En nytænkning af ungestøtten - det vi tidligere kaldte efterværn - var en del af den politiske aftale Børnene Først fra 2021, og forhandlingerne var planlagt til at begynde i foråret 2022. Siden er de blevet udskudt, og der er for nuværende ikke meldt noget ud om, hvornår politikerne sætter sig til bordet. Det er langt fra holdbart.
Mens tiden går, har det alvorlige konsekvenser for de unge, der har allermest brug for hjælp og støtte. Med frygt og uvished ser de frem mod deres 18-årsfødselsdag, hvor de risikerer at miste for eksempel deres støtteordninger, plejeforældre og kontaktpersoner.
Vi taler om unge mennesker, der har anbringelser og andre tunge erfaringer med i rygsækken, og som ikke har fars og mors hånd i ryggen langt ind i voksenlivet som andre unge.
De kæmper i stedet med psykiske mén fra deres opvækst, har få nære relationer, svage netværk og en svag tilknytning til fællesskaberne. De er afhængige af støtten fra et samfund, der desværre alt for ofte helt slipper dem, den dag de bliver myndige.
Ungestøtte har stor menneskelig og samfundsmæssig værdi
I det politiske landskab fylder det meget, hvordan vi kan hjælpe de 43.000 unge, som i dag er uden uddannelse og beskæftigelse. Gruppen omfatter omkring 6.500 tidligere anbragte børn og unge, som vi bør have særligt fokus på.
Hver tredje ung i hjemløshed har haft en anbringelse i barndommen, og tidligere anbragte har også større risiko for at være uden job og uddannelse i længere tid.
Som samfund skal vi sørge for, at overgangen til voksenlivet ikke også bliver en overgang til et liv i social udsathed. Et liv, som ingen er tjent med. Det er ikke blot en god idé fra et medmenneskeligt synspunkt. Det er også en god forretning.
Blandt de unge, der i dag får ungestøtte, kan vi for eksempel se en bedre tilknytning til uddannelse og højere indkomst sammenlignet med de unge i målgruppen, der ikke modtager ungestøtte.
Og selvom investeringer i ungestøtte vil koste nu og her, så vil det være langt billigere på den lange bane at forebygge ved at give ungestøtte end at betale for sociale indsatser gennem et helt voksenliv som socialt udsat.
Rådet for Socialt Udsatte og Børnerådet er optaget af, at sårbare og udsatte unge får de bedste betingelser for et godt liv med alt, hvad det indebærer af bolig, uddannelse, arbejde og familie. Det er dét, en ny model for ungestøtte skal kunne.
Vi er sat i verden for at rådgive regeringen og Folketinget, og vi har en række anbefalinger til, hvordan vi sikrer, at alle unge med behov får en struktureret, helhedsorienteret og tilpasset hjælp.
Vi anbefaler ikke mindst en ny ungestøttemodel, som bygger på evidensbaserede metoder, så vi får den samme høje kvalitet i ungestøtten i alle landets kommuner.
Derfor håber vi også, at vi bliver spurgt, når en ny aftale om ungestøtte skal formes.
Jo før, jo bedre. Lad os nu få de forhandlinger om ungestøtte.
