Høringssvar: kriminalitet

18-01-2013

Vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser).

Att.: Social- og Integrationsministeriet, Departementet Vedrørende.
J.nr. 2012-7900.

Børnerådets syn på nye kriminalpræventive sociale indsatser

Børnerådet forholder sig kun til de initiativer, der angår børn og unge.

Fortsat styrket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge

Børnerådet ser meget positivt på forslaget om at forlænge de igangsatte initiativer til styrkelsen af indsatsen mod ungdomskriminalitet.

Især vil Børnerådet gerne udtrykke tilfredshed med forslaget om en udvidelse af Ankestyrelsens fleksibilitet i forbindelse med kontrollen med kommunernes indsats, idet denne opfølgning og vidensopsamling er helt central for udviklingen af kvaliteten i indsatsen på området.

Som Ankestyrelsens undersøgelser viser, overholder kommunerne ikke altid lovgivningen på så afgørende områder som udarbejdelse af kriminalitetshandleplaner og iværksættelse af tidlige foranstaltninger.

En endnu mere målrettet opfølgning fra Ankestyrelsens side med mulighed for fokus på særligt problematiske praksisområder vil forventeligt bidrage til øget opmærksomhed og en positiv udvikling på området.

I forhold til kommunalbestyrelsens plan for indsatsen over for ungdomskriminalitet, ønsker Børnerådet – som ved den forudgående høring om emnet – igen at påpege behovet for præcisering af de opstillede mål samt nødvendigheden af evaluering og opfølgning heraf.

Endelig er det Børnerrådets vurdering, at de tre tiltag, der med dette lovforslag forlænges, er så essentielle i indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn, at en egentlig permanentliggørelse bør overvejes, frem for den foreslåede treårige forlængelse.

Etablering af delvist lukkede afdelinger for børn og unge

Børnerådet har i tidligere høringssvar været imod oprettelsen af delvist lukkede institutioner, og kan heller ikke tilslutte sig forslaget om at etablere lukkede afdelinger for 12-17 årige på åbne døgninstitutioner for adfærdsvanskelige unge.

Det er Børnerådets vurdering, at en sådan konstruktion vil medføre en unødig og uhensigtsmæssig sammenblanding af straf og socialpædagogisk behandling. For såvel personalet som de anbragte børn og unge på institutionerne kan dette medføre, at grænserne mellem socialpædagogisk behandling og straf kommer til at flyde.

Børnerådet forudser store forskelle i den måde, en lukket afdeling vil blive brugt på de forskellige institutioner, hvor det vil være uklart og i værste fald vilkårligt, hvilke handlinger og kriterier der kvalificerer til straf.

At have frihedsberøvede børn og unge på samme institution, hvor der er børn og unge, der kan komme og gå frit, vil desuden ikke blot svække den unges retssikkerhed men også udgøre en trussel mod sammenhængen og fællesskabet i de unges hverdag og dermed underminere den socialpædagogiske praksis.

Som påpeget i tideligere høringssvar, er det Børnerådets generelle holdning, at der bør udvises betydelig tilbageholdenhed med at etablere hjemmel til administrativ frihedsberøvelse af børn og unge.

Frihedsberøvelse af børn og unge er så indgribende og uoverskueligt et tiltag, at det bør reserveres til de ganske få tilfælde, hvor særligt tungtvejende grunde tilsiger det, og være omgærdet af tilsvarende tunge retssikkerhedsgarantier, der sikrer, at formelle som materielle krav overholdes.

Børnerådet vedkender, at der kan være behov for at kunne handle i forhold til at forhindre yderligere kriminalisering, øget misbrug eller at den unge gentagne gange stikker af, men vurderer, at der allerede findes muligheder herfor inden for rammerne af den eksisterende lovgivning (magtanvendelsesbekendtgørelsen).

I denne forbindelse vil Børnerådet gerne benytte lejligheden til at påpege behovet for en vejledning målrettet børn og unge om reglerne for magtanvendelse samt de gældende klagemekanismer.

På baggrund af Børnerådets undersøgelse i 2012 blandt anbragte børn og unge er det rådets klare opfattelse, at børnene og de unge kun sjældent modtager informationer om deres rettigheder – herunder klagemuligheder – i et sprog og en form, som modsvarer deres alder og modenhed.

Styrket fuldbyrdelse af strafferetlige foranstaltninger m.v.

Børnerådet kan ikke tilslutte sig forslaget om nye indgrebsmuligheder overfor unge i fuldbyrdelsen af strafferetlige foranstaltninger på opholdssteder og døgninstitutioner.

Først og fremmest er Børnerådet betænkelig ved at indføre sanktioner og begrænsninger, hvis positive og motiverende virkning ikke er dokumenteret, mens risikoen for, at de snarere motiverer til negativ og oppositionel adfærd, er nærliggende.

Børnerådet er enig i, at der kan være behov for at begrænse unges kommunikation ud ad, men at forhindre adgang til telefon og internet kan risikere at føre til, at den unge lægger pres på andre unge på stedet ved at true eller presse dem til kommunikation, hvilket kan føre til yderligere kriminalisering af såvel den unge, indgrebet er rettet mod, som de andre unge, der presses til at udføre handlingerne.

Børnerådets undersøgelse i 2012 blandt anbragte børn og unge viste meget tydeligt, at en indskrænkning i unges adgang til internet og telefon har store konsekvenser for deres deltagelse i sociale fællesskaber, og opleves som meget krænkende af de anbragte børn og unge. Det er derfor afgørende, at indgreb af denne karakter udelukkende iværksættes, når der ikke er andre muligheder.

Børnerådet er meget bekymret for de opstillede betingelser for at iværksætte indgrebene. Indgrebene kan ifølge forslaget iværksættes, når det ”skønnes nødvendigt af ordensmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde”, hvilket Børnerådet anser som alt for upræcist. Indgreb af denne karakter må aldrig blot skønnes nødvendige, men skal der imod være absolut nødvendige og ikke mindst være konkret begrundede.

Herud over er det Børnerådets vurdering, at det må være en klar betingelse, at indgrebene straks meddeles barnets eller den unges forældremyndighedsindehaver samt kommunalbestyrelsen og barnets handlekommune.

Som forslaget er fremsat, skal indgrebene først ved månedens udgang meddeles kommunalbestyrelsen og barnets eller den unges handlekommune. Dette vil uundgåeligt betyde, at eventuelle klager ikke umiddelbart efter et indgreb kan indgives og behandles, hvilket svækker barnets eller den unges retssikkerhed.

Som ved anden magtanvendelse skal indgrebene ifølge lovforslaget registres, og denne registrering skal oplyses til den anbragte, som skal have mulighed for at bidrage med sin egen redegørelse.

Børnerådet vil gerne påpege behovet for indførelsen af et registreringssystem, der gør det muligt for kommunalbestyrelsen, der modtager registreringen, at kontrollere, hvorvidt den anbragte reelt har fået denne mulighed, og om registreringer uden barnets perspektiv skyldes et aktivt fravalg fra barnet, eller at barnet ikke har fået, forstået eller turde benytte dette tilbud.

Endelig ser Børnerådet ingen reelle begrundelser i det fremsendte materiale til udvidelsen af målgruppen for forslaget til også at omfatte børn og unge uden nedsat psykisk funktionsevne.

Argumentet om uhensigtsmæssig forskelsbehandling er ifølge Børnerådet langt fra tilstrækkeligt, idet der er tale om sanktioner og indgreb, som opleves voldsomt krænkende af børn og unge, mens virkningen endnu ikke er belyst.

Hertil kommer, at Børnerådet kan frygte, at indgrebene i praksis vil blive anvendt over for andre børn og unge, end hensigten var.

Præcisering af kommunalbestyrelsens kriminalpræventive tilsyn

Børnerådet har ingen kommentarer til dette element af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Per Larsen                                     Annette Juul Lund
Børnerådets formand               sekretariatschef