Børn skal beskyttes mod arbejde, der kan udgøre en risiko for deres sikkerhed, sundhed og udvikling. Det står i Børnekonventionens art. 32.
Blandt andet derfor har Danmark historisk set taget skridt i retning af en øget beskyttelse af børn og unge, der arbejder. Men i september 2024 indgik samtlige af folketingets partier en ny aftale (Aftale om flere unge i fritidsjob), hvis formål er, at flere børn og unge – udover at gå i skole og uddanne sig – skal arbejde. Derfor vil aftaleparterne lempe reglerne for hvornår og med hvad, børn og unge kan arbejde. Aftalen er et nybrud med den historiske tradition i retning af mere børnebeskyttelse og er i et børnerettighedsperspektiv bekymrende uden yderligere beskyttelsestiltag.
Børnerådet anerkender værdien af at børn og unge oplever at være en del af en arbejdsplads og at det kan have en række positive effekter. Men respekten for børns rettigheder skal følge med. Og her taler tallene deres tydelige sprog. Hele 96 % af børn og unge, der arbejder, oplever brud på deres rettigheder.
Det er i sig selv problematisk i et børne- og ungeliv, men kan også have en række langsigtede konsekvenser, da forskning dokumenterer at arbejdsmiljømæssige påvirkninger har en akkumuleret effekt, dvs. desto tidligere børn og unge debuterer desto større risiko for deres (arbejds)liv på den lange bane.
Derfor bør de nye regler få følgeskab af øget kendskab til – og efterlevelse af – børn og unges rettigheder samt et styrket sikkerhedsnet under de børn og unge, der arbejder.
Børnerådets anbefalinger til politiske tiltag
- Iværksæt oplysningsarbejde til virksomheder, forældre og børn og unge om rettigheder.
- Undersøg potentialet i en ungearbejdsmiljøcertificering.
- Tag ansvar for en løsning, der giver børn og unge adgang til faglig og juridisk hjælp
- Styrk arbejdstilsynets indsats og kompetencer på børne- og ungeområdet.
- Prioriter forskning i børn og unges arbejdsmiljø og evaluering af nye regler.