanne ægtepar bør have adgang til at rette op på en manglende anerkendelse i Danmark, hvis begge parter på ansøgningstidspunktet er over 15 år, modne til at forstå konsekvenserne af ægteskabet, har eller venter et barn sammen eller i øvrigt har et anerkendelsesværdigt familieliv, og begge parter ønsker fortsat at være gift med hinanden. Børnerådet anbefaler, at der tages højde for sådanne situationer i vejledningen, så disse par kan blive viet i Danmark.
Generelle overvejelser
Det er uklart, hvorvidt udlændingemyndighederne er bundet af vejledningen. Børnerådet anbefaler, at dette specificeres, så det for borgeren er tydeligt, hvilke regler, der ligger til grund for myndighedernes afgørelser.
Som Børnerådet læser vejledningen og svar nr. 302 á 9. marts 2016 fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget, kan der opstå en række uhensigtsmæssige situationer som følge af et eventuelt uensartet regelsæt i udlændingemyndighederne og kommunerne, hvis vejledningen ikke gælder for udlændingemyndighederne. Fx at et asylansøgende ægtepar, hvor den ene part er mellem 15-17 år, skilles ad på indkvarteringscentrene og samtidig kan få dispensation til at blive viet i Danmark. Det vil være tilfældet, hvis parterne har barn eller venter et barn sammen eller har forudgående tilknytning til hinanden (vejledningens punkt 2.7.) og dermed har et anerkendelsesværdigt familieliv, hvor der kan gives dispensation fra betingelsen om lovligt ophold. Hvis den mindreårige part i øvrigt er moden og ægteskabet indgås uden tvang, kan parterne vies i Danmark.
Børnerådet vil understrege, at danske myndigheder ikke må sætte skøn under regel. Det er afgørende, at der foretages en konkret og individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor der tages særligt hensyn til den mindreårige, og hvor den mindreåriges syn på ægteskabet tillægges særlig vægt. Det, mener Børnerådet, også bør være tilfældet ift. hvorvidt ægtepar kan indkvarteres sammen på et asylcenter. Tvangsmæssig adskillelse bør altid være sidste udvej, da man risikerer yderligere traumatisering.
Det er endvidere uklart for Børnerådet, hvorvidt der er klageadgang vedr. afgørelser, hvor myndighederne giver afslag på anerkendelse af et udenlandsk ægteskab. Børnerådet anbefaler, at dette specificeres i vejledningen.
Afslutningsvis ønsker Børnerådet at minde om, at Danmarks tilslutning til Børnekonventionen forpligter staten til at vægte barnets bedste højt i alle foranstaltninger, der vedrører børn, og at inddrage barnet i beslutninger, der vedrører barnet (Børnekonventionens artikel 2 og 12). Dette er også tilfældet, hvor en mindreårig har indgået et ægteskab i udlandet og kommer til Danmark som asylansøger.