Forslag om at hæve elevtal og antal klassetrin i modtagelsesklasser bekymrer Børnerådet

17-05-2016

Høring over bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
17.5.2016
j.NR. 3.2.3/SRR

                                                                                                  

Børnerådet har modtaget justeret bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog i høring. Justeringerne vil give kommunerne mulighed for at hæve elevtallet i modtagelsesklasser fra 12 til hhv. 15 eller 18 elever og udvide klassespændet til fem klassetrin, hvis eleverne overvejende har samme sproglige behov og øvrige forudsætninger.

Børnekonventionens artikel 28 og 29 omhandler retten til uddannelse, herunder kvaliteten heraf. Det fremgår, at Danmark skal sikre, at det enkelte barns personlighed, evner og psykiske og fysiske formåen udvikles fuldt ud. Endvidere skal barnets bedste komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet, jf. Børnekonventionens artikel 3. Rettighederne skal implementeres uden nogen form for forskelsbehandling, jf. art. 2.

Børnerådet mener som følge heraf, at alle børn har ret til at modtage undervisning af en vis faglig standard, der skal fremme barnets bedst mulige personlige og faglige udvikling. Undervisningens indhold skal have en kvalitet og et sigte, der svarer til undervisningen i folkeskolens almindelige klasser.

De foreslåede justeringer i bekendtgørelsen ændrer ikke ved, at børnene maksimalt må gå i en modtagelsesklasse i to år. Modtagelsesklasserne skal ruste børnene til efter maksimalt to år at indgå i den almindelige undervisning i folkeskolen, evt. med sprogstøtte. Da målet med undervisningen er, at børnene kan indgå i den almindelige undervisning i folkeskolen på lige fod med jævnaldrende, er der behov for en særlig indsats i modtagelsesklasserne. Det gælder både ift. at fremme den sproglige indlæring – men også ift. at sikre, at flygtningebørnene modtager den omsorg og støtte, som de har behov for.

De børn, som pga. manglende danskkundskaber skal gå i modtagelsesklasser i disse år, kan have brug for særlig støtte. Nogen af børnene har ikke gået i skole i en årrække, og deres faglige, sociale og psykiske udvikling er stagneret. Andre kan have oplevet traumatiske begivenheder, som kan komme til overfladen, når barnet falder til i trygge omgivelser. Disse børn vil have behov for særlig støtte for at kunne deltage i og drage nytte af undervisningen. De sproglige behov, som bekendtgørelsen fokuserer på, vil derfor være ét element blandt flere, der skal håndteres.

Har barnet behov for særlig støtte, skal barnet modtage denne baseret på en helhedsorienteret vurdering af barnets individuelle behov – på lige fod med andre børn. Børnerådet undrer sig derfor over, hvad formuleringen overvejende samme sproglige behov og øvrige forudsætninger dækker over og vil minde om, at barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende barnet. Børnerådet anbefaler, at bekendtgørelsen tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af barnet, og at det understreges, at overvejelser om den fornødne psykiske og sociale støtte skal indgå i vurderingen. Det vil bedst understøtte, at barnet kan indgå i den almindelige undervisning og i fællesskabet i folkeskolen efter maksimalt to år. Børnerådet mener, at en tidlig indsats i forhold til disse børn også kan betale sig på sigt.

Fokus i kommunerne og på skolerne bør være at give hvert enkelt barn den støtte, det har behov for. Det bekymrer derfor, at justeringerne i bekendtgørelsen giver mulighed for at hæve elevtallet op til 18 elever og udvide spændet til fem klassetrin. Det vil formentlig medføre, at børnene modtager mindre omsorg, fordi der i praksis er mindre tid til den enkelte. Det går bl.a. imod den nyeste viden på området, der peger på, at en af udfordringerne i modtagelsesklasserne inden for de nuværende rammer med et elevtal på maksimalt 12 er, at det kan være svært at give eleverne den individuelt tilpassede undervisning, de har behov for.

Ønsker ministeriet fortsat at gøre det muligt for kommunerne at hæve elevtallet til 18 elever anbefaler Børnerådet, at det præciseres, hvad der betragtes som pædagogisk forsvarligt, og at der altid skal tages udgangspunkt i det enkelte barns behov, når klassestørrelse og klassesammensætning fastlægges.

Det bekymrer også, at modtagelsesklasserne kan udvides til fem klassetrin. Vi ved, at udviklingen af børn og unges personlighed understøttes bedst ved at indgå i et samspil med jævnaldrende. Børnerådet kan derfor ikke støtte denne ændring.

 

Med venlig hilsen

Per Larsen
Formand for Børnerådet

Annette Juul Lund
Sekretariatschef