Overordnede betragtninger
Børnerådet vil gerne kvittere for den overordnede dialogbaserede tilgang i socialtilsynets opgaver.
Børnerådet tager til efterretning, men beklager, at der kun stilles krav om et årligt tilsyn. Det betyder, at det personrettede tilsyn fortsat er afgørende for at sikre barnets trivsel og udvikling, herunder handleplanen. Dermed bliver det personrettede tilsyns kontinuerlige kontakt afgørende. Børnerådets anbringelsesundersøgelse viser, at det personrettede tilsyn efter børnenes mening ikke er tilfredsstillende.
Børnerådet anbefaler, at der allerede efter det første år laves en foreløbig evaluering på kvalitetsmodellen med henblik på at afdække, hvorvidt kriterierne og indikatorerne har været anvendelige og dækkende.
Børnerådet lægger stor vægt på, at børnene høres på en respektfuld måde og at børnenes bidrag tillægges betydelig vægt og fremgår af den enkelte årsrapport. Der bør i årsrapporterne samles op på tendenser og særlige emner, som er kommet til udtryk gennem børnesamtalerne. Det er i den forbindelse vigtigt, at samtalerne tilpasses barnet og de omgivelser, det befinder sig i.
Særligt i forhold til plejefamilierne bør kompetenceafklaringen mellem det sociale tilsyn og det personrettede tilsyn være tydelig. For eksempel bør det fremgå, hvad socialtilsynet skal og kan foretage sig, hvis der på et tilsynsbesøg tilgår socialtilsynet oplysninger, som stiller spørgsmålstegn ved anbringende kommunes hidtidige arbejde. Ved sådan et tilfælde bør socialtilsynet som minimum rette henvendelse til kommunalbestyrelsen i anbringende kommune.
Børnerådet stiller sig uforstående overfor, at der skelnes mellem generelt egnede og konkret egnede plejefamilier, da barnets retssikkerhed afhænger af det uafhængige tilsyn. Socialtilsynet kan tilpasses til de særlige vilkår og behov, der måtte være i en konkret egnet plejefamilie, hvorfor det ikke burde være problematisk, at alle plejefamilier er omfattet af socialtilsynet.
Ved at fastholde den nuværende formulering risikerer man en omgåelse af reglerne, som er uhensigtsmæssig, da den begrænser barnets mulighed for at blive hørt af en uvildig part omkring dagligdagen og de forhold, barnet lever i i forbindelse med det store indgreb, som en anbringelse er.
Socialtilsynet bør derfor som minimum få mulighed for at godkende den konkrete vurdering, som anbringende kommune har foretaget og herefter føre løbende tilsyn. Det er afgørende, at dette skrives ind i bekendtgørelse om plejefamilier og i vejledning om socialtilsyn, så et barn i en konkret egnet plejefamilie ikke stilles dårligere efter lovgivningen.
Tilsynet med aflastningsfamilier bør nævnes i bekendtgørelsen og vejledning, da de er en helt særlig gruppe, som leverer en anden ydelse, end der leveres ved en døgnanbringelse. For eksempel kan en aflastningsfamilie ikke måles på, hvorvidt de har sikret, at den unge er i beskæftigelse.
Udviklingshæmmede er en anden særlig gruppe med helt særlige behov og udviklingsmuligheder. Derfor bør denne målgruppe integreres tydeligt i vejledningen og bilag 1. Socialtilsynet herunder kvalitetsmodellen skal være tilpasset tilbud for udviklingshæmmede, så det sikres, at også udviklingshæmmede børn sikres det bedst mulige tilbud og tilsyn.
Det er ønskværdigt, at hensynet til barnets bedste fremgår af vejledningen, hvor det nævnes, at skilsmisse bør give anledning til revurdering. Det bør derfor tilføjes.
Egne børn kan med fordel indgå i vurderingen af, hvorvidt plejefamilien er egnet til det konkrete barn. Det er afgørende, at der sker risikovurdering i forhold til egne børn, herunder hvorvidt familien som helhed vil trives og dermed medvirke til plejebarnets udvikling.
Kvalitetsmodellen De 10 kriterier dækker emnemæssigt, men indholdsmæssigt rummer kriterierne ikke alt, hvad socialtilsynet skal tilse, og dette bør fremhæves. Når kvalitetsmodellens 10 kriterier er så åbne for forskellighed i tilsynskonsulenternes skøn er det afgørende, at tilsynskonsulenterne besidder de nødvendige kompetencer og derudover får omfattende oplæring og uddannelse i, hvilke principper dette skøn skal foretages ud fra. Her kan nævnes forvaltningslovens regler om proportionalitetsprincippet og undersøgelsespligten.
De 10 kriterier dækker emnemæssigt, men indholdsmæssigt rummer kriterierne ikke alt, hvad socialtilsynet skal tilse, og dette bør fremhæves. Når kvalitetsmodellens 10 kriterier er så åbne for forskellighed i tilsynskonsulenternes skøn er det afgørende, at tilsynskonsulenterne besidder de nødvendige kompetencer og derudover får omfattende oplæring og uddannelse i, hvilke principper dette skøn skal foretages ud fra. Her kan nævnes forvaltningslovens regler om proportionalitetsprincippet og undersøgelsespligten.
Det bør fremgå, at den kvantitative vurdering fungerer som understøttelse af den kvalitative del. Endvidere bør trin 1 strække sig over "I meget lav grad eller slet ikke opfyldt", for på den måde at få hele skalaen med.
Da der er tale om en klar gentagelse på side 1 til sidst i afsnit 4 bør hele sætningen, der starter med "Det fremgår endvidere.." blive slettet.
De sociale tilbud: Kriterium 1 bør indeholde en indikator, som vedrører, at tilbuddets plan for fremtiden for den unge er i overensstemmelse med barnets udvikling og med muligheden for, at barnet kan opnå den mest optimale fremgang, herunder at der er tale om ambitiøse og realistiske mål.
Kriterium 1 bør indeholde en indikator, som vedrører, at tilbuddets plan for fremtiden for den unge er i overensstemmelse med barnets udvikling og med muligheden for, at barnet kan opnå den mest optimale fremgang, herunder at der er tale om ambitiøse og realistiske mål.
I Indikator 2.a bør der tilføjes sidst i sætningen " efter fast beskrevne procedurer", så det sikres, at opfølgningen på brugernes mål er konstant.
Indikator 4.a tilkendegiver nogle vigtige pejlepunkter for brugernes medinddragelse og indflydelse, dog mangler den del, der vedrører information af brugerne om deres hverdag herunder beslutninger, der påvirker den enkelte bruger. Information til brugerne er afgørende for brugernes trivsel og forståelse af deres situation, derfor bør ordet "informeret" tilføjes i indikatoren.
Indikator 4.b mangler en tydelig ramme, som med fordel kan skrives i vejledningen. Herunder hvad det kan indebære.
I kriterium 6 mangler der en indikator på forebyggelse af magtanvendelser. Det er af stor vigtighed, at personalet er uddannet i og løbende uddannes i synet på og forståelsen af magtanvendelser, herunder brugen af information til brugerne om magtanvendelsesreglerne. Det bør endvidere sikres, at medarbejderne er uddannet i konflikthåndtering og i, hvordan magtanvendelser undgås.
I indikator 7. b mener Børnerådet, at der med fordel kan tilføjes at "Tilbuddets pædagogiske indsats forebygger og sikrer.."
Indikator 7.b kan sidst i sætningen tilføjes "..samt er tilpasset målgruppen" Da brugergruppen og dens eventuelle sammensætning har stor betydning for graden af beredskab. Til eksempel kan nævnes hvis et barn, som har været udsat for misbrug, anbringes på tilbuddet, og der ikke tidligere har været misbrugte børn på tilbuddet.
Indikator 9.b og 9.c rejser et behov for at vide, hvad et acceptabelt niveau er. I vurderingen er det vigtigt at fokusere på, hvorvidt personalegennemstrømningen/sygefraværet påvirker eller risikerer at påvirke brugerne negativt.
Det har stor betydning for brugernes trivsel og følelse af at høre til, at personalet afspejler deres egne karakteristika. Der kan derfor med fordel tilføjes en indikator 9.d som lyder: Personalets sammensætning afspejler målgruppen i forhold til køn, etnicitet, alder, uddannelse og kompetencer.
Under temaet Fysiske rammer kan med fordel tilføjes "aktiviteter" efter "…opretholde sociale netværk", da aktiviteter er medvirkende til at give indhold og mening i brugernes hverdag.
Børnerådet savner endvidere en indikator under kriterium 14, som omhandler, at de fysiske rammer understøtter brugernes udfoldelsesmuligheder socialt og fysisk, samt deres ret til privatliv.
Plejefamilier (bilag 2): I kriterium 1 kan med fordel tilføjes en indikator, som fokuserer på uddannelsesmæssige fremtidsplaner, som i tilstrækkelig grad sigter mod at udnytte barnets potentiale.
I kriterium 1 kan med fordel tilføjes en indikator, som fokuserer på uddannelsesmæssige fremtidsplaner, som i tilstrækkelig grad sigter mod at udnytte barnets potentiale.
Børnerådet mener, at afsnittet om sundhed lige før kriterium 4 i temaet "Målgruppe, metoder og resultater" bør overføres til samme afsnit i bilag 1 "De sociale tilbud", da det er lige så vigtige fokuspunkter her.
I indikator 5.a bør ligesom for de sociale tilbud tilføjes: "informeret" så det sikres, at barnet bliver informeret om for eksempel sin situation, beslutninger og fremtiden.
I indikator 6.c kan tilføjes efteruddannelse til plejefamiliens viden og indsats. Samt sidst i sætningen ".. og løbende udvikling."
Børnerådet mener, at indkøring af barnet er afgørende for anbringelsens succes, hvorfor det bør være en indikator i kriterium 7.
Under tema Fysiske rammer kan med fordel tilføjes "aktiviteter" efter "…opretholde sociale netværk"
Børnerådet savner endvidere en indikator under kriterium 10, som omhandler at de fysiske rammer understøtter brugernes udfoldelsesmuligheder socialt og fysisk, samt retten til privatliv. (også nævnt under de private tilbud)
Vejledningen Overordnet er det Børnerådets opfattelse, at når der i vejledningen lægges op til konkret vurdering, så bør det nævnes, at hensynet til barnet vægter højest.
Overordnet er det Børnerådets opfattelse, at når der i vejledningen lægges op til konkret vurdering, så bør det nævnes, at hensynet til barnet vægter højest.
Angående relevante snitflader til andre tilsyn i punkt 48-52: så kan emnet Kost og sundhed med fordel indgå under Pædagogik i kvalitetsmodellen, samt nævnes i vejledningen. Dog er medicinhåndtering vigtig at nævne eksplicit i vejledningen, herunder at tilsynet spørger ind til procedurer for medicinhåndtering, så det sikres, at der ikke udleveres for eksempel forkert type eller mængde medicin. Konsekvenserne heraf kan være meget alvorlige.
Punkt 63: Det bør fremhæves, at betingelsen for optagelse og offentliggørelse på Tilbudsportalen er godkendelse, som det står skrevet i bekendtgørelsen § 1, stk. 4. Punkt 63 lægger op til, at så snart en ansøgning er indgivet, kan tilbuddet fremgå af Tilbudsportalen.
Punkt 68: det skal kunne dokumenteres af tilbuddet, at der er indhentet børneattester!
Punkt 91: det er afgørende at det er et udførligt grundkursus. Plejeforældrene skal kunne give den nødvendige støtte og have værktøjer til at sikre barnets udvikling.
Punkt 107: fremstår i sin formulering ikke præcis. Det bør fremhæves, at det er sammenhængen mellem de nævnte punkter, som er vigtig for socialtilsynet at vurdere.
Punkt 108: socialtilsynet bør tilse, at husreglerne er i overensstemmelse med målgrupper og metoder.
Punkt 114: der nævnes en plejefamilie, som er godkendt til børn uden særlige problematikker. Med tanke på den lille procent, den type plejefamilie udgør, så vil Børnerådet foretrække et bredere eksempel.
Overskriften før punkt 117 er ikke korrekt formuleret. Den bør i stedet hedde Tilsynets vurdering af kvalitet.
Punkt 118: har et glimrende udviklingsperspektiv, hvorfor Børnerådet tilslutter sig dette.
Punkt 171: her ønsker Børnerådet til sidst i afsnittet tilføjet ".. og problematikker."
Punkt 176: den ulempe, der nævnes i første afsnit som omhandler, at socialtilsynet ved uanmeldt tilsynsbesøg risikerer, at beboere og personale ikke er hjemme, kan uden besvær afhjælpes ved for eksempel at anmode tilbuddet om en kalender eller ved at møde op på uanmeldt tilsynsbesøg om aftenen. Børnerådet mener derfor ikke, at denne ulempe skal fremhæves i en vejledning.
Børnerådet bifalder beskrivelsen af, at et uanmeldt tilsyn kan anvendes til udviklingsarbejde og så det gerne tilføjet, at et uanmeldt tilsyn kan give et unikt øjebliksbillede af tilbuddet. Betingelsen om, at det skal være nødvendigt at komme på uanmeldt tilsyn, bør fjernes fra vejledningen, da det giver indtryk af at uanmeldte tilsyn kun skal anvendes, når der allerede er noget galt på tilbuddet. Dermed kan socialtilsynet ikke være proaktive, hvilket ikke er i socialtilsynets eller børnenes interesse.
Punkt 190, 2. afsnit: der VIL være loyalitetskonflikter, når man er plejebarn, hvorfor sætningen bør omformuleres til, at barnets ret til at blive hørt skal opfyldes på en måde, som sikrer mindst mulig ubehag for barnet.
Punkt 198: her kan der med fordel tilføjes sidst i sætningen: "..eller hvis barnet giver udtryk for nogle problemer."
Punkt 208: Det må være afgørende, at følgerne af boden ikke forringer tilbuddet for børnene yderligere.
Under afsnittet om magtanvendelse overfor børn og unge som starter i punkt 227, bør der nævnes det eksempel, at tilbuddet mener, der er tale om en lovlig magtanvendelse, men hvor det er åbenlyst for Socialtilsynet, at der er tale om en ulovlig magtanvendelse. Her bør pligten til at politianmelde angives.
Nedsættelsen af et magtanvendelsesudvalg fra ministeriets side understreger behovet for en klarlæggelse af behov og korrekt anvendelse af reglerne samt bedre retssikkerhed for brugerne.
Dette bør afspejles i bekendtgørelse og vejledning om socialtilsyn, da brugerne risikerer, at hvis stedet fejlagtigt angiver, at en magtanvendelse er lovlig, og der ikke tydeligt er angivet en ansvarlig til at vurdere og opdage denne fejl, så kan det have store konsekvenser for brugeren.
I punkt 309, afsnit 3 kan det med fordel tilføjes, at dette også sikrer børnene/brugerne retsligt.
Punkt 312, sidste afsnit: Børnerådet mener, det er afgørende, at kontaktoplysninger på socialtilsynet forefindes på tilbuddet. Dette bør skærpes i vejledningens ordlyd.
I punkt 313, 3 afsnit, 2. sidste linje bør ordet "nærmere" slettes, da det udelukkende er politiet, som kan lave efterforskning.
Punkt 356: socialtilsynet bør være opmærksom på konsekvenserne af skærpet tilsyn. Særligt bør det medtages som en del af overvejelserne, om der skal iværksættes skærpet tilsyn, hvorvidt konkurs kan være en følge af det skærpede tilsyn og dermed betyde voldsomme akutte omvæltninger for børnene.
Er en konkurs sandsynlig, er det afgørende, at der drages omsorg for barnet, herunder forberedes en flytning, der af barnet opleves som mindst mulig indgribende og ubehagelig. Derfor er inddragelse af anbringende kommune tidligt i forløbet afgørende.