Børnerådet knytter følgende kommentarer til rapportens kapitler om sundhedsområdet og socialområdet.
Ad kapitel 5. sundhedsområdet
Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, jf. sundhedsloven § 119, stk. 1 og 2. Det er overraskende og beklageligt, at evalueringen ikke omfatter dette område, som har stor betydning for børn i Danmark.
Med hensyn til fokusområde 1 om ”Sundhedsaftaler og samarbejdet med almen praksis” kan Børnerådet tilslutte sig, at der er behov for et styrket samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis. Det er uhensigtsmæssigt, at honoreringen af almen praksis står i vejen for samarbejdet omkring konkrete forløb - og inddragelse af de praktiserende lægers kompetencer i udviklingsforløb, projekter etc.
Kommunalreformens konsekvenser for sundhedsindsatsen i forhold til børn og unge er, bortset fra sporadiske sætninger, ikke belyst i evalueringen. Børnerådet ønsker særligt at gøre opmærksom på, at evalueringen mangler en kortlægning af følgende områder:
- Samarbejdet på svangreområdet, der særligt har betydning i forhold til de mest udsatte gravide
- IT understøttelse af kommunikationen mellem fødesteder og kommuner, der særligt har betydning ved de accelererede forløb, hvor mor og barn udskrives få timer efter fødslen
- Forløbsbeskrivelser/samarbejdsmodeller på børne- og ungeområdet
Børnerådet savner desuden en kortlægning af genoptræningen af børn og unge efter sundhedsloven, samt træning af børn og unge efter serviceloven. Her efterspørges særligt en vurdering af kvaliteten af den træning, der nu varetages i kommunerne. Også implementeringen af snitfladekataloget burde have været belyst i evalueringen.
Børnerådet finder endvidere evalueringen af misbrugsområdet mangelfuld og efterspørger særligt en undersøgelse af indsatsen i forhold til børn og unge i familier med alkohol/rusmiddelproblemer.
På psykiatriområdet afventer Børnerådet psykiatriudvalgets afrapportering medio 2013.
Ad kapitel 6. Socialområdet og de specialiserede undervisningstilbud
Kapitel 6 omfatter nedenstående fire fokusområder:
- Understøttelse af den specialiserede indsats
- Placering af tilbud
- Drift af tilbud
- Specialiserede undervisningstilbud
Generelt er det rådets synspunkt, at det ikke nødvendigvis vil være til gavn for børn, hvis man igen flytter driftsansvar mellem offentlige myndigheder.
De tilbud, som kommunerne har overtaget, bør forblive der, og kravene til kvalitet og opfølgning skal fastholdes og styrkes, hvilket særligt kan ske med den nye tilsynslov, med overgrebspakken (igangværende ændringer af serviceloven) og regelforenklingen i klagestrukturen.
Kommunalreformen har skabt rammerne for udviklingen af inklusionsindsatsen over for børn med særlige behov og børn i udsatte positioner. En vellykket indsats forudsætter fortsat udvikling af specialiseret viden i tæt samspil med mere specialiserede tilbud. Denne udvikling er ikke afhængig af en bestemt myndighedstilknytning, men af en bevidst prioritering af arbejdet med disse områder.
Regionerne har få meget specialiserede tilbud tilbage. På sigt, og i den takt som en region og en overtagende kommune bliver enige om det, bør tilbuddene overgå til kommunerne, fordi myndighedsansvaret derved samles på et nationalt defineret niveau. Det betyder, at modelovervejelserne om at frede placeringer i fire år efter Børnerådets mening ikke er optimal.
Evalueringen lægger op til, at der etableres en ny overordnet, koordinerende national instans, der skal have driftsansvar for sociale tilbud og for den mest vidtgående specialundervisning, begge dele som overbygninger på rammeaftalerne.
Som baggrund for forslaget peger evalueringen på, at det ikke er lykkedes VISO at skabe et tilstrækkeligt overblik.
Børnerådet mener, at der behov for forbedringer. Rådet anbefaler imidlertid en model, der sikrer, at VISO, regionerne og kommunerne sammen indgår fælles og gensidigt forpligtende aftaler om, hvordan forbedringskravene indfries, og at det afrapporteres til ministeriet.
Med hensyn til forslag om takster, jf. kap. 6.4, tilslutter Børnerådet sig, at der ses på mere fleksible modeller. Derved understøttes incitamentet til tværkommunal opgaveløsning for de mest specialiserede tilbud. Børnerådet lægger vægt på, at det overvejende er de store kommuner, der bliver driftherre for de mest specialiserede tilbud for at sikre både faglighed og driftssikkerhed.
Med hensyn til kap. 6.6 om Familieretten henviser Børnerådet til høringssvar af 22. januar 2013 om ændret organisering af statsforvaltningerne og desuden til dets høringssvar af 22. januar 2013 om ændret organisering af statsforvaltningerne.