Lempede regler reducerer statens beskyttelse af børn og unge på arbejdsmarkedet

Børnerådet har med bekymring fulgt med i lempelser af reglerne for børn og unges arbejde i lyset af de politiske aftaler om flere unge i fritidsjob. Danmark er forpligtet til at beskytte børn og unge mod økonomisk udnyttelse og arbejde, der kan udgøre en fare for deres sikkerhed, sundhed og udvikling, jf. børnekonventionens art. 32.

Allerede under de hidtil gældende regler ved vi, at der er store udfordringer med efterlevelse af regler for unges arbejde.

Udfordringer, som arbejdsmarkedets parter ikke har formået at løse og som burde aktivere et styrket statsligt ansvar for at sikre, at alle børn og unge nyder den beskyttelse, de har ret til.

Børnerådet finder det derfor uhensigtsmæssigt, at reglerne for unges arbejde fortsat lempes og at det aktuelle lovforslag udgør et skridt i den retning.

Risikovurdering af tekniske hjælpemidler
Med lovforslaget er det intentionen at lempe de objektive og ensartede regler for, hvilke tekniske hjælpemidler, der kan betjenes af unge til fordel for at overlade ansvaret for den konkrete risikovurdering til arbejdsgiveren. Børnerådet har en række bekymringer i den sammenhæng, herunder i særdeles i forhold til risikoen for utilstrækkelige risikovurderinger og arbejdstilsynets mulighed for at håndhæve reglerne.

Stor risiko for utilstrækkelige risikovurderinger
Hvis der fra statens side ikke fastsættes faste og objektive regler for, hvilke tekniske hjælpemidler børn og unge må betjene, vil barnet eller den unges beskyttelse være afhængig af den enkelte arbejdsgivers ressourcer og viden til at gennemføre reelle, kvalificerede og grundige vurderinger af arbejdspladsens tekniske hjælpemidler og barnet eller den unges forudsætninger.

Børnerådet finder det bekymrende, at arbejdsgivere i forbindelse med risikovurderinger kan have økonomiske incitamenter til både at nedprioritere vurderingernes grundighed og til at minimere de identificerede risici ved bestemte tekniske hjælpemidler. For at sikre overensstemmelse med Børnekonventionens artikel 32 er det væsentligt, at børn og unge beskyttes mod enhver form for udnyttelse, og at økonomiske eller driftsmæssige hensyn ikke får forrang frem for hensynet til deres sikkerhed.

Børnerådet vurderer desuden, at arbejdsgivere kun sjældent besidder de nødvendige kompetencer til at vurdere, om et barn eller en ung har den fysiologiske, motoriske og kognitive modenhed til at betjene et givent teknisk hjælpemiddel. En sådan vurdering forudsætter faglig viden om børn og unges udvikling samt forståelse for, at udvikling og modenhed varierer betydeligt inden for samme aldersgruppe.

Her er det en helt særlig bekymring i forhold til de alleryngste børn i juniormesterlære, som kan være helt ned til 13 år. Det er afgørende at være opmærksom på, hvad det er for en alders- og elevgruppe med henblik på at lave konkrete og individuelle vurderinger af den enkelte juniormesterlærling med en særlig bevidsthed om, at vedkommende er en del af en arbejdsplads med et andet formål og på andre præmisser end fx ansatte ungarbejdere.

Derudover ser Børnerådet en risiko for, at den foreslåede model kan medføre et øget pres på børn og unge. Mange børn og unge ønsker at gøre en god indsats, påtage sig ansvar og løse opgaver, der opleves som meningsfulde. Samtidig kan arbejdsgivere have en interesse i, at unge medarbejdere kan betjene så mange tekniske hjælpemidler som muligt. Denne kombination kan indebære, at børn og unge føler sig forpligtede til at udføre opgaver eller håndtere udstyr, som de ikke fuldt ud forstår risiciene ved, ligesom det kan være vanskeligt for dem at sige fra over for opgaver, de oplever som farlige eller er utrygge ved at løse.

En sådan situation risikerer at flytte et uforholdsmæssigt stort ansvar for sikkerheden over på barnet eller den unge selv. Dette er problematisk i lyset af deres ret til særlig beskyttelse.

Sandsynliggørelse af vurderingen er dårligt egnet til egentlig håndhævelse
Forslaget til bekendtgørelsens § 14, stk. 3, stiller krav om, at arbejdsgiveren skal ”sandsynliggøre”, at der er foretaget en risikovurdering i overensstemmelse med § 14, stk. 2. Bekendtgørelsen angiver imidlertid ikke nærmere, hvilken form eller hvilket indhold en sådan ”sandsynliggørelse” skal have.

Børnerådet vurderer, at risikovurderingen som minimum bør dokumenteres skriftligt. Dette styrker sandsynligheden for, at vurderingen på kvalificeret vis indeholder alle relevante overvejelser og er opdateret, så arbejdstilsynet reelt kan håndhæve reglerne. Uden sådanne krav risikerer vi, at arbejdet med risikovurderinger ikke har den nødvendige kvalitet, hvilket underminerer statens reelle forudsætninger for at overvåge og håndhæve børn og unges ret til beskyttelse.

Samlet set vurderer Børnerådet, at det kan være på kant med statens forpligtelse til at sikre børns ret til beskyttelse efter Børnekonventionens artikel 32, hvis faste og objektive regler for børn og unges brug af tekniske hjælpemidler erstattes af arbejdsgiverstyrede risikovurderinger. Sådanne vurderinger kan blive påvirket af uhensigtsmæssige hensyn, herunder økonomiske interesser og børns egen villighed til at påtage sig ansvar, hvilket kan føre til et uforudsigeligt og usikkert sikkerhedsniveau. Bekymringen forstærkes, når der ikke stilles krav til form og kvalitet på dokumentation, som sikrer, at staten kan håndhæve reglerne effektivt og gribe ind, i de tilfælde hvor sikkerhedsvurderingen ikke er lavet eller er af utilstrækkelig kvalitet.

Det er Børnerådets anbefaling, at der fortsat – ud fra et forsigtighedsprincip – fastsættes objektive restriktioner for, hvilke tekniske hjælpemidler børn og unge kan betjene.

Alenearbejde
Vi ved allerede i dag, at nogle børn og unge føler sig utrygge når de går på arbejde og at mange børn og unge er i risiko for at blive udsat for grænseoverskridende adfærd. Fx viser jobpatruljens undersøgelse fra 2024, at knap 15 procent af de adspurgte børn og unge oplever sig utrygge på deres arbejde.

En undersøgelse fra HK’s område i 2025 har vist, at 83 procent af de butiksansatte har oplevet at blive talt grimt eller nedsættende til.

Fra hotel og restaurationsbranchen ved vi, at andelen af 15-19årige, der har rapporteret uønsket seksuel opmærksomhed og chikane ligger på 36 procent.

Samlet set tegner det et billede af et arbejdsmarked for unge, som kræver tilsyn og tilstedeværelse af medarbejdere over 18, der kan assistere og gribe ind, så børn og unge aldrig står alene med udfordringer og utryghed.

De foreslåede regler foreskriver kun, at der skal være en person over 18 år tilstede, såfremt arbejdet ”indebærer risiko for psykisk eller fysisk vold”. Uden nærmere at definere, hvornår denne risiko betragtes som værende tilstede eller betingelser som vurderingen af denne risiko, skal bero på. Det er bekymrende og efterlader for stort fortolkningsrum til arbejdsgivere, som bl.a. har økonomiske incitamenter til at bemande ydertimer med børn og unge under 18 år som et billigere alternativ.

Det er Børnerådets bekymring, at reglerne vil kunne blive fortolket således, at mange børn og unge i praksis vil komme til at arbejde alene. I disse tilfælde vil det blive afgørende, hvad det er for en hjælp af en person over 18 år, de vil kunne få. Det nævnes i høringsbrevet, at det fx kan være telefonisk eller via højtaler eller headset. Det fremstår utydeligt, om der er en forpligtigelse for arbejdsgiver til at sikre, at barnet eller den unge vil kunne tilkalde en person over 18 år, som kan komme til arbejdsstedet fysisk ved behov.

Det er Børnerådets anbefaling at børn og unge under 18 år som udgangspunkt altid arbejder i nærhed af en person over 18 år og som minimum altid skal kunne tilkalde en person over 18 år, som kan komme til stedet på meget kort tid, hvis der opstår udfordringer eller utryghed i forbindelse med arbejdet.

Arbejdstilsynets data registrering og sanktionsevne bør forstærkes
I lyset af de mange regelbrud, der sker, når børn og unge arbejder – og den aktuelle politiske intention om at lempe regler yderligere, er det Børnerådets vurdering, at det statslige tilsyn bør styrkes.

Børnerådet søgte i august 2025 aktindsigt i antallet, indholdet og modtagere af påbud, strakspåbud, forbud samt sager, der har ført til politianmeldelse i forbindelse med Arbejdstilsynets tilsyn med børn og unges arbejde inden for de seneste 2 år. Aktindsigtsanmodningen blev ikke imødekommet med henvisning til, at det ikke var muligt for Arbejdstilsynets at fremsøge oplysningerne. Det vidner grundlæggende om en manglende statslig prioritering af monitorering af forholdene for børn og unge, der arbejder. Og taler desværre ind i en generel problematik om, at vi ved alt for lidt om målgruppen ml. 13-18 år på det danske arbejdsmarked.

Børnerådet har rejst behovet for en styrket forsknings- og evalueringsindsats over for beskæftigelsesministeren, men det er Børnerådets vurdering, at Arbejdstilsynet som led i udrulning af nye og lempede regler bør finde veje til en styrket registreringspraksis, som gør det muligt at lave datatræk, der kan kvalificere arbejdet konkret i tilsynsforpligtigelsen, men også bidrage til en mere generel viden generering på området. Børn er en helt særlig målgruppe på arbejdsmarkedet og derfor er det afgørende, at vi tager ansvar for at sikre, at de regler vi har – og de regler vi ændrer – ikke har uhensigtsmæssige indvirkninger på børns og unges ret til beskyttelse mod arbejde, der kan skade deres sikkerhed, sundhed og udvikling.

De mange registrerede regelbrud, de fortsat lempede regler for unges arbejde samt den begrænsede monitorering og forskning på området understreger et behov for, at efterlevelsen af børns rettigheder på arbejdsmarkedet tilgås med større seriøsitet og alvor.

Det er Børnerådets anbefaling, at det som led i en styrket beskyttelse af børn og unge overvejes at skærpe sanktionerne over for virksomheder, der ikke efterlever reglerne. Dette kan eksempelvis omfatte forhøjede bøder i bekendtgørelsen om unges arbejde. Børn og unge udgør ofte en billigere arbejdskraft end voksne, og det stiller derfor krav om, at virksomhederne efterlever det særlige ansvar, der følger af at ansætte børn og unge. Det er derfor rimeligt, at virksomheder, der ikke lever op til dette ansvar, kan mærke konsekvenserne økonomisk. Højere bødesatser kan bidrage til at afbalancere de økonomiske incitamenter, som ellers kan føre til manglende efterlevelse af børn og unges rettigheder.